Bibliotheca Polyglotta

Brand

Complete text

BRAND.
Jeg ser, hvad tidt mig skar i øjne, –
en løgnerfest til pris for løgne.

BRAND.
I see, what oft has stung my eye,
A lying triumph crown the lie.

BRAND.
Ich seh’ nur, was ich oft gesehen, –
Ein Lügnerfest zum Preis von Lügen.

FOGDEN.
Men Gud bevares, kære ven; –
så stærke ord; hvor vil De hen!
Dog, for at få den smagssag endt,
så hør mit andet argument; –
som hint var sølv er dette guld;
thi vid, som kælebarn De sidder
i nådens yndest, agt og huld;
kort sagt, – De udnævnt er til ridder!
Idag De skal, som ordensmand,
gå stolt med korset midt på brystet.

THE MAYOR.
But, in God’s name, my worthy friend,
Where do these strong expressions tend?
However, waiving points of taste,
Hear now my second reason,-gold,
As that was silver; for, behold,
You, like a chosen son, are graced
With favour in the royal sight;
In short,-you have been named a Knight!
This very day you’ll walk elate,
Cross upon breast, a titled man.

DER VOGT.
Davor bewahr’ der Himmel jeden; –
Was führen Sie denn da für Reden!
Doch die Geschmacksfrag’ hab’ ein End’;
Ich habe noch ein Argument; –
War jenes Silber, dies ist Gold;
Denn, wie Sie nun einmal ein Schnitter
Im Weingeländ’ des Glücks sind, rollt
Auch diesmal – – kurz: – Sie werden Ritter!
Sie soll’n noch heut als Ordensmann
Das Kreuz auf Ihre Rockbrust steppen.

BRAND.
Jeg alt af tyngre kors er krystet;
tag det ifra mig, hvo som kan.

BRAND.
Another, heavier cross’s weight
I bear; take that from me who can.

BRAND.
Ich hab’ ein schwerer Kreuz zu schleppen;
Nehm’ das von mir, wer mag und kann.

FOGDEN.
Hvad nu? De blir ej mærkbart rystet
af rørelse ved slig en nåde?
De er i et og alt en gåde!
Men tænk Dem dog for Guds skyld om –

THE MAYOR.
What’s this? You do not seem to shake
With agitation at such prize?
You mystery of mysteries!
But pray consider, for God’s sake—

DER VOGT.
Was nun? Sie freun sich wohl im stillen?
Rührt Sie denn nicht dies Gnadenzeichen?
Sie sind ein Rätsel ohnegleichen!
Bedenken Sie, um Gottes willen –

BRAND
(stamper).
Den hele snak er spildt og tom; –
jeg fra Dem går, så klog jeg kom;
De har ej fattet mindste spor
af hvad der lå bag mine ord.
Jeg har ej ment den storhed, som
i fod og tommer ud kan måles,
men den, som dulgt tilbagestråles,
som isner og som ildner sjælen,
som vinker ind til drøm og dvælen,
som løfter lig en stjernenat,
som, som – gå fra mig! Jeg er mat; –
bevis, forklar, tal til de andre –
(går opover mod kirken.)

BRAND.
[Stamping.]
This is mere babble of vain speech:—
Nothing I learn and nothing teach;
You have not grasp’d the smallest shred
Of the true sense of what I said.
I meant not greatness men compute,
And measure by the inch and foot,
But that which, viewless, darts and streams,
Pierces the soul with frosts and fires,
That beckons to impassion’d dreams,
And like the starlit heaven inspires—
That-leave me! I am worn, oppress’d;—
Convince, teach, edify the rest.
[Goes up towards the Church.]

BRAND
(stampft auf.)
All dies Geschwätz ist eitler Kram;
Ich geh’ davon, so klug ich kam.
Sie haben nichts von dem entdeckt,
Was hinter meinen Worten steckt.
Die Größe schafft mir wenig Gram,
Die Euch nach Fuß und Zoll bezahlt wird, –
Was unsichtbar zurückgestrahlt wird,
Uns kalt durchschaudert, heiß durchzittert,
Mit jedem hohen Traum umwittert,
Wie nächt’ger Sternenglanz durchglüht, –
Das, das –! Ah, gehn Sie! Ich bin müd’:
Und lehr’n und tun Sie, was Sie wollen –
(Geht nach der Kirche hinauf.)

FOGDEN
(for sig selv).
Hvo kan i sligt et virvar vandre
og finde rede? Storhed sat
i noget, som tilbagestråles,
som ikke tommevis kan måles?
Og stjernenat? Så faldt jo ordet? –
Har presten prøvet frokostbordet? –
(går.)

THE MAYOR.
[To himself.]
In such a labyrinth who can stray
And find an issue? Greatness lay
In something that is “viewless,” “streams,”
“Not inchwise measured,” “lifts to dreams,”
And “starlit heaven?” It went so, surely?
Has he been lunching prematurely?
[Goes.]

DER VOGT
(vor sich hin.)
Wer rettet sich aus diesem tollen
Gewirr? Was sagst du, lieb Gemüt,
Zu Größe, die zurückgestrahlt wird,
Die nicht nach Fuß und Zoll bezahlt wird?
Und nächtiger Sternglanz? – Faule Fische!
Er kam doch nicht vom Früchstückstische?
(Ab.)

BRAND
(kommer ned over pladsen)
Så ensom på de vilde vidder
jeg aldrig gik, som her jeg går;
hvert spørgsmål genlydsfattigt slår
tilbage de med kvæk og kvidder.
(ser ud, hvor fogden gik.)
Ham gad jeg knuse med min hæl!
Hver gang jeg prøver på at højne
hans syn udover kneb og løgne,
han spytter ud sin rådne sjæl,
uvorent, midt for mine øjne! –
O, Agnes, hvi var du for vek?
mig trætter denne tomme leg,
hvor ingen vinder, ingen viger –.
Ja, håbløs er en ensom kriger!

BRAND.
[Comes down over the open ground.]
So desolate on the upland drear
I never stood as I stand here;
My impotent questionings evoke
Echoes that cackle and that croak.
[Looks towards the MAYOR.]
For him, I would my heel might bruise
His head! Each time I make emprise
To loose him from the bond of lies,
With shameless wantonness he spews
His rotten soul before my eyes!—
O Agnes, why Avast thou so frail?
Would that this hollow game were done,
Where none give in, and none prevail;—
Yes, hopeless he that fights alone!

BRAND
(kommt den Platz herab.)
So einsam hab’ ich nie gestanden
Im wildesten Gebirg wie hier; –
So läßt man jede Frage mir
Im seichtesten Gewäsch versanden.
(Blickt nach der Richtung, in der der Vogt verschwunden ist.)
Zudrosseln möcht’ ich ihm die Kehle!
So oft ich seinen dumpfen Sinn
Emporziehn will, Narr, der ich bin,
Speit er mir seine stinkende Seele
Frech mitten vor die Augen hin.
O Agnes, warum bliebst Du nicht!
Wie mir dies Spiel die Kraft zerbricht,
Wo Flüchtling keiner, keiner Sieger –.
Ja, fruchtlos kämpft ein einsamer Krieger.

PROVSTEN
(kommer).
O, mine børn! O, mine får –!
Nej, om forladelse, – jeg mener
min embedsbroder! Festens scener, –
predikenen mig til hodet slår;
jeg indstuderte den igår,
men færsk den end i halsen står.
Dog nok om den ting. – Tag min tak;
De, som så mandigt isen brak,
som stolpred gennem skrål og snak,
som rev, hvad der var faldefærdigt,
og bygged stort og nyt og værdigt!

THE DEAN.
[Coming up.]
O, my beloved! O, my sheep—!
Nay, I beg pardon,-would have said
My reverend brother!-cannot keep
My predication from my head;
I got it yesterday by rote,
The taste still lingers in my throat.
Enough of that.-To you I offer
My thanks, whose energy began,
Whose firmness carried through, the plan,
Despite the babbler and the scoffer;
Fell’d that which was about to fall,
And worthily restored it all!

DER PROBST
(tritt auf.)
O meine Kinder, mein Lämm –!
Ich wollte sagen – Amtskollege!
Verzeihung! Doch das Fest – hem, hem –
Die Predigt – ist in einem rege.
Ich bracht’ sie gestern schon zu Kopf,
Doch steckt sie mir noch frisch im Kropf.
Doch nun vor allem meinen Dank!
Sie brachen hier mit männlichem
Vertraun sich Bahn durch Rank und Zank,
Sie wagten Altes zu zerschellen,
Um Würdigeres hinzustellen.

BRAND.
Langt frem endnu.

BRAND.
Far from that yet.

BRAND.
Da fehlt noch viel.

PROVSTEN.
Hvad, kære ven?
Står mer end vielsen igen?

THE DEAN.
How say you, friend?
Is Consecration not the end?

DER PROBST.
Das sollte doch –!
Ich dächte – nur die Weihe noch?

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=a967724e-a8c6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display