ARNE
(for sig selv).
Hvad nu! Ja, forsandt, Hemming havde ret, der er noget mellem Olaf og Alfhild. (hviskende.) Ej, fru Kirsten! jeg skønner eders færd. Nu véd jeg, hvi Olaf var tre døgn på fjeldet, og nu skal Hemming skille jer af med hende. Ha, ha!
ARNE.
[To himself.]
What’s this! Yes, truly, then Hemming was right; there is something between Olaf and Alfhild.
ARNE.
[Whispering.]
Aye, Lady Kirsten! I see your scheme. Now I know why Olaf wandered three days in the mountain, and now you intend to make use of Hemming to be rid of her. Ha, ha!