You are here: BP HOME > MI > Kæmpehøjen (The Burial Mound/The Warrior’s Barrow) > fulltext
Kæmpehøjen (The Burial Mound/The Warrior’s Barrow)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionSCENE I
Click to Expand/Collapse OptionSCENE II
Click to Expand/Collapse OptionSCENE III
Click to Expand/Collapse OptionSCENE IV
Click to Expand/Collapse OptionSCENE V
Click to Expand/Collapse OptionSCENE VI
NOGLE.
Ja, sådan er det! 
SOME.
Yes, so it is! 
GANDALF.
Så værer rede da med sværd og skjold, –
I har en drot at hævne, jeg en fader!
(Bevægelse blandt vikingerne.)  
GANDALF.
Then stand you ready with your sword and shield,--
You have a king to avenge and I a father!
[Commotion among the VIKINGS.] 
JOSTEJN.
En drot? 
JOSTEJN.
A king? 
HROLLOUG.
En fader? 
HROLLOUG.
A father? 
GANDALF.
Vent, jeg vil berette
hvad der er hændt. I véd, min fader var
en vældig viking. Tolv år er det siden
han sidste gang en vår drog ud i leding
med Asgaut der og sine gamle kæmper.
To år han flakkede fra strand til strand,
og gæsted Bretland, Valland, ja selv Blåland;
til slutning hærjed han på Sikiløj,
og hørte der berette om en høvding,
som boed her på holmen i et slot
med stærke mure bygget op på fjeldet,
og der var kostelige skatte gemt.
Ved nattetid han landed under stranden,
og borgen hærjed han med ild og sværd.
Selv var han foran som en ægget bjørn,
og i berserkergangen så han ej,
hvordan hans kæmper segned rundt omkring ham;
og da det første daggry randt i øst,
lå hele borgen rygende i grus.
Kun Asgaut stod igen med nogle få, –
min fader og vel hundrede med ham
var redet gennem flammerne til Valhal. 
GANDALF.
Wait,--I shall relate
How all this stands. You know, my father was
A mighty viking. Twelve years gone it is
Since he the last time sallied forth one spring
With Asgaut there and all his old time warriors.
Two years he roamed about from strand to strand,
Visiting Bratland, Valland, even Blaaland;
At length he went and harried Sicily,
And there heard stories of a wealthy chief,
Who lived upon this island in a castle
With sturdy walls built on a rocky base,
And in it there were costly treasures hid.
At night he took his men and went ashore,
And razed the castle walls with fire and sword.
Himself went foremost like an angry bear,
And in the fury of the fight saw not
How all his warriors fell about him dead;
And when the morning sun rose in the east,
There lay the castle smouldering in ruin.
Asgaut alone survived with one or two,--
My father and the hundred others there
Had ridden to Valhalla through the flames. 
ASGAUT.
Jeg hejste snekkens sejl i højen rå,
og vendte stavnen hjemad imod Norden;
der søgte jeg forgæves efter Gandalf,
den unge ørn var fløjen over havet
til Island eller Færø, blev mig sagt.
Jeg stævned efter ham, men fandt ham ej, –
dog navnet kendte de, såvidt jeg fór;
ti skøndt hans drage fløj som sky for stormen,
så fløj hans rygte dog på bedre vinger.
I sommer, véd I, traf jeg ham til slut,
det var i Velskland; jeg beretted ham,
hvad der var sket, hvordan hans fader endte,
og Gandalf svor ved alle Valhals guder
at tage blodig hævn med ild og sværd. 
ASGAUT.
I hoisted every sail upon the bark,
And turned the prow straight homeward to the North;
There sought I all in vain for Gandalf king;
The youthful eagle, I was told, had flown
Across the sea to Iceland or the Faroes.
I hastened after him but found no trace,-
Yet everywhere I went his name was known;
For though his bark sped cloud-like in the storm,
Yet flew his fame on even swifter wings.
At last this spring I found him, as you know;
It was in Italy; I told him then
What things had happened, how his father died,
And Gandalf swore by all Valhalla’s gods
Blood-vengeance he would take with fire and sword. 
JOSTEJN.
Det er en gammel skik, og den bør agtes!
Men hvis jeg havde været konning Gandalf,
så var jeg bleven liggende i Velskland, –
for der var guld at vinde. 
JOSTEJN.
It is an ancient law and should be honored!
But had I been in your place, Gandalf king,
I should have lingered on in Italy,--
For there was gold to win. 
HROLLOUG.
Hæder med. 
HROLLOUG.
And honor too. 
GANDALF.
Det er jer troskab mod den faldne drot. 
GANDALF.
That is your loyalty to your dead king. 
JOSTEJN.
Nu, nu, godt ord igen, jeg mente blot
den faldne kunde vente. 
JOSTEJN.
Come, come now; no offence; I merely meant
The dead could wait perhaps. 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login