You are here: BP HOME > MI > Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland) > fulltext
Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Back to library
EGIL.
Når Thorolf er dræbt, så får jeg ingen hærmænd. 
EGIL.
If Thorolf is slain, I shall have no warriors. 
ØRNULF.
Nej, Egil, – nu har vi mistet vore hærmænd, både du og jeg. (til Hjørdis.) Din fader kvad:
„Jøkuls æt skal Jøkuls bane
volde ve på alle veje“.
Godt har du nu sørget for, at hans ord kan sandes. (tier lidt og vender sig til en af mændene.) Hvor fik han banehugget? 
ÖRNULF.
Nay, Egil--we have lost our warriors, but thou and I. (To HIÖRDIS.) Thy father sang:
Jokul’s kin for Jokul’s slayer
many a woe shall still be weaving.
Well has thou wrought that his words should come true. (Pauses a moment, then turns to one of the men.) Where got he his death-wound? 
MANDEN.
Tvers over panden. 
THE MAN.
Right across his brow. 
ØRNULF
(tilfreds).
Hm; det er hæderligt sted; så har han ikke vendt ryggen til. Men faldt han mod siden, eller ind mod Gunnars fødder? 
ÖRNULF
(pleased).
Hm; that is an honourable spot; he did not turn his back. But fell he sideways, or in towards Gunnar’s feet? 
MANDEN.
Halvvejs mod siden og halvvejs mod Gunnar. 
THE MAN.
Half sideways and half towards Gunnar. 
ØRNULF.
Det spår kun halv hævn; ja, ja, – vi skal se! 
ÖRNULF.
That bodes but half vengeance; well well,--we shall see! 
GUNNAR
(nærmer sig).
Ørnulf, vel véd jeg, at ikke alt mit gods kan veje tabet op; men kræv af mig, hvad du vil – 
GUNNAR
(approaching).
Örnulf, I know well that all my goods were naught against thy loss; but crave of me what thou wilt---- 
ØRNULF
(strængt, afbrydende).
Giv mig Thorolfs lig, og lad mig gå! Hvor ligger han? 
ÖRNULF
(sternly interrupting him).
Give me Thorolf’s body, and let me go! Where lies he?
 
GUNNAR
(peger taus mod baggrunden).
 
(GUNNAR points silently to the back.) 
ØRNULF
(går et par skridt, men vender sig og siger tordnende til Sigurd, Dagny og flere, der deltagende vil følge ham):
Bliv! Tænker I, at Ørnulf skal følges af sørgehuset, som en klynkende kvinde! Bliv, siger jeg! – Vel årker jeg Thorolf alene. (med rolig kraft) Sønneløs går jeg; men ingen skal sige, at han så mig bøjet!
(han går langsomt ud.)  
ÖRNULF
(takes a step or two, but turns and says in a voice of thunder to SIGURD, DAGNY, and others who are preparing to follow him, sorrowing).
Stay! Think ye Örnulf will be followed by a train of mourners, like a whimpering woman? Stay, I say!--I can bear my Thorolf alone. (With calm strength.) Sonless I go; but none shall say that he saw me bowed.
(He goes slowly out.) 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login