You are here: BP HOME > MI > Catilina (Catiline) > fulltext
Catilina (Catiline)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Catilina (Catiline)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Back to library
CATILINA
(farer tilbage).
Forrådt! Hvad siger du? 
CATILINE.
[Starts back.]
Betrayed! What are you saying? 
CURIUS.
Forrådt bag venskabs maske! 
CURIUS.
Betrayed by one in friendly guise! 
CATILINA.
Nu du fejler;
de vilde venner er mig tro som du. 
CATILINE.
You err;
These stormy friends are loyal even as you. 
CURIUS.
O, ve dig da for dine venners troskab! 
CURIUS.
Then woe to you for all their loyalty! 
CATILINA.
Kom til dig selv! Det er din kærlighed,
din omhu for min sikkerhed, som lader
dig skimte farer, hvor der ingen er. 
CATILINE.
Compose yourself! It is your love for me,
Your interest in my safety, that has wakened
Imaginary dangers in your mind. 
CURIUS
O, véd du vel at disse ord mig myrder?
Men flygt! Så bønligt jeg besværger dig –! 
CURIUS.
Oh, do you know these words do murder me?
But flee! I do entreat you earnestly-- 
CATILINA.
Fat dig og tal med overlæg. Hvi skulde
jeg flygte? Fienden véd ej, hvor jeg står. 
CATILINE.
Be calm and speak your mind. Why should I flee?
The enemy knows not where I make my stand. 
CURIUS.
Han véd, – han kender alle dine anslag! 
CURIUS.
Indeed he does,--he knows your every plan! 
CATILINA.
Ah, raser du? Han véd –? Det er umuligt. 
CATILINE.
What, are you mad? He knows--? Impossible! 
CURIUS.
O, var det så! Men nyt den knappe stund;
end kan måske ved flugt du livet frelse! 
CURIUS.
Oh, were it so! But use the hour remaining;
Still you may save yourself perhaps in flight! 
CATILINA.
Forrådt? Nej; – tifold nej; det er umuligt! 
CATILINE.
Betrayed? No,--ten times no; impossible! 
CURIUS
(griber sin dolk og rækker den imod ham).
Der, Catilina! Stød den i mit bryst; –
igennem hjertet! Jeg forrådte dig! 
CURIUS.
[Seizes his dagger and holds it out to him.]
Catiline, plunge this dagger in my bosom;--
Straight through the heart! ’Twas I betrayed your plans! 
CATILINA.
Du? Hvilket vanvid! 
CATILINE.
You? What madness! 
CURIUS.
Ja, det var i vanvid!
Spørg ej om grunden; knapt jeg véd den selv;
men jeg har røbet alle dine anslag. 
CURIUS.
Yes, it was in madness!
Ask not the reason; scarce I know myself;
I say,--I have revealed your every counsel. 
CATILINA
(smerteligt).
Nu dræbte du min trygge tro på venskab. 
CATILINE.
[In bitter grief.]
Now have you killed my faith in sacred friendship! 
CURIUS.
Stød dolken i mit bryst, og pin mig ej
med skånsel længer –! 
CURIUS.
Oh, send the dagger home, and torture me
No longer with forbearance--! 
CATILINA
(mildt).
Lev, min Curius!
Stå op! Du fejled; – jeg tilgiver dig. 
CATILINE.
[Kindly.]
Live, my Curius!
Arise! You erred;--but I forgive you all. 
CURIUS
(overvældet).
O, Catilina, se mig sønderknust –!
Men skynd dig; flygt! Du hører jo, det haster.
Snart bryder Romer-hæren ind i lejren;
den er på vejen; den er allevegne. 
CURIUS.
[Overcome.]
O Catiline, my heart is crushed with grief--!
But hasten; flee! There is no time to tarry.
Soon will the Roman troops invade your camp;
They’re under way; on every side they come. 
CATILINA.
Og vennerne i staden –? 
CATILINE.
Our comrades in the city--? 
CURIUS.
De er tagne; –
en del blev fængslet, men de fleste dræbtes. 
CURIUS.
They are captured;--
Some were imprisoned, most of them were killed! 
CATILINA
(hen for sig).
O, skæbne, – skæbne! 
CATILINE.
[To himself.]
What fate--what fate! 
CURIUS
(rækker atter dolken imod ham).
Stød den i mit hjerte! 
CURIUS.
[Again holds out the dagger to him.]
Then plunge it in my heart! 
CATILINA
(ser stille på ham).
Du var et redskab kun. Du handled ret – 
CATILINE.
[Looks at him calmly.]
No, you were but a tool.
You acted well-- 
CURIUS.
O, lad med livet mig udsone brøden! 
CURIUS.
Oh, let me die and expiate my sin! 
CATILINA
Jeg har tilgivet dig.
(idet han går.)
Nu er kun et
at vælge, ven! 
CATILINE.
I have forgiven you.

CATILINE.
[As he goes.]
But one thing now
Is there to choose! 
CURIUS
(springer op).
Ja, flugt? 
CURIUS.
[Jumps up.]
Yes, flight! 
CATILINA.
Nej, heltedøden!
(han går bort gennem skoven.)  
CATILINE.
Heroic death!
[He goes away through the forest.] 
CURIUS.
Det er forgæves! Undergang ham venter.
Ah, denne mildhed er en tifold straf!
Jeg følger ham; – et skal ej nægtes mig: –
at falde kæmpende ved heltens side!
(han iler ud.)
(Lentulus tilligemed to gladiatorer kommer listende frem mellem træerne.)  
CURIUS.
’Tis all in vain! Ruin awaits him here.
This mildness is a tenfold punishment!
I’ll follow him; one thing I shall be granted:--
To perish fighting by the hero’s side!
[He rushes out. LENTULUS and TWO GLADIATORS come stealing among the trees.] 
LENTULUS
(sagte).
Her talte nogen – 
LENTULUS.
[Softly.]
Some one was speaking-- 
DEN ENE GLADIATOR.
Nu er alting stille. 
ONE OF THE GLADIATORS.
Aye, but now all’s quiet. 
DEN ANDEN GLADIATOR.
Måske det nattevagten var, som gik
at løses af. 
THE OTHER GLADIATOR.
Perchance it was the sentinel relieved
Of duty. 
LENTULUS.
Vel troligt. Her er stedet;
her skal I vente. Har I eders våben
skarpt slebne? 
LENTULUS.
That may be. This is the place;
Here shall you wait. Are both your weapons sharp,
Ground for their purpose? 
FØRSTE GLADIATOR.
Blinkende som lynet, herre! 
THE FIRST GLADIATOR.
Bright as is the lightning! 
ANDEN GLADIATOR.
Mit bider godt. Ved sidste fest i Roma
faldt tvende fægtere for dette sværd. 
THE SECOND GLADIATOR.
Mine, too, cuts well. In the last Roman games
Two gladiators died beneath this sword. 
LENTULUS.
Så hold jer ganske stille her i krattet;
og når en mand, som jeg betegner jer,
mod teltet går, da skal I styrte frem
og hugge ned ham bagfra. 
LENTULUS.
Then stand you ready in this thicket here.
And when a man, whom I shall designate,
Goes toward the tent, then shall you rush out quick
And strike him from behind. 
FØRSTE GLADIATOR.
Det skal ske.
(Begge gladiatorerne skjuler sig; Lentulus går spejdende omkring.)  
THE FIRST GLADIATOR.
It shall be done!
[Both GLADIATORS conceal themselves; LENTULUS goes spying around.] 
LENTULUS
(for sig selv).
Det er et vovespil, jeg frister her; –
men øves må det endnu denne nat,
hvis det skal lykkes. – Falder Catilina,
kan ingen føre dem undtagen jeg.
Med gyldne løfter køber jeg dem alle
og rykker ufortøvet imod staden,
hvor end senatet i en rådvild skræk
ej tænker på at væbne sig mod faren.
(han går ind mellem træerne.)  
LENTULUS.
[To himself.]
It is a daring game I here attempt;--
Yet must it be performed this very night,
If done at all.--If Catiline should fall,
No one can lead them on except myself;
I’ll purchase them with golden promises,
And march without delay upon the city,
Where still the senate, struck with panic fear,
Neglects to arm itself against the danger.
[He goes in among the trees.] 
FØRSTE GLADIATOR
(sagte til den anden).
Hvem er han, denne ubekendte mand,
som vi skal hugge ned? 
THE FIRST GLADIATOR.
[Softly to the other.]
Who is this stranger we must fall upon? 
ANDEN GLADIATOR.
Hvad rager os,
hvem manden er? Når Lentulus betaler,
så må han og forsvare, hvad vi gør. 
THE SECOND GLADIATOR.
What matters it to us who he may be?
Lentulus pays our hire; the blame is his:
He must himself defend the act we do. 
LENTULUS
(kommer hurtigt tilbage).
Hold jer beredt; nu kommer han, vi venter!
(Lentulus og gladiatorerne stiller sig på lur mellem buskerne. Straks efter kommer Catilina gennem skoven og går henimod teltet.)  
LENTULUS.
[Returns quickly.]
Stand ready now; the man we wait is coming!
[LENTULUS and the GLADIATORS lie in wait among the bushes.]
[Soon after, CATILINE comes through the forest and goes toward the tent.] 
LENTULUS
(hviskende).
Frem! Stød ham ned; hug ham igennem ryggen!
(alle tre styrter ind på Catilina.)  
LENTULUS.
[Whispering.]
Out! Fall upon him! Strike him from behind!
[All three rush on CATILINE.] 
CATILINA
(drager sit sværd og forsvarer sig).
Ah, uslinger, – hvad vover I –? 
CATILINE.
[Draws his sword and defends himself.]
Ah, scoundrels,--do you dare to--? 
LENTULUS
(til gladiatorerne).
Stød ned! 
LENTULUS.
[To the GLADIATORS.]
Cut him down! 
CATILINA
(genkender ham).
Du, Lentulus, vil myrde Catilina? 
CATILINE.
[Recognizes him.]
You, Lentulus, would murder Catiline? 
FØRSTE GLADIATOR
(forskrækket).
Ham er det! 
THE FIRST GLADIATOR.
[Terrified.]
He it is! 
ANDEN GLADIATOR
(viger tilbage).
Catilina! Ej mod ham
jeg bruger sværdet. Fly!
(begge gladiatorerne flygter.)  
THE SECOND GLADIATOR.
[Draws back.]
Catiline! I’ll never use
The sword on him. Come flee!
[Both GLADIATORS make their escape.] 
LENTULUS.
Så fald for mit!
(de kæmper; Catilina slår Lentulus sværdet ud af hånden; Lentulus vil flygte, men Catilina holder ham fast.)  
LENTULUS.
Then die by mine!
[They fight; CATILINE strikes the sword from the hand of Lentulus; the latter tries to escape, but CATILINE holds him fast.] 
CATILINA.
Forræder! Morder! 
CATILINE.
Murderer! Traitor! 
LENTULUS
(bønfaldende).
Nåde, Catilina! 
LENTULUS.
[Entreating.]
Mercy, Catiline! 
CATILINA.
Jeg ser dit anslag skrevet på din pande.
Du vilde myrde mig, og selv dig stille
i mine venners spidse. Var det så? 
CATILINE.
I spell your plans upon your countenance.
You wished to murder me, and put yourself
Into the chieftain’s place. Was it not so? 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login