Bibliotheca Polyglotta

GERD.
Kom heller med!
Deroppe messer fos og skred;
der præker vind på jøklens vold,
så du blir både hed og kold.
Og høgen slipper aldrig ind;
han slår sig ned på Svartetind, –
der sidder han, det styggetøj,
som hane på min kirkefløj.

GERD.
Nay, this way pass!
Yonder the cataract’s singing Mass;
There on the crags the whistling weather
Preaches you hot and cold together.
Thither the hawk will ne’er steal in;
Down, down he sweeps from Svartetind,—
Yonder he sits, the ugly block,
Like my church-steeple’s weathercock.

GERD.
So komm doch, komm!
Dort singt Lawin’ und Fall Dich fromm,
Dort predigt Dir der Gletscherwind,
Daß es Dich heiß und kalt durchrinnt.
Und fürchte nicht des Habichts Zorn;
Der setzt sich auf das schwarze Horn; –
Da hält der grause, finstre Gast
Als Hahn auf meinem Kirchturm Rast.

BRAND.
Vild er din vej og vild din sjæl, –
en langelek med sprukken fjæl.
Af slet blir slet kun, slet og ret, –
men ondt til godt kan vendes let.

BRAND.
Wild is thy way, and wild thy soul,—
A cittern with a shatter’d bowl.
Of dulness dulness is the brood,—
But evil’s lightly wou to good.

BRAND.
Wild ist Dein Weg, Dein Geist ist wild,
Zersprungner Laute traurig Bild.
Gar leicht wird bös in gut verkehrt,
Nur Schlechtes ändert nie den Wert.

GERD.
Der kommer han med vingesus!
Nu får jeg se at nå ihus!
Farvel; i kirken er jeg tryg, –
hu, hvor han kommer arg og styg!
(skriger.)
Kom ikke nær! Jeg kaster sten!
Slår du med klo, slår jeg med gren!
(flygter opover fjeldet.)

GERD.
With whirring wings I hear him come!
I’ll e’en make shift to get me home!
In yonder church I’m safe,-farewell;
He’s on me,-hoo, how fierce and fell!
[She screams.]
I’ll throw a stone. No nearer, now!
If thou bast talons, I’ve a bough!
[She runs off up the mountain.]

GERD.
Da rauscht sein Flügelschlag heran!
Jetzt heißt es heimwärts, fremder Mann!
Die Kirche ist mein sichres Haus, –
Hu, wie er ankommt, arg und graus!
(Schreit.)
Komm mir nicht nah! Laß mich in Ruh!
Hackst Du nach mir, so schlag’ ich zu!
(Flüchtet den Berg hinauf.)

BRAND
(efter et ophold).
Se, det var og en kirkegæst.
I dal, – på hej, hvem gør det bedst?
Hvem vimrer værst og vildest frem,
hvem famler længst fra fred og hjem, –
det letsind som, med krans af løv,
lar legen gå langs brattest slug, –
det slapsind, som går vejen sløv,
fordi det så er skik og brug, –
det vildsind, som har slig en flugt,
at fast hvad ondt det ser, blir smukt? –
Til kamp på tvers, til kamp på langs
mod denne trippelallians!
Jeg ser mit kald; det glittrer frem,
som sol igennem glugg påklem!
Jeg véd mit hverv; de trolde tre
i faldet bøder verdens ve; –
får slægten dem først lagt i grav,
da viftes verdenspesten af!
Op; rust dig, sjæl! Dit sverd fra lænd!
Til kamp for himlens odelsmænd!
(han stiger ned i bygden.)

BRAND.
[After a pause.]
This was a church-goer, like the rest.
Mountain- or Dale-church, which is best?
Which wildest reel, which blindest grope,
Which furthest roam from home and hope:—
Light-heart who, crown’d with leafage gay,
Loves by the dizziest verge to play,—
Faint-hear t, who marches slack and slow,
Because old Wont will have it so;—
Wild-hear t, who, borne on lawless wings,
Sees fairness in the foulest things?
War front and rear, war high and low,
With this fell triple-banded foe!
I see my Call! It gleams ahead
Like sunshine through a loop-hole shed!
I know my task; these demons slain,
The sick Earth shall grow sound again;—
Once let them to the grave be given,
The fever-fumes of Earth shall fly!
Up, Soul, array thee! Sword from thigh!
To battle for the heirs of heaven!
[He descends to the hamlet.]

BRAND
(nach einer Pause.)
Bist auch ein Kirchgast. Der im Eis –
Und der im Tal –! Wem ziemt der Preis?
Wer tollt am wildesten hinaus,
Wer flieht am weitsten Heim und Haus, –
Der Leichtsinn, der mit Laub im Haar
Dahintanzt, allen Ernstes bar, –
Der Stumpfsinn, der des Weges trollt,
Weil’s schon die Väter so gewollt, –
Der Wahnsinn, der so grausam irrt,
Daß ihm schier gut aus böse wird?
Wohlan denn! Auf zum grimmen Tanz
Mit dieser Tripelallianz!
Hell grüßt mich mein Beruf –: So bricht
Durch aufgestoßne Fenster Licht!
Kein Rasten, bis dem Weh der Welt
Zur Sühne dieser Trollbund fällt!
Erst wenn das Grab die drei empfahn,
Dann ist die Pest von uns getan.
Auf, Seele! Schwert heraus! Es gilt
Den Kampf für Gottes Ebenbild!
(Er steigt nach dem Dorf hinab.)

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=a7b23ccc-a8c6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display