BRAND
(træder ned iblandt mængden og siger med eftertryk):
Hvis livet her gik slapt og lindt,
gik trægt sin gang med hverdagsnød,
da ynked jeg jert skrig om brød.
Må du på fire krybe hjem,
da kommer dyret i dig frem.
Går dag for dag i lummer ro,
i skridtgang som et ligfærdstog,
da ligger det så nær at tro
sig strøgen ud af Herrens bog.
Men eder var han mere god;
han dryssed rædsel i jert blod;
med dødsnøds svøber han jer slog;
hvad dyrt han gav, han atter tog –
BRAND.
If life here ran its sluggish round
Of common toil and common stint,
Pity with me your pangs had found.
Who homeward crawls with earth-set eyes,
In him the sleeping beast will rise.
When days in drowsy calm go by,
Like funerals, at walking pace,
You well may fear that the Most High
Has struck you from His Book of Grace.
But unto you He was more good,
He scatter’d terror in your blood,
He scourged you with the rods that slay,
The gifts He gave, He took away—
BRAND
(tritt hernieder unter die Menge und spricht mit Nachdruck:)
Wär’s Leben hier gedrückt und schal,
Ging’ trägen Gangs in Eintagsnot,
Erbarmte mich dies Schrein nach Brot.
Wenn Du auf Vieren kriechen mußt,
Erwacht das Tier in Deiner Brust.
Schleicht Tag um Tag in dumpfer Ruh’,
Im Schlaftrott, wie ein Leichenzug,
Da raunt Dir leicht Verzagtheit zu,
Du seist getilgt aus Gottes Buch.
Euch aber ist der Herrgott gut,
Euch träuft er Todesangst ins Blut,
Euch geißelt er bis dicht vors Grab,
Nimmt wieder Euch, was er Euch gab –
