CATILINA.
Hvo véd, hvad udgang guderne har sat
for dette værk? Måske min skæbne bliver
at knuses undervejs af hadske magter –
og aldrig målet nå. Nu, lad så være!
Men du, min Curius, hvem jeg har elsket
fra du var barn, – du skal ej drages ind
i farens hvirvel. Lov mig, – bliv tilbage
i staden, hvis jeg vælger at forlægge
mit angreb andetsteds, – hvad vel er muligt;
og støt os ej før fremgang kroner værket.
CATILINE.
Who knows what issue for this work the gods
Have set? Perchance it is my destiny
To perish now, crushed by malignant forces,--
And never reach my goal. Well, be it so!
But you, dear Curius, you whom I have loved
Since childhood,--you shall not be drawn within
This fateful maelstrom. Promise me,--remain
Within the city if I elsewhere choose
To open my attack,--which is quite likely;
Nor aid us till success has crowned our work.
