EJNAR.
Det var det første skridt til frelsen.
Derefter tog han fra mig helsen.
Jeg misted ganske mit talent;
min lyst til munterhed var endt;
jeg blev på hospitalet sendt, –
lå længe syg, lå som i luer, –
jeg syntes jeg i alle stuer
så tusender af store fluer, –
kom siden ud og blev bekendt
med nogle søstre, tre i antal,
som står i himlens sold og mandtal,
og disse, samt en theolog,
fik løst mig helt af verdens åg
og trukket mig af syndens garn
og gjort mig til Vorherres barn.
EINAR.
’Twas the first step to my salvation.
On that my health He undermined,
The talent from my fingers fled,
My love of revelry declined,
Then, to the hospital consign’d,
Long I lay sick, and round my bed
Flames seem’d to glare, and on each wall
Myriads of giant flies to crawl;—
Came out, and soon acquaintance made
With certain sisters, three in all,
Soldiers in God’s cause arm’d and paid.
And they, together with a priest,
Me from the yoke of Earth released;
Pluck’d me from Sin that held me fast,
And made me the Lord’s child at last.
EJNAR.
Es war der erste Schritt zum Heile.
Dann ward ich leidend nach ’ner Weile;
Verlor zum Zeichnen Lust und Hand; –
Mein Hang zur Munterkeit verschwand; –
Ich wurd’ ins Hospital gesandt, –
Lag krank, – die Fiebergrade stiegen, –
Sah mich in allen Stuben liegen,
Sah Tausende von großen Fliegen; –
Kam wieder auf und ward bekannt
Mit Schwestern, drei an Zahl, wie deren
Im Sold des Himmels gehn und lehren:
Welch Kleeblatt und ein Theolog
Mich ganz dem Joch der Welt entzog,
Aus Sünd’ und Schuld den Weg mir wies
Und Gottes Kind mich werden hieß.
