SIGURD.
Du véd, der havde været gilde; tidligt gik du til sovestuen; men Hjørdis blev siddende ved drikkebordet mellem mændene. Flittigt gik hornet rundt, og allehånde stærke løfter blev svorne. Jeg svor at føre en fager mø fra Island, når jeg rejste; Gunnar svor det samme som jeg og gav drikken til Hjørdis. Da tog hun ved hornet, stod op og gjorde det løfte, at ingen kæmpe skulde eje hende til viv, undtagen den, som gik til hendes bur, dræbte hvidbjørnen, som der stod bunden ved døren, og bar hende bort på sine arme.
SIGURD.
Thou knowest there had been a feast; thou didst seek thy chamber betimes; but Hiördis still sat among the men in the feast-hall. The horn went busily round, and many a great vow was sworn. I swore to bear away a fair maid with me from Iceland; Gunnar swore the same as I, and passed the cup to Hiördis. She grasped it and stood up, and vowed this vow, that no warrior should have her to wife, save he who should go to her bower, slay the white bear that stood bound at the door, and carry her away in his arms.
