You are here: BP HOME > MI > Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland) > fulltext
Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
SIGURD.
Unyttig er den klage nu. Mener du det er lysteligt, det liv jeg har ivente? Hver dag at være Dagny nær og gøgle en elskov, som hjertet klemmes ved. Og dog, det må så være; ændres kan det ikke. 
SIGURD.
It avails not now to mourn. Thinkest thou it is a merry life that awaits me? To be by Dagny’s side day be day, and feign a love my heart shrinks from? Yet so it must be; it cannot be altered. 
HJØRDIS
(under stigende vildhed).
Det skal det dog! Ud af livet vil vi begge gå! Ser du denne buesnor? Med den rammer jeg sikkert; thi jeg har galet fagre galdrekvad over den! (lægger en pil i buen, der er spændt.) Hør! Hør, hvor det suser højt oppe! Det er de dødes hjemfærd; jeg har hekset dem hid; – i lag med dem skal vi følges! 
HIÖRDIS
(in a growing frenzy).
It shall be altered! We must out of this life, both of us! Seest thou this bow-string? With it can I surely hit my mark; for I have crooned fair sorceries over it! (Places an arrow in the bow, which is strung.) Hark! hearest thou that rushing in the air? It is the dead men’s ride to Nalhal: I have bewitched them hither;--we two will join them in their ride! 
SIGURD
(viger tilbage).
Hjørdis, Hjørdis, – jeg ræddes for dig! 
SIGURD
(shrinking back).
Hiördis, Hiördis--I fear thee! 
HJØRDIS
(uden at agte på ham).
Ingen magt kan ændre vor skæbne nu! O, ja – det er også bedre så, end om du havde fæstet mig hernede i livet; end om jeg havde siddet på din gård for at væve lin og uld og føde dig afkom, – fy, fy! 
HIÖRDIS
(not heeding him).
Our fate no power can alter now! Oh, ’tis better so than if thou hadst wedded me here in this life--if I had sat in thy homestead weaving linen and wool for thee and bearing thee children--pah! 
SIGURD.
Hold op! Din trolddomskunst har været dig overmægtig; den har kastet en sjælesot på dig! (forfærdet.) Ha, se – se! Gunnars gård, – den brænder! 
SIGURD.
Hold, hold! Thy sorcery has been too strong for thee; thou art soul-sick, Hiördis! (Horror-struck.) Ha, see--see! Gunnar’s hall-- it is burning! 
HJØRDIS.
Lad brænde, lad brænde! Skysalen deroppe er bedre end Gunnars bjælkestue! 
HIÖRDIS.
Let it burn, let it burn! The cloud-hall up yonder is loftier than Gunnar’s rafter-roof! 
SIGURD.
Men Egil, din søn, – de fælder ham! 
SIGURD.
But Egil, thy son--they are slaying him! 
HJØRDIS.
Lad fældes, – så fældes min skændsel med det samme! 
HIÖRDIS.
Let him die--my shame dies with him! 
SIGURD.
Og Gunnar, – de tager din husbonds liv! 
SIGURD.
And Gunnar--they are taking thy husband’s life! 
HJØRDIS.
Det agter jeg ikke! Bedre husbond skal jeg følge hjem inat! Ja, Sigurd, så må det være; her i landet gror ikke lykken for mig; – den hvide gud kommer nordover; ham vil jeg ikke stedes til møde med; de gamle er ikke stærke, som før; – de sover, de sidder halvt som skygger; – med dem vil vi strides! Ud af livet, Sigurd; jeg vil sætte dig på himlens kongestol, og selv vil jeg sidde dig næst! (Uvejret bryder løs.) Hør, hør, der kommer vort følge! Kan du se de sorte jagende heste; en for mig og en for dig! (kaster buen til kinden og skyder.) Så far da den sidste færd! 
HIÖRDIS.
What care I! A better husband shall I follow home this night! Ay, Sigurd, so must it be; here on this earth is no happiness for me. The White God is coming northward; him will I not meet; the old gods are strong no longer;--they sleep, they sit half shadow- high;--with them will we strive! Out of this life, Sigurd; I will enthrone thee king in heaven, and I will sit at thy side. (The storm bursts wildly.) Hark, hark, here comes our company! Canst see the black steeds galloping?--one is for me and one for thee. (Draws the arrow to her ear and shoots.) Away, then, on thy last ride home! 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login