HJØRDIS
(stille).
Død! Så har jeg visselig forspildt min sjæl! (Uvejret vokser, hun udbryder vildt.) De kommer! Jeg har galdret dem hid! Men nej, nej; – jeg følger jer ikke; jeg vil ikke ride uden Sigurd! Det hjælper ej; – de ser mig; de ler og vinker, de sporer sine heste! (iler ud på fjeldkanten i baggrunden.) Der er de over mig; – og intet ly, intet skjul! Jo, på havets bund kan hænde!
(hun styrter sig ud.)
(Ørnulf, Dagny, Gunnar med Egil, samt Sigurds mænd kommer efterhånden ind fra højre.)
HIÖRDIS
(quietly).
Dead! Then truly have I brought my soul to wreck! (The storm increases; she breaks forth wildly.) They come! I have bewitched them hither! No, no! I will not go with you! I will not ride without Sigurd! It avails not--they see me; they laugh and beckon to me; they spur their horses! (Rushes out to the edge of the cliff at the back.) They are upon me;--and no shelter no hiding- place! Ay, mayhap at the bottom of the sea!
(She casts herself over.)
(ÖRNULF, DAGNY, GUNNAR, with EGIL, followed by SIGURD’S and ÖRNULF’S men, gradually enter from the right.)
