Bibliotheca Polyglotta

Olaf Liljekrans

Complete text

SJETTE SCENE.
Fru Kirsten, Arne fra Guldvik, bryllupsgæster, bønder og huskarle (fra højre).

SCENE VI
[LADY KIRSTEN, ARNE of Guldvik, WEDDING GUESTS, PEASANTS and SERVANTS from the right.]

FRU KIRSTEN.
Se, her vil vi begynde jagten. Vore folk må spredes ad og søge rundt om vandet; – hun skal herfrem og da – ve, ve hende! der er ikke nåde og barmhjertighed i mit sind.

LADY KIRSTEN.
See, here will we begin the hunt. Our people must spread about and search all around the tarn;--she shall come forth and then--woe upon her! no mercy or pity is there in my soul.

ARNE.
Hvad vil I da gøre?

ARNE.
What will you do then?

FRU KIRSTEN.
Holde dom over hende – lige på stedet, der hun træffes! Den udåd, hun har øvet på mine enemærker, har jeg magt og myndighed til at straffe efter ret og skøn.

LADY KIRSTEN.
Hold judgment upon her--right on the spot where she is found! All the damage she has done on my dominions I have power and authority to punish in accordance with reason and justice.

ARNE.
Ja, hvad hjælper det til? Hvad som er tabt vindes ikke derved tilbage.

ARNE.
Yes, but what good is that? What is lost can not thereby be won back again.

FRU KIRSTEN,
Nej, men jeg får hævn over hende, og det er ingen ringe vinding. Hævn, hævn må jeg have, ifald jeg skal bære og overleve mit tab og al den skam, hun har påført mig. Uvejret inat har fordærvet hele årets grøde for mig, ikke et uskadt strå står igen på min ager, og herinde, hvor hun selv har sagt, at hun holder til, her blomstrer og trives det alt så rigt, som jeg aldrig har set! Er det ikke hemmelige kunsters virkning? Olaf har hun hildet så fast i sit djævelske garn, at han inat i det vildeste uvejr flygtede af bygden for at følge hende. Mit hus har hun brændt af lige til grunden; alle luger og døre havde hun stængt udenfra; – det var et Guds under, at huskarlene bragte betimelig hjælp!

LADY KIRSTEN.
No, but I shall get revenge, and that is no little gain. Revenge,--revenge I must have, if I am to bear and live down my loss and all the shame she has brought upon me. The storm last night ruined the whole of my year’s crop; not a single uninjured straw is left in my fields; and in here, where she herself has said she has her home, here everything thrives and blossoms more luxuriantly than I have ever seen! Is not that the operation of secret arts? Olaf she has snared so securely in her devilish net that he fled out of the village in the wildest storm to follow her. My house she burned clear to the ground; all the openings and doors she barred on the outside;--it was a miracle of God that the servants brought their timely help!

ARRE.
Ak, Gud bedre det; jeg er dog ræd for, at det har kostet to liv, som jeg såmeget holdt af, – Ingeborg og min svend, Hemming!

ARNE.
Alas, alas; I am afraid if has cost two lives that I thought much of,--Ingeborg and my man Hemming!

FRU KIRSTEN.
Ej, ej, herr Arne! I må ikke rent fortvile endnu. Ingeborg kan nok være sluppen derfra; alle vi andre kom jo uskadte ud, trods den forbandede heksekvindes list; – Ingeborg er bleven forvildet af skrækken og er flygtet et sted hen.

LADY KIRSTEN.
Come, come, Lord Arne! You must not completely despair of them yet. Ingeborg may have escaped after all; the rest of us came out of it untouched in spite of the cunning of the cursed witch;--Ingeborg has been bewildered with fright and has sought refuge somewhere.

ARNE.
Ja, ja, lad så være med Ingeborg; men Hemming er nu aldrig at spørge efter, det véd jeg visst!

ARNE.
Yes, yes, that may be the case with Ingeborg; but Hemming is past all hope,--of that I am sure!

FRU KIRSTEN.
Hvi så?

LADY KIRSTEN.
How so?

ARNE.
O, han var bleven slig en listig, udtænkt djævel på den sidste tid! Han har ladet sig brænde inde bare for at få hævn over mig, han vidste, jeg kan ikke være ham en dag foruden. O, jeg kender ham!

ARNE.
O, he had become such a sly and contriving devil of late! He has let himself be shut in and burnt merely to get revenge over me; he knows I can’t get along for a single day without him. O, I know him!

FRU KIRSTEN.
Ja, hvordan end er, Alfhild må vi fange; hun skal forhøres, dømmes og fældes; jeg har ugerninger nok at påsige hende.

LADY KIRSTEN.
Well, however it is, Alfhild we must capture; she shall be tried, condemned, and punished; I have misdeeds a plenty to charge her with.

ARNE.
Og jeg kan nævne flere, ifald det gøres behov; hun har stjålet min abildgrå hest ud af stalden inat; imorges var den borte både med sadel og bidsel.

ARNE.
And I can mention a few in case it is necessary; she has stolen my dapple-gray horse from the stable; this morning it was gone with saddle and bridle.

FRU KIRSTEN
(afsides).
Ingeborg og Hemming borte, og hans hest ligeså; var jeg i hans sted, jeg véd nok, hvad jeg vilde tro. (højt.) Nu bryder vi op og deles ad i små hobe; den, som først får øje på Alfhild, blæser i horn eller lur; de andre lytter derefter og følger lyden, til vi samles.
(de går ud til forskellige sider.)

LADY KIRSTEN.
[Aside.]
Ingeborg and Hemming gone, and his horse likewise; were I in his place I should know what to think.

LADY KIRSTEN.
[Aloud.]
Now let us divide and go about in small groups; he who first gets his eye on Alfhild shall blow the trumpet or horn; let the rest listen and follow the sound till we are assembled again.
[They go out at different sides.]

ARNE
(som er bleven alene tilbage).
Og jeg, som ikke er kendt her, hvor skal jeg finde frem. (kalder.) Hemming, Hemming! (holder inde.) Nå, det er jo sandt, han er – (hovedrystende.) Hm! hm! Det var skammeligt gjort af ham.
(går ud til højre.)

ARNE.
[Who alone has remained.]
And I, who am not acquainted here,--how am I to find my way.

ARNE.
[Calls.]
Hemming! Hemming!
[Stops.]

ARNE.
I forgot,--he is--

ARNE.
[Shaking his head.]
Hm! It was a shameful trick he played.
[He goes out to the right.]

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=0e27833e-f356-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display