Bibliotheca Polyglotta

Kæmpehøjen (The Burial Mound/The Warrior’s Barrow)

Complete text

BLANKA.
Det byder mig min tro.

BLANKA.
My faith commands me.

GANDALF
(heftigt).
Den tro er fejg;
det er en tro, som suger heltens kraft;
se derfor døde kæmpelivet strådød
hos eder her i Syden!

GANDALF.
[Vehemently.]
Such a faith is craven;
It is the faith which saps the hero’s strength;
’Twas therefore that the great, heroic life
Died feebly in the South!

BLANKA.
Men ifald
min fejge tro, som nu du kalder den,
blev plantet om i eders friske jordbund, –
da véd jeg vist, der spired frem af den
en blomsterfylde, rig nok til at dække
den nøgne fjeldvæg.

BLANKA.
But now suppose
My craven faith, as you see fit to call it,
Could be transplanted to your virgin soil,--
I know full well, there would spring forth a mass
Of flowers so luxuriant as to hide
The naked mountain.

GANDALF.
Lad du fjældet stå
med nøgne vægge til det falder sammen!

GANDALF.
Let the mountain stand
In nakedness until the end of time!

BLANKA.
Hør! tag mig med derop!

BLANKA.
O! Take me with you!

GANDALF.
Hvad mener du?
Jeg styrer hjemad –

GANDALF.
What do you mean?
I sail for home--

BLANKA.
Ja, jeg sejler med dig;
jeg har jo længst i tankerne gjort farten
didop, hvor du har hjemme mellem is
og sne og store sorte graneskove.
Der skulde komme lystighed i hallen,
ifald jeg måtte råde, kan du tro;
thi jeg er munter; – har du nogen skald?

BLANKA.
Well, I shall sail with you;
For I have often traveled in my dreams
To far-off Norway, where you live mid snow
And ice and sombre woods of towering pines.
There should come mirth and laughter in the hall,
If I could have my say, I promise you;
For I am merry;--have you any scald?

GANDALF.
Jeg havde en, men her i Syden har
den lumre luftning slappet harpens strænge,
de vil ej klinge –

GANDALF.
I had one, but the sultry Southern air
Has loosened all the strings upon his harp,--
They sing no longer--

BLANKA.
Godt! så skal jeg være
din skald.

BLANKA.
Good! Then shall I be
Your scald.

GANDALF.
Og du? – Du kunde følge med os,
forlade hjem og fader?

GANDALF.
And you?--You could go with us there,
And leave your father and your home?

BLANKA
(leende).
Ha, ha, ha!
Jeg tror, du tager det for alvor?

BLANKA.
[Laughing.]
Aha!
You think I meant it seriously?

GANDALF.
Var det
da kun dit skemt?

GANDALF.
Was it
Only a jest?

BLANKA.
Ak ja! en tosset drøm,
som tidt jeg drømte, før vi så hinanden, –
og som jeg visst vil drømme mangen gang,
når du –
(pludselig afbrydende.)
Du ser så stivt på mig.

BLANKA.
Alas! a foolish dream
I often used to dream before we met,--
Which often I no doubt shall dream again,
When you--
[Suddenly breaking off.]

BLANKA.
You stare so fixedly.

GANDALF.
Gør jeg?

GANDALF.
Do I?

BLANKA.
Javisst, hvad tænker du på?

BLANKA.
Why, yes! What are you thinking of?

GANDALF.
Jeg? På intet!

GANDALF.
I? Nothing!

BLANKA.
På intet?

BLANKA.
Nothing?

GANDALF.
Ja, jeg véd ej selv på hvad;
dog jo, jeg véd – og du skal høre det:
jeg tænker på, hvordan du plante vil
i Norden dine blomster, og imens
så falder mig min egen tro isinde.
Der er et ord deri, som aldrig før
jeg fattet har; nu har du lært mig det.

GANDALF.
That is, I scarcely know myself;
And yet I do--and you shall hear it now:
I thought of you and how you would transplant
Your flowers in the North, when suddenly
My own faith came as if by chance to mind.
One word therein I never understood
Before; now have you taught me what it means.

BLANKA.
Hvad mener du?

BLANKA.
And that is what?

GANDALF.
Der siges, at Valfader
får kun en halvdel af de slagne kæmper;
den anden halvdel hører Freja til.
Det har jeg aldrig kunnet ret begribe;
men nu – nu fatter jeg, – jeg er jo selv
en slagen kæmpe og min bedste halvdel
blev Frejas ejendom.

GANDALF.
Valfader, it is said,
Receives but half the warriors slain in battle;
The other half to Freya goes by right.
That I could never fully comprehend;
But--now I understand,--I am myself
A fallen warrior, and to Freya goes
The better part of me.

BLANKA
(studsende).
Hvad skal det sige?

BLANKA.
[Amazed.]
What does this mean?

GANDALF.
Nu kort og godt, så vid –

GANDALF.
Well, in a word, then know--

BLANKA
(hurtigt).
Nej, lad kun være!
Jeg tør ej dvæle længer her i aften, –
min fader venter, jeg må gå; farvel!

BLANKA.
[Quickly.]
No, say it not!
I dare not tarry longer here to-night,--
My father waits, and I must go; farewell!

GANDALF.
Du går?

GANDALF.
O, you are going?

BLANKA
(tager egekransen, som han har ladet falde, og slynger den om hans hjelm).
Se der, du kan beholde den.
Se, hvad jeg før i mine drømme gav dig,
det skænker jeg dig vågen nu.

BLANKA.
[Takes the wreath of oak leaves which he has let fall and throws it around his helmet.]
You can keep it now.
Lo, what I hitherto bestowed on you
In dreams, I grant you now awake.

GANDALF.
Farvel!
(han går hurtig ud til højre.)

GANDALF.
Farewell!
[He goes quickly out to the right.]

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=5ab97824-f3fb-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display