HJØRDIS.
Hånd på værket, Gunnar, – så skal de tunge dage være forbi; ikke skal jeg da længere gå af stuen, når du kommer; ikke tale umilde ord og døve dit smil, når du er glad; jeg skal klæde mig i pel og i kostelige silkeklæder; farer du i leding, jeg følger dig, – rider du i fredsom færd, jeg rider dig næst; ved gildet skal jeg sidde hos dig, fylde dit horn, drikke dig til og kvæde fagre kvad, der kan fryde dit hjerte!
HIÖRDIS.
Do the deed, Gunnar--and the heavy days shall be past. I will no longer quit the hall when thou comest, no longer speak harsh things and quench thy smile when thou art glad. I will clothe me in furs and costly silken robes. When thou goest to war, I will ride by thy side. At the feast I will sit by thee and fill thy horn, and drink to thee and sing fair songs to make glad thy heart!
