Bibliotheca Polyglotta

Catilina (Catiline)

Complete text

FURIA.
Kom, – lad os flygte langt fra dette sted;
et nyskabt fædreland vi vil os finde.
Her kues åndens stolthed og dens flugt;
her slukker lavhed hver en herlig funke
før den til flammers leg får blusse frem.
Kom, lad os flygte; – se, for frihedssindet
er hele jordens kreds et fædrehjem!

FURIA.
Come,--let us leave this place, flee far away,
And seek a new and better fatherland.
Here is the spirit’s lofty pride repressed;
Here baseness smothers each auspicious spark
Ere it can break into a burning flame.
Come, let us fly;--lo, to the free-born mind
The world’s wide compass is a fatherland!

CATILINA.
O, mægtigt tryllende du drager mig –

CATILINE.
Oh, irresistibly you lure me on--

FURIA.
Så lad os nytte dette øjeblik!
Højt over fjelde; vidt bag havets flade, –
langt, langt fra Roma standser først vor flugt.
Dig følger sikkert tusend venners skare;
i fjerne lande fæster vi vort bo;
der hersker vi; der skal sig åbenbare,
at intet hjerte slog som disse to!

FURIA.
Come, let us use the present moment then!
High o’er the hills, beyond the sea’s expanse,--
Far, far from Rome we first will stay our journey.
Thousands of friends will follow you outright;
In foreign lands we shall a home design;
There shall we rule; ’twill there be brought to light
That no hearts ever beat as yours and mine.

CATILINA.
O, skønt! – Men flygte? Hvorfor skal vi flygte?
Se, her kan også frihedsflammen næres;
her findes og en mark for dåd og handling,
så stor, som selv din sjæl begærer den.

CATILINE.
Oh, wonderful!--But flee? Why must we flee?
Here too our love for freedom can be nourished;
Here also is a field for thought and action,
As vast as any that your soul desires.

FURIA.
Her, siger du? Her, i det usle Roma,
hvor ikkun slavesind og voldsmagt findes?
Ah, Lucius, er også du blandt dem,
som uden rødme Romas fortid mindes?
Hvo råded fordum her? Hvo råder nu?
Dengang en helteflok, – og nu en skare
af trælles trælle –

FURIA.
Here, do you say? Here, in this paltry Rome,
Where naught exists but thraldom and oppression?
Ah, Lucius, are you likewise one of those
Who can Rome’s past recall without confession
Of shame? Who ruled here then? Who rule to-day?
Then an heroic race--and now a rabble,
The slaves of other slaves--

CATILINA.
Spot mig også du; –
men vid, – for Romas frihed at bevare,
for end engang at se¹ dets sunkne glans,
med glæde jeg, som Curtius, mig styrted
i svælget ned –

1. fu: omits “se”

CATILINE.
Mock me you may;--
Yet know,--to save Rome’s freedom from this babble,
To see yet once again her vanished splendor,
Gladly I should, like Curtius, throw myself
Into the abyss--

FURIA.
Dig tror jeg; dig alene;
dit øje brænder; du har sandhed talt.
Dog, gå; thi snart prestinderne kan ventes;
på denne tid de plejer samles her.

FURIA.
I trust you, you alone;
Your eyes glow bright; I know you speak the truth.
Yet go; the priestesses will soon appear;
Their wont it is to meet here at this hour.

CATILINA.
Jeg går; dog kun for atter dig at møde.
En tryllekraft mig fængsler til din side; –
så stolt en kvinde så jeg aldrig før.

CATILINE.
I go; but only to return again.
A magic power binds me to your side;--
So proud a woman have I never seen.

FURIA
(med et vildt smil).
Da lov mig et; og sværg, at du vil holde,
hvad du mig lover. Vil du, Lucius?

FURIA.
[With a wild smile.]
Then pledge me this; and
swear that you will keep
Whatever you may promise. Will you, Lucius?

CATILINA.
Alt vil jeg, hvad min Furia forlanger;
byd over mig, og sig, hvad jeg skal love.

CATILINE.
I will do aught my Furia may require;
Command me,--tell me what am I to promise.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=683e2508-f199-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display