You are here: BP HOME > MI > Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland) > fulltext
Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
GUNNAR.
Ja Sigurd. Det er had og hævn, som forblinder dig, ellers vilde du skatte ham bedre. Som Sigurd skulde jeg været, da kunde jeg gjort dig livet lysteligt at bære. 
GUNNAR.
Yes, Sigurd. Vengefulness and hatred blind thee, else would’st thou prize him better. Had I been like Sigurd, I could have made life bright for thee. 
HJØRDIS
(i stærk men undertrykt bevægelse).
Og det – det mener du Sigurd kunde gjort? 
HIÖRDIS
(with strong but suppressed emotion).
That--that deemest thou Sigurd could have done? 
GUNNAR.
Han er stærk af sind, og derhos stolt som du. 
GUNNAR.
He is strong of soul, and proud as thou to boot. 
HJØRDIS
(heftigt).
Hvis så er – (fatter sig) ligegodt, ligegodt! (vildt udbrydende.) Gunnar, tag Sigurds liv! 
HIÖRDIS
(violently).
If that be so--(Collecting herself.) No matter, no matter! (With a wild outburst.) Gunnar, take Sigurd’s life! 
GUNNAR.
Aldrig! 
GUNNAR.
Never! 
HJØRDIS.
Ved list og svig blev jeg din hustru; – det skal være glemt! Fem glædeløse år har jeg siddet her; – glemt skal alt være fra den dag, da Sigurd ikke lever mere! 
HIÖRDIS.
By fraud and falsehood thou mad’st me thy wife--that shall be forgotten! Five joyless years have I spent in this house-- all shall be forgotten from the day when Sigurd lives no more! 
GUNNAR.
Af min hånd skal ingen mén voldes ham (viger uvilkårligt tilbage.) Hjørdis, Hjørdis, du friste mig ikke! 
GUNNAR.
From my hand he need fear no harm. (Shrinks back involuntarily.) Hiördis, Hiördis, tempt me not! 
HJØRDIS.
Så må jeg finde mig en anden hævner; længe skal ikke Sigurd tale forhånelsens ord over mig og dig! (knytter hænderne i krampagtig forbitrelse.) Hos hende – den enfoldige kvinde – hos hende sidder han kan hænde nu i enrum, leflende, og ler over os; mæler om al den tort, som overgik mig, da han raned mig i dit sted; fortæller, at han listeligt lo, der han stod i det mørke bur, og jeg ikke kendte ham! 
HIÖRDIS.
Then must I find another avenger; Sigurd shall not live long to flout at me and thee! (Clenching her hands in convulsive rage.) With her--that simpleton--with her mayhap he is even now sitting alone, dallying, and laughing at us; speaking of the bitter wrong that was done me when in thy stead he bore me away; telling how he laughed over his guile as he stood in my dark bower, and I knew him not! 
GUNNAR.
Det gør han ikke; det gør han ikke! 
GUNNAR.
Nay, nay, he does not so! 
HJØRDIS
(stærkt).
Sigurd og Dagny må dø! Jeg kan ikke trække vejret, før de to er borte! (træder tæt hen til ham med funklende øjne og siger vildt, men hviskende.) Kunde du hjælpe mig med det, Gunnar, – da skulde jeg leve med elskov hos dig; da skulde jeg kryste dig i mine arme så varmt og så vildt, som du aldrig har drømt det! 
HIÖRDIS
(firmly).
Sigurd and Dagny must die! I cannot breathe till they are gone! (Comes close up to him, with sparkling eyes, and speaks passionately, but in a whisper.) Would’st thou help me with that , Gunnar, then should I live in love with thee; then should I clasp thee in such warm and wild embraces as thou hast never dreamt of! 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login