You are here: BP HOME > MI > Brand > fulltext
Brand

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
BRAND.
Spørg ikke mer! Ombord, ombord!
(vil gå.) 
BRAND.
[Going.]
Question no more! On board! on board! 
BRAND.
Was drängt Ihr mich! An Bord, an Bord!
(Will gehen.) 
MANDEN
(træder ivejen for ham).
Det kald, som ej du slippe vil,
det værk, som nu du stunder til, –
det er dig altså dyrt? 
THE MAN.
[Barring his way.]
This calling that you must fulfil,
This work, whereon you’ve set your will,
Is it so precious to you, say? 
DER MANN
(vertritt ihm den Weg.)
Ist dieser Ruf, der an Dich geht,
Das Werk, danach Dein Wille steht,
Dir wirklich wert? 
BRAND.
Mit liv
i et og alt det er! 
BRAND.
It is my very life! 
BRAND.
Dies Werk ist mir
Mein Leben selber! 
MANDEN.
Så bliv!
(med eftertryk.)
Hvis alt du gav foruden livet,
så husk, at du har intet givet. 
THE MAN.
Then stay!
[Pointedly.]
“Though you give all and life retain,
Remember, that your gift is vain.” 
DER MANN.
So bleib hier!
(Mit Nachdruck.)
Und gäbst Du alles – außerm Leben,
So wisse, Du hast nichts gegeben. 
BRAND.
Ét ejes, som du ej kan skænke;
det er dit eget indre selv.
Du tør ej binde, tør ej lænke,
du tør ej stemme kaldets elv; –
den vil sin vej til havets hvælv. 
BRAND.
O n e thing is yours you may not spend,
Your very inmost Self of all.
You may not bind it, may not bend,
Nor stem the river of your call.
To make for ocean is its end. 
BRAND.
Dein Selbst, das kannst Du nicht verschenken,
Nicht Deinen innersten Beruf.
Umsonst, den Sturzbach abzulenken,
Wenn Gott ihn der Bestimmung schuf,
Den Lauf zum offnen Meer zu senken! 
MANDEN.
Blev den i myr og tjern begravet, –
den når som dugg tilslut dog havet. 
THE MAN.
Though tarn and moorland held it fast,—
As dew ’twould reach the sea at last. 
DER MANN.
Ob Sumpf und Teich sich widersetzt,
Als Tau erreicht er’s doch zuletzt. 
BRAND
(ser visst på ham).
Hvo gav dig slige ord i munden? 
BRAND.
[Looking fixedly at him.]
Who gave you power to answer thus? 
BRAND
(sieht ihn fest an.)
Wer lehrte solches solchem Munde? 
MANDEN.
Du gav mig dem i storværkstunden.
Da stormen skreg, da sjøen slog,
da frem trods storm og sjø du drog,
da for en rådløs syndersjæl
du satte livet på en fjæl, –
da strøg det gennem mangt et sind
snart koldt, snart varmt, som sol og vind,
da ringed det som klokkeklemt – –
(sænker stemmen.)
Imorgen, kanske, er det glemt;
da firer vi det løftningsflag,
du hejste over os idag. 
THE MAN.
You, by your deed, y o u gave it us.
When wind and water raged and roar’d,
And you launch’d out through wind and wave,
When, a poor sinning soul to save,
You set your life upon a board,
Deep into many a heart it fell,
Like wind and sunshine, cold and hot,
Rang through them like a chiming bell,—
[With lowered voice.]
To-morrow, haply, all’s forgot,
And furl’d the kindling banner bright
You just now lifted in our sight. 
DER MANN.
Du selbst, in jener großen Stunde,
Da Du Dich, spottend unsrer Angst,
Durch Wind und Wellen vorwärts rangst,
Da ’s Dich, der armen Seel’ zulieb,
Durch Wogenbraus und Sturmgraus trieb; –
Da überlief’s uns, jung und alt,
Wie Wind und Sonne, heiß und kalt,
Da klang’s wie Osterglockenchor – –
(Senkt die Stimme.)
Doch morgen ist’s wohl wie zuvor.
Da ziehn wir wieder, trüb, allein,
Die Auferstehungsfahnen ein. 
BRAND.
Hvor kraft ej er, der er ej kald.
(hårdt.)
Kan ej du være, hvad du skal, –
så vær alvorligt, hvad du kan;
vær helt og holdent muldets mand. 
BRAND.
Duty is not, where power is not.
[Sternly.]
If you cannot be what you ought,
Be in good earnest what you may;
Be heart and soul a man of clay. 
BRAND.
Unkraft ist nimmer zukunftsvoll.
(Hart.)
Wer das nicht sein kann, was er soll, –
Der sei nur ernstlich, was er kann,
Sei ganz und gar der Erde Mann. 
MANDEN
(ser en stund på ham og siger):
Ve dig, som slukte, da du gik;
ve os, som så et øjeblik!
(han går; de øvrige følger stille efter.) 
THE MAN.
[After gazing on him a moment.]
Woe! you, who quench the lamp you lit;
And us, who had a glimpse of it!
[He goes; the others silently follow.] 
DER MANN
(sieht ihn eine Weile an und sagt dann:)
Weh’ Dir, der auslosch, da er ging;
Weh’ uns, die kurzer Tag umfing!
(Er geht; die übrigen folgen ihm still.) 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login