AGNES
(for sig selv).
Se, hvor klar!
Det er som skillet borte var,
som stuen vided ud sig stor;
som om den stygge kolde jord
med et blev til en lun alkove,
hvor barnet sødt og godt kan sove.
AGNES.
[To herself.]
How bright the glow,
It seems as though the sundering wall
Had sunk; the low room grown a hall,
The murky world of ice and snow
Sudden become a shelter’d nest,
Where cosily my child may rest.
AGNES
(für sich selbst.)
Sieh, wie hell!
Die Scheide fiel, und lieblich schnell
Wuchs seinem Glanz das Zimmer nach –
Und ward die böse, kalte Erde
Mit einem Mal ein traut Gemach,
Daß süß und hold sein Schlummer werde!
