HJØRDIS
(idet hun strækker snoren).
Den er sejg og stærk; (med et blik på pilene.) kolven både skarp og tung – (lader hænderne synke ned i skødet) men hvor findes den hånd som –! (heftigt.) Forhånet, forhånet af ham, – af Sigurd! Jeg må hade ham mere end andre, det mærker jeg godt; men mange dage skal ikke gå med, før jeg har – (grublende) Ja, men armen, armen, som skal øve den dåd –?
(Gunnar kommer taus og tankefuld fra baggrunden.)
HIÖRDIS
(pulling at the bow-string).
It is tough and strong; (with a glance at the arrows) the shaft is both keen and well-weighted-- (lets her hands fall in her lap) but where is the hand that----! (Vehemently.) Befooled, befooled by him--by Sigurd! I must hate him more than others, that can I well mark; but ere many days have passed I will---- (Meditating.) Ay, but the arm, the arm that shall do the deed----?
(GUNNAR enters, silent and thoughtful, from the back.)
