Bibliotheca Polyglotta

Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Complete text

GUNNAR
(vaklende).
Hjørdis! Vilde du –!

GUNNAR
(wavering).
Hiördis! Would’st thou----

HJØRDIS.
Hånd på værket, Gunnar, – så skal de tunge dage være forbi; ikke skal jeg da længere gå af stuen, når du kommer; ikke tale umilde ord og døve dit smil, når du er glad; jeg skal klæde mig i pel og i kostelige silkeklæder; farer du i leding, jeg følger dig, – rider du i fredsom færd, jeg rider dig næst; ved gildet skal jeg sidde hos dig, fylde dit horn, drikke dig til og kvæde fagre kvad, der kan fryde dit hjerte!

HIÖRDIS.
Do the deed, Gunnar--and the heavy days shall be past. I will no longer quit the hall when thou comest, no longer speak harsh things and quench thy smile when thou art glad. I will clothe me in furs and costly silken robes. When thou goest to war, I will ride by thy side. At the feast I will sit by thee and fill thy horn, and drink to thee and sing fair songs to make glad thy heart!

GUNNAR
(næsten overvunden).
Er det sandt; du vilde –!

GUNNAR
(almost overcome).
Is it true? Thou wouldst----!

HJØRDIS.
Mere end det, tifold mere, tro du mig! Kun hævn! Hævn over Sigurd og Dagny, og så skal jeg – (standser, da hun ser døren åbnes.) Dagny, – kommer du hid!

HIÖRDIS.
More than that, trust me, ten times more! Give me revenge! Revenge on Sigurd and Dagny, and I will---- (Stops as she sees the door open.) Dagny--comest thou here!

DAGNY
(fra baggrunden).
Du skynde dig, Gunnar herse; – lad dine mænd ruste sig!

DAGNY
(from the back).
Haste thee, Gunnar! Call thy men to arms!

GUNNAR.
Ruste sig? Mod hvem?

GUNNAR.
To arms! Against whom?

DAGNY.
Kåre bonde kommer med mange fredløse folk; han vil dig ilde; Sigurd hindred ham nylig; men hvo kan vide –

DAGNY.
Kåre the Peasant is coming, and many outlaws with him; he means thee no good; Sigurd has barred his way for the time; but who can tell----

GUNNAR
(bevæget).
Det har Sigurd gjort for mig!

GUNNAR
(moved).
Sigurd has done this for me!

DAGNY.
Sigurd er dig forvisst en fuldtro ven.

DAGNY.
Sigurd is ever thy faithful friend.

GUNNAR.
Og vi, Hjørdis, – vi som tænkte på –; ja, det er som jeg siger, – trolddom ligger over al din tale; hver en dåd tykkes mig fager, når du nævner den.

GUNNAR.
And we, Hiördis--we, who thought to----! It is as I say-- there is a spell in all thy speech; no deed but seemeth fair to me, when thou dost name it.

DAGNY
(forundret).
Hvad mener du?

DAGNY
(astonished).
What meanest thou?

GUNNAR.
Intet, intet! Tak for budskabet, Dagny; nu går jeg at samle mine svende. (vender sig mod udgangen, men standser og nærmer sig igen.) Sig mig, – hvor går det Ørnulf?

GUNNAR.
Nothing, nothing! Thanks for thy tidings, Dagny; I go to gather my men together. (Turns towards the door, but stops and comes forward again.) Tell me--how goes it with Örnulf?

DAGNY
(sænker hovedet).
Spørg ikke om det. Igår bar han Thorolfs lig til skibene; nu kaster han en haug ved stranden; – der skal hans sønner lægges.
(Gunnar tier og går ud i baggrunden.)

DAGNY
(bowing her head).
Ask me not. Yesterday he bore Thorolf’s body to the ships; now he is raising a grave-mound on the shore;-- there shall his son be laid.
(GUNNAR says nothing and goes out by the back.)

DAGNY.
Før kvældstid er der ingen fare. (nærmer sig.) Hjørdis, jeg har et ærind til på gården; det er til dig jeg kommer.

DAGNY.
Until evening there is no danger. (Coming nearer.) Hiördis, I have another errand in thy house; it is to thee I come.

HJØRDIS.
Til mig? Efter det, som gik for sig igår?

HIÖRDIS.
To me? After all that befell yesterday?

DAGNY.
Mest efter det. Hjørdis, fostersøster, bær ikke had til mig; glem de ord, som sorg og onde vætter lagde mig i munden; forlad mig al den tort jeg voldte dig; thi, tro du mig, jeg er nu tifold usaligere end du!

DAGNY.
Just because of that. Hiördis, foster-sister, do not hate me; forget the words that sorrow and evil spirits placed in my mouth; forgive me all the wrong I have done thee; for, trust me, I am tenfold more hapless than thou!

HJØRDIS.
Usalig – du; – Sigurds hustru?

HIÖRDIS.
Hapless--thou! Sigurd’s wife!

DAGNY.
Mit værk er jo alt det, som øvedes, – at der blev yppet strid, at Thorolf faldt, at al den forhånelse overgik Gunnar og dig. Alt er jeg skyld i! Ve mig; – så gode var mine kår; men aldrig blir jeg glad mere efter denne dag.

DAGNY.
It was my doing, all that befell--the stirring up of strife, and Thorolf’s death, and all the scorn that fell upon Gunnar and thee. Mine is all the guilt! Woe upon me!--I have lived so happily; but after this day I shall never know joy again.

HJØRDIS
(som greben af en pludselig tanke).
Men før – i de fem lange år – i al den tid var lykken med dig?

HIÖRDIS
(as if seized by a sudden thought).
But before--in these five long years--all that time hast thou been happy?

DAGNY.
Kan du tvivle om det!

DAGNY.
Canst thou doubt it?

HJØRDIS.
Hm; igår tvivled jeg ikke, men –

HIÖRDIS.
Hm; yesterday I doubted it not; but----

DAGNY.
Hvad mener du?

DAGNY.
What meanest thou?

HJØRDIS.
Å, ikke stort; lad os tale om andre ting.

HIÖRDIS.
Nay, ’tis nought; let us speak of other matters.

DAGNY.
Nej visst ikke. Hjørdis, sig mig –!

DAGNY.
No truly. Hiördis, tell me----!

HJØRDIS.
Det gavner dig lidet; dog, siden du så vil det – (med et ondskabsfuldt udtryk.) Kan du mindes engang, hist på Island; – vi var på thinget sammen med Ørnulf, din fader, og sad med vore legesøstre i thingboden, som kvinders skik er; da kom to fremmede mænd ind i boden.

HIÖRDIS.
It will profit thee little; but since thou wilt have it so---- (With a malignant expression.) Canst thou remember once, over in Iceland--we had followed with Örnulf thy father to the Council, and we sat with our playmates in the Council Hall, as is the manner of women. Then came two strangers into the hall.

DAGNY.
Sigurd og Gunnar.

DAGNY.
Sigurd and Gunnar.

HJØRDIS.
De hilste os med høviske lader, satte sig hos os på bænken, og megen skemtsom tale blev da ført mellem os. Nogle var der, som vilde vide, hvi de to hærmænd kom til landet, og om det ikke var for at hente sig hustruer der på øen. Da sagde Sigurd: „Tungt vil det falde mig at finde den kvinde, jeg kan fæste min hu til.“ Ørnulf lo, og mente det skorted ikke Island på højættede kvinder og heller ikke på dem, der var rige; men Sigurd svared: „Hugprud hustru har helten behov. Den, jeg vil vælge, må ikke finde sig i at sidde i ringe kår; ingen hæder må tykkes hende så høj, at hun jo higer efter den; i viking må hun villig følge mig; hærklæder må hun bære; hun må ægge mig til strid og ikke blinke med øjnene, der sværdene lyner; thi er hun ræd af sind, da times mig liden hæder.“ Ej sandt, så talte Sigurd?

HIÖRDIS.
They greeted us in courteous fashion, and sat on the bench beside us; and there passed between us much merry talk. There were some who must needs know why these two vikings came thither, and if they were not minded to take them wives there in the island. Then said Sigurd: “It will be hard for me to find the woman that shall be to my mind.” Örnulf laughed, and said there was no lack of high-born and well-dowered women in Iceland; but Sigurd answered: “The warrior needs a high-souled wife. She whom I choose must not rest content with a humble lot; no honour must seem to high for her to strive for; she must go with me gladly a-viking; war-weed must she wear; she must egg me on to strife, and never wink her eyes where sword-blades lighten; for if she be faint-hearted, scant honour will befall me.” Is it not true, so Sigurd spake?

DAGNY
(usikker).
Det gjorde han – men –

DAGNY
(hesitatingly).
True, he did--but----

HJØRDIS.
Slig skulde hun være, den kvinde, som kunde gøre ham livet fagert; og så – (med et foragteligt smil) så kåred han dig!

HIÖRDIS.
Such was she to be, the woman who could make life fair to him; and then--(with a scornful smile) then he chose thee!

DAGNY
(smerteligt studsende).
Ha, du mener at –?

DAGNY
(starting, as in pain).
Ha, thou wouldst say that----?

HJØRDIS.
Se, derfor har du vel vist dig stolt og højsindet, krævet hæder af alle, på det at Sigurd kunde hædres ved dig; – ej så?

HIÖRDIS.
Doubtless thou has proved thyself proud and high-souled; hast claimed honour of all, that Sigurd might be honoured in thee-- is it not so?

DAGNY.
Nej, Hjørdis, men –

DAGNY.
Nay, Hiördis, but----

HJØRDIS.
Til stordåd har du dog ægget ham, fulgt ham i hærklæder, og fundet det godt at være, hvor striden brændte som stærkest; – har du ikke?

HIÖRDIS.
Thou hast egged him on to great deeds, followed him in war- weed, and joyed to be where the strife raged hottest--hast thou not?

DAGNY
(dybt bevæget).
Nej, nej!

DAGNY
(deeply moved).
No, no!

HJØRDIS.
Har du da været ræd af sind, så at Sigurd voldtes skam derved?

HIÖRDIS.
Hast thou, then, been faint of heart, so that Sigurd has been put to shame?

DAGNY
(overvældet).
Hjørdis, Hjørdis!

DAGNY
(overpowered).
Hiördis, Hiördis!

HJØRDIS
(hånligt smilende).
Men gode var dine kår i al den tid; – mener du, at Sigurd kan sige det samme!

HIÖRDIS
(smiling scornfully).
Yet thy lot has been a happy one all these years;--think’st thou that Sigurd can say the same?

DAGNY.
Lad mig være. Ve mig; du har gjort mig for klog på mig selv!

DAGNY.
Torture me not. Woe is me! thou hast made me see myself too clearly.

HJØRDIS.
Et skemtsomt ord, så græder du straks! Tænk nu ikke mere på det. Se her, hvad jeg har gjort idag; (tager nogle pile fra bordet) – hvor spidse og skarpe, du! Ej sandt, jeg forstår mig godt på at hvæsse pile!

HIÖRDIS.
A jesting word, and at once thou art in tears! Think no more of it. Look what I have done to-day. (Takes some arrows from the table.) Are they not keen and biting--feel! I know well how to sharpen arrows, do I not?

DAGNY.
Og på at bruge dem med; du rammer sikkert, Hjørdis! Alt det du nys har sagt mig, – på det tænkte jeg aldrig før. (heftigere.) Men at Sigurd –! At jeg i al den tid skulde gjort ham livet tungt og uhæderligt; – nej, nej, det kan ikke være sandt!

DAGNY.
And to use them too; thou strikest surely, Hiördis! All that thou hast said to me--I have never thought of before. (More vehemently.) But that Sigurd----! That for all these years I should have made his life heavy and unhonoured;--no, no, it cannot be true!

HJØRDIS.
Nå, nå, trøst dig, Dagny; det er jo heller ikke sandt. Ja, var Sigurd endnu tilsinds, som i fordums dage, da kunde det så være; dengang stod al hans hu og higen til at blive den ypperste mand i landet; – nu nøjes han med ringere lykke.

HIÖRDIS.
Nay now, comfort thee, Dagny; indeed it is not true. Were Sigurd of the same mind as in former days, it might be true enough; for then was his whole soul bent on being the foremost man in the land;--now he is content with a lowlier lot.

DAGNY.
Nej, Hjørdis, Sigurd er storsindet nu som før; jeg ser det vel, jeg er ikke den rette hustru for ham; han har dulgt det for mig; men således skal det ikke blive ved.

DAGNY.
No, Hiördis; Sigurd is high-minded now as ever; I see it well, I am not the right mate for him. He has hidden it from me; but it shall be so no longer.

HJØRDIS.
Hvad vil du?

HIÖRDIS.
What wilt thou do?

DAGNY.
Jeg vil ikke hænge som en tyngsel ved hans færd; jeg vil ikke længere være ham hinderlig.

DAGNY.
I will no longer hang like a clog upon his feet; I will be a hindrance to him no longer.

HJØRDIS.
Du tænker da på –?

HIÖRDIS.
Then thou wilt----?

DAGNY.
Stille, der kommer folk!
(En huskarl fra baggrunden.)

DAGNY.
Peace; some one comes!
(A House-carl enters from the back.)

KARLEN.
Sigurd viking kommer til gården!

THE CARL.
Sigurd Viking is coming to the hall.

HJØRDIS.
Sigurd! Så lad Gunnar kalde hid.

HIÖRDIS.
Sigurd! Then call Gunnar hither.

KARLEN.
Gunnar red ud for at samle sine grander; thi Kåre bonde vil –

THE CARL.
Gunnar has ridden forth to gather his neighbours together; for Kåre the Peasant would----

HJØRDIS.
Godt, godt, det véd jeg; gå da! (Karlen går; til Dagny, der ligeledes vil gå.) Hvor vil du hen?

HIÖRDIS.
Good, good, I know it; go! (The Carl goes. To DAGNY, who is also going.) Whither wilt thou?

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=f99b39e4-f0ec-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display