You are here: BP HOME > MI > Brand > fulltext
Brand

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
FOGDEN.
Det er de store samfunds tale,
ej ord for folk i fattige dale. 
THE MAYOR.
That talk is fit for citizens,
Not for poor peasants of the glens. 
DER VOGT.
So reden die im Lande draußen,
Nicht die in armen Tälern hausen. 
BRAND.
O, I med eders grænse-skel
imellem sletteland og fjeld!
I kræver ret som verdensriger,
mens hver en samfundspligt I sviger;
I mener fejgt, det skal jer fri,
det nødskrig: vi er småfolk, vi! 
BRAND.
O, still your limitation vain
Between the mountain and the plain!
World-citizens you’d be of right,
While every civic claim you slight;
And think, like dastards, to go free
By whining: “We’re a small folk, we!” 
BRAND.
O, Ihr mit Eurem Unterschied
Von Tiefland und Gebirg’! Ihr zieht
Die Rechte vor, die jenem gelten,
Doch seine Pflichten übt Ihr selten.
Euch dünkt’s genug, wenn Ihr nur schreit,
Daß Ihr geringe Leute seid. 
FOGDEN.
Alt har sin tid, hver tid sit hverv,
hver slægt sin egen dont at passe.
Vor bygd har også lagt sin skærv
i verdens store formåls kasse;
forstår sig, det er længe siden;
men skærven var ej ganske liden.
Se, nu er bygden tom og snever;
dens ry dog end i sagnet lever;
dens svundne storheds dage falder
samtidigt med kong Beles alder; –
der meldes endnu mangt et ord
om brødreparret Ulf og Thor
og snese gæve mænd, som foer
på herjetog til Bretlands kyst
og plyndred, så det var en lyst.
Sydboen skreg, af rædsel kold:
Gud fri os for de grummes vold!
Og disse grumme var, tiltrods
for alle tvivlsmål, mænd fra os.
Og som de karle kunde hævne,
og slå ihjæl i brandværks-stævne!
Ja, sagnet véd endnu at nævne
en Herrens helt, som korset tog; –
dog meldes ej, at ud han drog – 
THE MAYOR.
All has its time, each time its need,
Each age its proper work to do;
We also flung our mite into
The world’s great treasure of bold deed.
True, that’s long since; but, after all,
The mite was not so very small.
Now the land’s dwindled and decay’d,
But our renown still lives in story.
The days of our reported glory
Were when the great King Bel sway’d.
Many a tale is still related
About the brothers Wulf and Thor,
And gallant fellows by the score,
Went harrying to the British shore,
And plunder’d till their heart was sated.
The Southrons shriek’d with quivering lip,
“Lord, help us from these fierce men’s grip,”
And these “fierce men,” beyond all doubt,
Had from o u r harbours sallied out.
And how these rovers wreak’d their ire,
And dealt out death with sword and fire!
Nay, legend names a lion-hearted
Hero that took the cross; in verity,
It is not mention’d that he started— 
DER VOGT.
Jedwede Generation,
Jedwede Zeit geht ihre Gasse.
Wir brachten unser Scherflein schon
Der Weltgeschichte großer Kasse;
Versteht sich, anno dazumalen;
Doch war es drum kein schlechter Zahlen.
Jetzt kommt der Ort nicht mehr in Frage,
Doch seinen Ruf bewahrt die Sage;
Es zählen seine großen Tage
In König Beles Kriegsannalen.
Da dringt noch Etzliches zu Ohr
Vom Brüderpaare Wulf und Thor
Nebst manchem wackren Häuflein, das
Nach Brettlands Küste fuhr und baß
Brandschatzend Land und Leute schor.
Im Süden schrie man schreckensbleich:
Gott schütz’ uns vor der Eber Streich!
Und diese Eber, des sind wir
Gewiß, die waren Volk von hier.
Und konnten sich die Kerle rächen!
Da schwamm’s von Blut- und Feuerbächen!
Ja, einer, Türkenmacht zu schwächen,
Nahm selbst das Kreuz, dem Herrn zulieb; –
Wenn auch der Zug selbst unterblieb – 
BRAND.
Der stammer visst en sønneflok
fra denne løftets mand? 
BRAND.
He left behind a large posterity,
This promise-maker? 
BRAND.
Es stammt gewiß ein breit Geschlecht
Von diesem Helden ab? 
FOGDEN.
Sandt nok;
men hvoraf véd De –? 
THE MAYOR.
Yes, indeed;
But how came you to——? 
DER VOGT.
Ganz recht:
Doch woher wissen Sie –? 
BRAND.
Å, fordi
mig tykkes ætten kendes i
de løftets helte nutildags,
hvis korstog er af samme slags. 
BRAND.
O, I read
His features clearly in the breed
Of promise-heroes of to-day,
Who take the Cross in just his way. 
BRAND.
O, weil
So viele, dünkt mich, heut ihr Heil
In einem Kreuzzug solcher Wahl
Versuchen, wie der dazumal. 
FOGDEN.
Ja, slægten rækker lige hid.
Men vi var i kong Beles tid!
Først slog vi altså udenlands,
så gæsted vi vor grandemands
og frændes grund med økse-egg;
i knas vi tramped akren hans,
sved kirkespir og stuevæg
og fletted os en stordåds-krans. –
Af alt det blod, som slig er flydt,
er kanske lidt for meget skrydt;
dog, efter hvad jeg her har sagt,
jeg tror jeg vover, fuldt beskeden,
at pege bagud på vor magt
i storhedstiden, længst forleden,
og påstå, denne bygd har lagt
sin skærv med både ild og stål
til verdens fremgangs store mål. 
THE MAYOR.
Yes, his descendants still remain.
But we were on King Bele’s reign!
So first abroad we battled. Then,
Visited our own countrymen
And kinsmen, with the axe and fire;
Trampled their harvests gaily down,
Scorch’d mansion-wall and village spire,
And wove ourselves the hero’s crown.—
Over the blood thus set a-flowing
There’s been perhaps excessive crowing;
But, after what I’ve said, I may,
I think, without a touch of vanity,
Point backward to the stir we made
In the great Age long since decay’d,
And hold that we indeed have paid
Our little mite of Fire and Fray
Towards the Progress of Humanity. 
DER VOGT.
Jawohl, es blüht noch weit und breit.
Doch waren wir in Beles Zeit!
Erst also kam das Ausland dran;
Dann fingen wir daheim den Tanz
Mit Nachbarn und Gevattern an,
Einheizten mit der Felder Stroh
So Kirch’ wie Haus, uns flechtend so
Aus großen Taten Kranz auf Kranz.
Des Bluts, das wir dabei vergossen,
Ward später leicht zu viel gedacht;
Doch obbemeld’ter Sagenhort
Erlaubt denn doch auf unsre Macht
In jenem Zeitraum, längst verflossen,
Ein ganz bescheiden rühmend Wort,
Sowie den Schluß, daß unser Ort
Zum Fortentwicklungskampf der Welt
Mit Feu’r und Schwert sein Teil gestellt. 
BRAND.
Dog tykkes mig, som om I svigter
det ord, at adelskab forpligter, –
som om, med hakke, plog og harv,
I mulder ned kong Beles arv. 
BRAND.
Yet do you not, in fact, eschew
The phrase, “Nobility’s a trust,”—
And drive hoc, plough, and harrow through
King Bele’s patrimonial dust? 
BRAND.
Doch scheint dir nicht an Dich gerichtet,
Mein Volk, daß Adel auch verpflichtet,
Da du mit Egge, Pflug und Karst
Held Beles Erbe stumm verscharrst. 
FOGDEN.
På ingen måde. Gå blot ud
i sognefolkets gæstebud,
hvor jeg og lensmand, klokker, dommer,
som hæderslemmer er at finde,
så skal De se, når punschen kommer,
at dødt ej er kong Beles minde.
I skåler, bægerklang og sang,
i tale, både kort og lang,
han ihukommes, lades leve.
Jeg selv har tidt en dybtfølt trang
fornummet til om ham at væve
mit tankespind til blomstret dug,
og løftet mangen indfødts hug.
Jeg liker godt lidt poesi.
Det gør igrunden alle vi
fra denne bygd; – dog alt med måde;
i livet bør den aldrig råde, –
kun mellem klokken syv og ti
om aftenen, når folk er fri,
når man, af dagens gerning træt,
kan trænge til en løftnings-tvætt.
Den forskel er der mellem os
og Dem, at De med vold og trods
på engang pløje vil og slås.
Så vidt jeg ser, er Deres mening:
vort livs og dets idees forening, –
Guds krig, med dyrkning af poteter
i enhed stillet frem tilslut,
så inderligt, som af salpeter
med kul og svovel vorder krudt. 
THE MAYOR.
By no means. Only go and mark
Our parish on its gaudy-nights,
Where I with Constable and Clerk,
And Judge, preside as leading lights;
You’ll warrant, when the punch goes round,
King Bele’s memory is sound.
With toasts and clinking cups and song,
In speeches short and speeches long,
We drink his health and sound his fame.
I myself often feel inclined
The spinnings of my brain to wind
In flowery woof about his name,
And edify the local mind.
A little poetry pleases me,
And all our folks, in their degree;
But-moderation everywhere!
In life it never must have share,—
Except at night, when folks have leisure,
Between the hours of seven and ten,
When baths of elevating pleasure
May fit the mood of weary men.
Here’s where we differ, you and we,
That you desire with main and might
At the same time to plough and fight.
Your scheme, as far as I can see,
Is: Life and Faith in unity,—
God’s warfare and potato-dressing
Inseparably coalescing,
As coal, salt, sulphur, fusing fast,
Evolve just gunpowder at last. 
DER VOGT.
Durchaus nicht. Gehn Sie nur mal hier
Auf eins von den Gemeinde-Essen,
Wo Richter, Küster, Schulz und mir
Die Ehrenplätze zubemessen,
Und sehn Sie, kommen Punsch und Bier,
Ob König Bele wohl vergessen!
Mit Tusch und Sang und Becherklang,
In Reden kurz und Reden lang
Wird sein gedacht, läßt man ihn leben.
lch hab’ oft selber tiefen Drang
Verspürt, ihm aus Gedankenzwirn
Ein blumig Ehrenkleid zu weben,
Und baß erbaut manch Herz und Hirn.
lch mag gern etwas Poesie.
Das tun im Grund wir alle, die
Wir hier daheim; – wiewohl verhalten; –
Im Leben darf sie niemals walten, –
Nur von Glock’ sieben bis Glock’ zehn
Des Abends, wenn wir müßig gehn,
Und man, vom Tagwerk müd und matt,
Ein Aufschwungsbad von nöten hat.
Was uns an Ihrem Treiben irrt,
Das ist: Sie woll’n – stirb oder gib! –
So sä’n wie mäh’n auf einen Hieb.
Sie trachten, wie die Dinge scheinen,
Idee und Leben zu vereinen, –
Sie woll’n den Täter mit dem Beter
So innig in ein Joch geschirrt,
Daß eins draus wird, wie aus Salpeter,
Karbon und Schwefel Pulver wird. 
BRAND.
Omtrent. 
BRAND.
Somewhat so. 
BRAND.
Erraten. 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login