You are here: BP HOME > MI > Olaf Liljekrans > fulltext
Olaf Liljekrans

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Olaf Liljekrans
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Back to library
FJERDE SCENE.
Ingeborg og Hemming (kommer efter en kort pause ind fra højre.)  
SCENE IV
[INGEBORG and HEMMING enter, after a pause, from the right.] 
INGEBORG.
Se så, nu er vi da heroppe! Hvor her er dejligt og lyst og fredsomt. 
INGEBORG.
Well, here we are up here! How lovely and bright and peaceful it is! 
HEMMING.
Ja, her skal vi leve godt tilsammen! 
HEMMING.
Yes, here we shall live happily together! 
INGEBORG.
Men mærk dig vel, at du er min svend, ikke andet, – sålænge til min fader har givet sit minde. 
INGEBORG.
But mark you well that you are my servant, and nothing else,--until my father has given his consent. 
HEMMING.
Det gør han aldrig! 
HEMMING.
That he will never do! 
INGEBORG.
Vær du rolig, vi finder nok på råd. – Men nu må vi tænke på at vælge os en stue til at bo i. 
INGEBORG.
Never you mind,--we’ll find some means or other.--But now we must think about choosing a cabin to live in. 
HEMMING.
Her er nok af dem. Over hele dalen ligger øde huse; alt står endnu, som den gang de sidste mennesker døde bort i den store landfarsot for mange år siden. 
HEMMING.
There are plenty of them around here. Over the whole valley there are deserted huts; everything is just the same as it was when the last people died in the terrible plague many years ago. 
INGEBORG.
Her huer det mig godt! Derhenne ligger også slig en gammel stue; vandet har vi nærved, og skoven er visst rig på vildt. Du kan fiske og jage; ja, vi skal leve et dejligt liv! 
INGEBORG.
Here I like it very much! Over there, too, there is just such an old hut; the water is near by, and the forest must surely be alive with game. You can fish and hunt; aye, we shall live a wonderful life! 
HEMMING.
Ja, forvisst, et dejligt liv! Jeg fisker og jager, og du sanker bær imens og ser huset tilrette. 
HEMMING.
Yea, forsooth, a wonderful life! I shall fish and hunt the while you gather berries and keep the house in order. 
INGEBORG.
Gør jeg? Nej, det må du tage vare på! 
INGEBORG.
Do I? No, that you must take care of! 
HEMMING.
Ja, ja da, som du vil. O, et lysteligt liv skal vi leve! (standser og tilføjer noget forknyt.) Men når jeg ret tænker mig om; – jeg har hverken bue eller fiskeredskab med. 
HEMMING.
Yes, yes, as you please. O, a delightful life we shall live!
[Stops and adds somewhat dejectedly.]

HEMMING.
But when I stop to think a bit;--I have neither bow nor fishing outfit. 
INGEBORG
(ligeledes med et udtryk af forsagthed.)
Og det falder mig ind, her er ingen terner, som kan gå mig tilhånde. 
INGEBORG.
[Likewise with an expression of despondency.]
And it occurs to me there are no servants here who can help me. 
HEMMING.
Det gør jeg så gerne! 
HEMMING.
That shall I willingly do! 
INGEBORG.
Nej, ellers tak. – Og alle mine gode klæder – Jeg tog ikke andet med end brudestakken, som jeg står og går i. 
INGEBORG.
No, thanks.--And all my good clothes--I didn’t bring anything along except my bridal gown which I am wearing. 
HEMMING.
Det var ilde betænkt af dig! 
HEMMING.
That was thoughtless of you! 
INGEBORG.
Sandt nok, Hemming! Og derfor skal du en nat liste dig ned til Guldvik og tage med dig af klæder og andre ting, så meget jeg har brug for. 
INGEBORG.
True enough, Hemming! And for that reason you shall steal down to Guldvik some night and bring me clothes and other things as much as I have need of. 
HEMMING.
Og blive hængt som tyv! 
HEMMING.
And be hanged as a thief! 
INGEBORG.
Nej, derfor skal du vare dig vel, det byder jeg. (betænkeligt.) Men når så den lange vinter kommer? Ingen mennesker er heroppe, dans og sang får vi aldrig at høre – Hemming! skal vi blive her eller – – 
INGEBORG.
No, you shall be careful and cautious,--that I warn you. But when finally the long winter comes? There are no people up here,--music and dancing we shall never have--Hemming! Shall we stay here or-- 
HEMMING.
Ja, hvor skulde vi ellers ty hen? 
HEMMING.
Well, where else is there we can go? 
INGEBORG
(utålmodigt).
Ja, men der kan jo ingen mennesker leve her. 
INGEBORG.
[Impatiently.]
Yes, but human beings cannot live here! 
HEMMING.
Jovisst kan de leve! 
HEMMING.
Why, surely, they can! 
INGEBORG.
Ej, du ser jo selv, de er døde allesammen! Hemming! jeg mener, det er bedst, jeg rejser ned til min fader. 
INGEBORG.
Well, you see yourself they are all of them dead! Hemming! I think it best I go home to my father. 
HEMMING.
Men hvad skal der blive af mig? 
HEMMING.
But what will become of me? 
INGEBORG.
Du skal ride i krigen! 
INGEBORG.
You shall go to war! 
HEMMING.
I krigen! Og blive slået ihjel! 
HEMMING.
To war! And be killed! 
INGEBORG.
Visst ikke! Du skal udføre en berømmelig gerning, så bliver du riddersmand, og så vil ikke min fader være dig imod. 
INGEBORG.
Not at all! You shall perform some illustrious deed, and then will you be made a knight, and then will my father no longer be opposed to you. 
HEMMING.
Ja, men om de nu slår mig ihjel? 
HEMMING.
Yes, but what if they kill me in the meantime? 
INGEBORG.
Nu, det kan vi altid tænke på. Idag og imorgen får vi vel blive her; sålænge sidder gæsterne i gildehuset og tærer bryllupskosten, – søger de efter os, så sker det vel rundt om i bygden; heroppe kan vi være trygge og – –
(standser og lytter.)
(Udenfor til højre høres langt borte følgende:)  
INGEBORG.
Well, we’ll have plenty of time to think about that. Today and tomorrow we shall have to remain here, I suppose; so long will the guests sit in the festive house and celebrate,--if they look for us, it will probably be about in the village; up here we can be safe and--
[She stops and listens.] 
KOR.
     Afsted, afsted at finde
     Alfhild, den onde kvinde;
     for vor sorg og møde
     skal hun med livet bøde! 
CHORUS.
[Far away off the stage to the right.]
     Away,--away to find
     Alfhild, the false, unkind;
     For all our woe and strife
     She must pay with her life! 
HEMMING.
Ingeborg! Ingeborg! De er efter os! 
HEMMING.
Ingeborg! Ingeborg! They are after us! 
INGEBORG.
Hvor skal vi ty hen? 
INGEBORG.
Where shall we find refuge? 
HEMMING.
Ja, hvor kan jeg vide – 
HEMMING.
Well, how can I know-- 
INGEBORG.
Gå ind i stuen; gør døren tilrette, så den kan stænges indenfra. 
INGEBORG.
Go into the hut; lock the door so that it can be bolted from within. 
HEMMING.
Ja, men – 
HEMMING.
Yes, but-- 
INGEBORG.
Gør som jeg siger! Jeg går op på bakken imens og ser efter, om de er langt borte.
(går ud til højre.)  
INGEBORG.
Do as I say! I shall go up on the hill the meanwhile and see if they are far away.
[She goes out to the right.] 
HEMMING.
Ja, ja da! Ak, bare de ikke får os fat.
(går ind i huset.)


 
HEMMING.
Yes, yes! Alas, if only they don’t get us!
[He goes into the house.]


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login