Bibliotheca Polyglotta

Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Complete text

DAGNY
(idet hun river sig løs).
Hjørdis, Hjørdis! Slip! Jeg vil ikke høre på dig!

DAGNY
(struggling to escape).
Hiördis, Hiördis! Let me go! I will not hear thee!

HJØRDIS
(leende).
Veg er du af sind og let at skræmme!
(Gunnar kommer fra baggrunden med Sigurd og Thorolf.)

HIÖRDIS
(laughing).
Weak art thou of heart, and easily affrighted.
(GUNNAR enters from the back, with SIGURD and THOROLF.)

GUNNAR.
Ja, forsandt, nu er mine kår de bedste jeg véd; dig, Sigurd, min ærlige bolde broder har jeg fundet igen, fuldt så trofast som før; jeg har Ørnulfs ætling under mit tag, og gubben selv følger snart efter, ej så?

GUNNAR.
Now, truly, are all things to my very mind! I have found thee again, Sigurd, my brave brother, as kind and true as of old. I have Örnulf’s son under my roof, and the old man himself follows speedily after; is it not so?

THOROLF.
Det loved han.

THOROLF.
So he promised.

GUNNAR.
Så fattes mig kun, at liden Egil sad hjemme.

GUNNAR.
Then all I lack is that Egil should be here.

THOROLF.
Du har nok gutten kær; thi du nævner ham så tidt.

THOROLF.
’Tis plain thou lovest the boy, thou namest him so oft.

GUNNAR.
Det har jeg; han er jo den eneste; og fager og vennesæl vil han blive.

GUNNAR.
Truly I love him; he is my only child; and he is like to grow up fair and kindly.

HJØRDIS.
Men ingen kæmpe.

HIÖRDIS.
But no warrior.

GUNNAR.
Nu, nu, – det skal du ikke sige.

GUNNAR.
Nay--that thou must not say.

SIGURD.
Men at du skikked ham fra dig –

SIGURD.
I marvel thou didst send him from thee----

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=f91d9994-f0ec-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display