Bibliotheca Polyglotta

Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Complete text

DAGNY.
Men at sidde her så stille; tro mig, det båder dig ikke; du er lidet vant til det.

DAGNY.
But to sit here so still--trust me, thou wilt take hurt of it; thou art ever wont to be stirring.

ØRNULF.
Vel sandt; der er noget, som klemmer mig for bringen; jeg kan ikke trække vejret.
(han skjuler igen ansigtet med sine hænder. Ophold. Dagny sætter sig hos ham.)

ÖRNULF.
True, true; there is somewhat that crushes my breast; I cannot draw breath.
(He hides his face in his hands. A pause. DAGNY seats herself beside him.)

DAGNY.
Imorgen ruster du vel dit skib og farer med til Island?

DAGNY.
To-morrow wilt thou make ready thy ship and set forth for Iceland?

ØRNULF
(uden at se op).
Hvad skal jeg der? Nej, jeg vil til mine sønner.

ÖRNULF
(without looking up).
What should I do there? Nay, I will to my sons.

DAGNY
(smerteligt).
Fader!

DAGNY
(with pain).
Father!

ØRNULF
(løfter hovedet).
Gå ind, og lad mig sidde; har uvejret legt om mig en nat eller to, så er det gjort, tænker jeg.

ÖRNULF
(raises his head).
Go in and let me sit here; when the storm has played with me for a night or two, the game will be over, I ween.

SIGURD.
Sligt kan du ikke tænke på!

SIGURD.
Thou canst not think to deal thus with thyself.

ØRNULF.
Undres dig, at jeg vil hvile! Mit dagværk er jo endt; jeg har højlagt mine sønner. (heftigt.) Gå fra mig! – Gå, gå!
(han skjuler igen sit ansigt.)

ÖRNULF.
Dost marvel that I fain would rest? My day’s work is done; I have laid my sons in their grave. (Vehemently.) Go from me!--Go, go!
(He hides his face.)

SIGURD
(sagte til Dagny, som rejser sig).
Lad ham sidde lidt endnu.

SIGURD
(softly, to DAGNY, who rises).
Let him sit yet a while.

DAGNY.
Nej, jeg får friste et råd til; – jeg kender ham. (til Ørnulf.) Dit dagværk er endt, siger du; det er det dog ikke. Højlagt har du dine sønner; – men du er jo skald; det sømmer sig at kvæde til deres minde.

DAGNY.
Nay, I have one rede yet untried;--I know him. (To Örnulf.) Thy day’s work done, say’st thou? Nay, that it is not. Thou hast laid thy sons in the grave;--but art thou not a skald? It is meet that thou should’st sing their memory.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=f9d5c9c4-f0ec-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display