FOGDEN.
Det véd den søde Gud jeg vil!
Jeg var jo gal, om ej jeg gjorde.
Hvem tror De mængden flokkes til,
når én vil gøde, mæske, fore,
en anden malke, flå og klippe?
Ja død og plage er jeg med!
Jeg er af tanken ganske hed,
bevæget, greben, næsten rørt;
en heldig skæbne har mig ført
i denne kveld til prestegården;
thi jeg tør tro, at uden min
var Deres plan knapt faldt Dem ind, –
ialfald ej til verden båren.
Det altså er mit eget virke
at bygge bygdens nye kirke!
THE MAYOR.
Dear God’s my witness, that I am!
And shall be while my wits are sound!
When o n e would fatten, pamper, cram,—
Another milk and shear and flay,—
Where, think you, will the flock be found?
Death and destruction, I’m your man!
I’m fire and fury for the plan!
Thrill’d, agitated, nay, affected!
Providence prompted the design
That led me to your door to-night,
For sure, without the hint of mine
Your plan had scarcely been projected,
Or, at the least, scarce seen the light!
And thus the Church, conceived aright,
Will by m y means have been erected!
DER VOGT.
Und ob ich’s weiß, und ob ich’s tu’!
Torheit, hier Widerstand zu leisten!
Wem pendelt wohl die Menge zu,
Will einer stopfen, mästen, feisten,
Ein andrer melken, scheren, schinden?
Ja, Tod und Teufel, tu’ ich mit!
Ich bin von Ihrem großen Schritt
Bewegt, ergriffen, schier gerührt;
Ein Glücksfall, traun, hat mich just heute
Nach diesem Pfarrhof hergeführt;
Denn – darf ich sagen – ohne mein
Geplan’ kam Ihnen Ihr’s kaum ein, –
Kam jedenfalls nicht vor die Leute.
Und prangt ein Neubau nächsten Winter,
Steckt eigentlich der Vogt dahinter.