You are here: BP HOME > MI > Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland) > fulltext
Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Back to library
SIGURD.
Men alle mente de, at det var ugørligt; thi bjørnen var det vildeste udyr; ingen uden Hjørdis kunde komme den nær, og den havde tyve mænds styrke. 
SIGURD.
All men deemed that it might not be, for the bear was the fiercest of beasts; none but Hiördis might come near it, and it had the strength of twenty men. 
DAGNY.
Men Gunnar fældte den dog, og blev navnkundig over alle lande for den dåd. 
DAGNY.
But Gunnar slew it, and by that deed won fame throughout all lands. 
SIGURD
(dæmpet).
Det blev han, – men – jeg øved dåden! 
SIGURD
(in a low voice).
He won the fame--but--I did the deed! 
DAGNY
(med et udråb).
Du! 
DAGNY
(with a cry).
Thou! 
SIGURD.
Da mændene gik fra gildestuen, bad Gunnar mig følge med til enetale i soverummet. Da sagde han: „Hjørdis er mig kærere, end alle kvinder; jeg kan ikke leve uden hende.“ Jeg svared ham; „Så gå til hendes bur; du véd de vilkår hun har sat.“ Men han sagde: „Kvindekær mand skatter livet højt; uvisst blev udfaldet, om jeg gik mod bjørnen, og jeg ræddes for at lade livet nu; thi så mistede jeg Hjørdis med.“ Længe talte vi sammen, og enden blev, at Gunnar gjorde sit skib rede, men jeg drog mit sværd, tog Gunnars hærklæder på og gik til buret. 
SIGURD.
When the men left the feast-hall, Gunnar prayed me to come with him alone to our sleeping-place. Then said he: “Hiördis is dearer to me than all women; without her I cannot live.” I answered him: “Then go to her bower; thou knowest the vow she hath sworn.” But he said: “Life is dear to him that loves; if I should assail the bear, the end were doubtful, and I am loath to lose my life, for then should I lose Hiördis too.” Long did we talk, and the end was that Gunnar made ready his ship, while I drew my sword, donned Gunnar’s harness, and went to the bower. 
DAGNY
(med stolt glæde).
Og du – du blev bjørnens bane! 
DAGNY
(with pride and joy).
And thou--thou didst slay the bear! 
SIGURD.
Det blev jeg. I buret var mørkt, som under ravnens vinger; Hjørdis mente det var Gunnar, som sad hos hende, – hed var hun af mjøden, – hun drog en ring af sin arm og gav mig; – det er den, du nu bærer. 
SIGURD.
I slew him. In the bower it was dark as under a raven’s wing; Hiördis deemed it was Gunnar that sat by her--she was heated with the mead--she drew a ring from her arm and gave it to me--it is that thou wearest now. 
DAGNY
(nølende).
Og du blev natten over i buret hos Hjørdis? 
DAGNY
(hesitating).
And thou didst pass the night with Hiördis in her bower? 
SIGURD.
Mit sværd lå draget mellem os. (kort ophold.) Før dagen gryede, bar jeg Hjørdis til Gunnars skib; vor list mærked hun ikke, og han sejled bort med hende. Derpå gik jeg til din sovestue og fandt dig der blandt dine kvinder; – nu, hvad siden fulgte, det véd du; jeg foer fra Island med en fager mø, som jeg havde svoret, og du har siden trofast fulgt mig, hvor jeg stævned hen. 
SIGURD.
My sword lay drawn between us. (A short pause.) Ere the dawn, I bore Hiördis to Gunnar’s ship; she dreamed not or our wiles, and he sailed away with her. Then went I to thy sleeping-place and found thee there among thy women;--what followed, thou knowest; I sailed from Iceland with a fair maid, as I had sworn, and from that day hast thou stood faithfully at my side whithersoever I might wander. 
DAGNY
(i bevægelse).
Bolde husbond! Du øved hin stordåd; – o, det burde jeg tænkt: ingen, uden du, var dertil istand! Hjørdis, denne stolte og ypperlige kvinde, kunde du vundet, og kåred dog mig! Tifold kærere måtte du være mig nu, ifald du ikke alt var mig det kæreste i verden! 
DAGNY
(much moved).
My brave husband! And that great deed was thine!--Oh, I should have known it; none but thou would have dared! Hiördis, that proud and stately woman, couldst thou have won, yet didst choose me! Now wouldst thou be tenfold dearer to me, wert thou not already dearer than all the world. 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login