KVINDEN.
I samme stund
han så sin gernings afgrundsbund!
Hans anger flommed som en elv;
han lagde voldshånd på sig selv. –
Kom, berg hans sjæl trods vejr og sjø!
Han kan ej leve, tør ej dø;
med liget ligger han i favn
og skriger på den ondes navn!
THE WOMAN.
At once he knew
The horror of his deed of blood!
His grief ran brimming like a flood;
He struck himself the death-wound too.
Come, save him, save him from perdition,
Spite of wild water and wild sky!
He cannot live, and dare not die!
There lies he, clasping the dead frame,
And shrieking on the Devil’s name!
DAS WEIB.
Im selben trat
Ihn an die Sünde seiner Tat!
Anfiel die Reu’ ihn wie ein Brand,
Ans eigne Leben legt’ er Hand.
O komm, trotz Sturm und Wellennot!
Er flucht dem Leben, bebt vorm Tod,
Die Leich’ im Arm liegt er und nennt
Des Bösen Namen ohne End’!
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=a7ca6e32-a8c6-11e0-ab97-001cc4df1abe