You are here: BP HOME > MI > Kæmpehøjen (The Burial Mound/The Warrior’s Barrow) > fulltext
Kæmpehøjen (The Burial Mound/The Warrior’s Barrow)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kæmpehøjen (The Burial Mound/The Warrior’s Barrow)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionSCENE I
Click to Expand/Collapse OptionSCENE II
Click to Expand/Collapse OptionSCENE III
Click to Expand/Collapse OptionSCENE IV
Click to Expand/Collapse OptionSCENE V
Click to Expand/Collapse OptionSCENE VI
Back to library
ASGAUT.
Ha, det er kvinden, som har koglet dig! 
ASGAUT.
Ah, ’tis the woman who has cast her spell on you! 
BLANKA.
Nej, du må leve! 
BLANKA.
No, you must live! 
GANDALF.
Leve? Jeg er tro
mod mine guder, kan ej svige dem. 
GANDALF.
I live? No, to the gods
I must be true, I cannot break with them. 
BLANKA.
Din ed er blodig, Balder hader den. 
BLANKA.
Your oath is bloody, Balder hates it. 
GANDALF.
O Balder lever ikke mer iblandt os! 
GANDALF.
Yes,
But Balder lives no longer with us now! 
BLANKA.
For dig han lever; thi dit sind er mildt. 
BLANKA.
For you he lives; your soul is gentleness. 
GANDALF.
Ja, til min undergang! Det blev mit kald
som drot at værne om vort kæmpeliv, –
men kraften svigter mig! Kom, Asgaut, du
skal tage kongespiret af min hånd;
du er en kæmper af det ægte malm;
på mig har Sydens gift alt længe tæret.
Men kan jeg ikke leve for mit folk,
så kan jeg dø for det. 
GANDALF.
Yes, to my ruin! It became my task
As king to keep intact our great ideal,--
But I lack strength enough! Come, Asgaut, you
Shall take the kingly sceptre from my hand;
You are a warrior of the truest steel;
On me the Southern plague has been at work.
But if I cannot for my people live,
I now can die for them. 
ASGAUT.
Vel talt, Kong Gandalf. 
ASGAUT.
Well said, King Gandalf! 
BLANKA.
Så er da loddet kastet! Fald som helt
i trofast kærlighed til dine guder!
Men nu, da vi må skilles ad for evigt,
så vid, at når du falder selv for løftet,
da har du også mig til døden viet! 
BLANKA.
Then need no more be said! Die like a hero,
Faithful and true unto the very end!
But now that we must part forever,--know,
That when you die yourself to keep your oath
You are then likewise marking me for death! 
GANDALF.
Hvordan! Til døden dig? 
GANDALF.
What! You for death? 
BLANKA.
Mit liv var ligt
en blomsterknop, i fremmed jordbund plantet,
og derfor blunded den i svøbet fængslet:
da kom en stråle fra det fjerne hjem, –
o, det var dig, min Gandalf! Blomsten åbned
sit bæger. Ak, et flygtigt øjeblik,
så blegned strålen, – blomsten måtte dø! 
BLANKA.
My life was like a flower,
Transplanted in an unfamiliar soil,
Which therefore slumbered in its prison folds:
Then came a sunbeam from the distant home,--
O, that was you, my Gandalf! Opened then
The flower its calyx. In another hour,
Alas! the sunbeam paled,--the flower died! 
GANDALF.
O, har jeg fattet dig? Du kunde? – ha!
så er mit løfte tifold ulyksaligt! 
GANDALF.
O, have I understood you right? You could?
Then is my promise thrice unfortunate! 
BLANKA.
Vi mødes atter! 
BLANKA.
But we shall meet again! 
GANDALF.
Aldrig, aldrig mer!
Dig venter himlen og den hvide Krist.
Jeg går til Valhal; taus jeg sætter mig
ved bordets ende, nederst imod døren,
thi hallens lystighed er ej for mig. 
GANDALF.
O, nevermore!
You go to heaven and the holy Christ,
I to Valhalla; silent I shall take
My place among the rest,--but near the door;
Valhalla’s merriment is not for me. 
JOSTEJN
(kommer tilbage med et banner i hånden).
Se, nu er snekken rede, som du bød. 
JOSTEJN.
[Returns with a banner in his hand.]
See, now the bark is ready, as you bade. 
ASGAUT.
Du får en prægtig ende! Mangen helt
vil nok misunde dig. 
ASGAUT.
O, what a glorious end! Many a man
Will envy you, indeed. 
GANDALF
(til Blanka).
Farvel! 
GANDALF.
[To BLANKA.]
Farewell! 
BLANKA.
Farvel!
Farvel for livet og for evigheden! 
BLANKA.
Farewell!
Farewell for life and for eternity! 
RODERIK
(kæmpende med sig selv).
Stands! stands!
(kaster sig ned for Blanka.)
Barmhjertighed! Tilgiv, tilgiv mig! 
RODERIK.
[Struggling with himself.]
Wait! Wait!
[Prostrates himself before BLANKA.]

RODERIK.
Mercy, I cry! Forgive, forgive me! 
BLANKA.
O Gud! 
BLANKA.
O God! 
GANDALF.
Hvad mener han? 
GANDALF.
What means he? 
RODERIK.
Alt vil jeg skrifte:
Min hele færd imod dig var bedrag! 
RODERIK.
All will I confess:
My whole life here with you has been deceit! 
BLANKA.
O, skrækken har forvirret ham! 
BLANKA.
Ah, terror has unhinged his mind! 
RODERIK.
Nej, nej!
(til Gandalf efter at have rejst sig.)
Du, unge drot, er løst ifra dit løfte;
din faders skygge kræver ingen blodhævn! 
RODERIK.
No, no!

RODERIK.
[To GANDALF, after he has risen.]
You are released forever from your vow;
Your father’s shadow needs no blood revenge! 
GANDALF.
Ha, så forklar! 
GANDALF.
Ah, then explain! 
BLANKA.
O tal! 
BLANKA.
Oh, speak! 
RODERIK.
Her står kong Rørek! 
RODERIK.
Here stands King Rorek! 
NOGLE.
Den faldne konning? 
SOME.
The fallen king? 
BLANKA.
Himmel! 
BLANKA.
O heavens! 
GANDALF
(tvivlende).
Du, min fader? 
GANDALF.
[In doubt.]
You,--my father? 
RODERIK.
Se, Asgaut! Husker du den skramme, som
du gav mig på vort første vikingtog,
dengang vi kom i strid om byttet?
(han blotter sin arm og viser Asgaut den.)  
RODERIK.
See, Asgaut! Do you still recall the scratch
You gave me on our earliest viking trip,
The time we fought about the booty?
[He uncovers his arm and shows it to ASGAUT.] 
ASGAUT.
Ja,
ved Thor, det er kong Rørek! 
ASGAUT.
Yes,
By Thor, it is King Rorek! 
GANDALF
(kaster sig i hans arme.)
Fader! fader!
Nu har du andengang mig livet skænket.
O, tag min tak! 
GANDALF.
[Throws himself in his arms.]
Father! Father!
A second time now have you given me life.
My humble thanks! 
RODERIK
(nedslået; til Blanka).
Og du – hvad skænker du
den gamle røver? 
RODERIK.
[Downcast; to BLANKA.]
And you now--what will you
Grant the old robber? 
BLANKA.
Kærlighed, som før!
Jeg er din datter! Har ej tre års ømhed
udslettet hver en blodplet i dit skjold? 
BLANKA.
Love as hitherto!
I am your daughter! Has not three years’ care
Wiped off each spot of blood upon your shield? 
ASGAUT.
Men så forklar dog, at du endnu lever! 
ASGAUT.
Yet now explain,--how comes it that you live! 
GANDALF.
Hun redded ham. 
GANDALF.
She saved his life. 
RODERIK.
Ja, som en venlig alf
Hun heled mine sår og sysled om mig,
og alt imens fortalte hun så smukt
om troen hos de stille folk i Syden,
at selv mit hårde bryst blev blødt derved.
Og dag for dag jeg dulgte, hvem jeg var;
jeg voved ej – 
RODERIK.
Yes, like a friendly elf
She healed my wounds and cared for me,
And all the while she told me of the faith
These quiet people in the South believe,
Until my rugged heart itself was moved.
And day by day I kept the truth from her;
I did not dare to tell her-- 
GANDALF.
Men kæmpehøjen der? 
GANDALF.
But the mound there? 
RODERIK.
Der grov jeg ned min rustning og mit sværd.
Det tyktes mig, som om den vilde viking
var skrinlagt med det samme. Og mit barn
bad fromt en bøn for ham hver dag ved højen. 
RODERIK.
I laid therein my armor and my sword,
It seemed to me the grim old savage viking
Was buried then and there. Each day my child
Sent up a prayer for him beside the mound. 
ASGAUT.
Farvel! 
ASGAUT.
Farewell! 
GANDALF.
Hvor går du? 
GANDALF.
Where do you go? 
ASGAUT.
Nordpå med min snekke!
Nu ser jeg klarlig, min tid er forbi –
og vikinglivet også. Jeg vil gå
til Island; did er end ej sotten trængt.
(til Blanka.)
Du, unge kvinde, tag min plads hos drotten!
Thor kan ej mere – Mjølnir er af lave;
nu råde Balder gennem dig. – Farvel!
(han går.)  
ASGAUT.
Northward again!
I now see clearly that my time is past--
So likewise is the viking life. I go
To Iceland; there the plague has not yet come.

ASGAUT.
[To BLANKA.]
You, woman, take my place beside the king!
For Thor is gone--and Mjölnir out of gear;
Through you now Balder rules.--Farewell!
[He goes.] 
GANDALF.
Ja, Balder råder gennem dig, min Blanka!
Nu føler jeg mit vikinglivs betydning!
Det var ej ene lyst til ry og rigdom,
som drev mig bort fra mine fædres hjem;
nej, hvad mig leded var en lønlig længsel,
en stille higen efter Balder. Se,
nu er min længsel stillet; hjem vi fare;
der vil jeg leve fredsæl blandt mit folk.
(til vikingerne.)
Og I vil følge mig? 
GANDALF.
Yes, Balder ruleth now, through you, my Blanka!
I see the meaning of my viking life!
’Twas not alone desire for fame and wealth
That drove me hence from my forefathers’ home;
No, that which called me was a secret longing,
A quiet yearning after Balder. See,
Now is the longing stilled, now go we home;
There will I live in peace among my people.

GANDALF.
[To the VIKINGS.]
And will you follow? 
ALLE.
Vi følger dig! 
ALL.
We will follow you! 
GANDALF.
Og du, min Blanka? 
GANDALF.
And you, my Blanka? 
BLANKA.
Jeg? Jeg er jo og
et Nordens barn; thi mellem eders bjerge
slog jo mit hjertes bedste blomster rod.
Til eder stævned jeg i mine drømme,
fra eder hented jeg min kærlighed! 
BLANKA.
I? I too am born
A Northern child; for on your mountain sides
The choicest flowers of my heart took root.
To you it was I journeyed in my dreams,
From you it was that I received my love. 
RODERIK.
Og så afsted! 
RODERIK.
And now away! 
GANDALF.
Men du? 
GANDALF.
But you? 
BLANKA.
Du følger os! 
BLANKA.
He comes with us! 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login