Bibliotheca Polyglotta

Brand

Complete text

FJERDE AKT

(Juleaften i prestegården. Det er mørkt i stuen. På bagvæggen er udgangsdør; vindu på den ene side, dør på den anden.)
(Agnes står sørgeklædt ved vinduet og stirrer ud i mørket.)

ACT FOURTH

Christmas Eve in the Manse. The room is dark. Gardendoor in the background; a window on one side, a door on the other. AGNES, in mourning, stands at the window and gazes out into the darkness.

VIERTER AKT

(WEIHNACHTSABEND IM PFARRHAUS. DIE STUBE LIEGT IN DUNKEL. DIE AUSGANGSTÜR BEFINDET SICH IN DER HINTERWAND; EIN FENSTER AUF DER EINEN, EINE TÜR AUF DER ANDEREN SEITE.)
(AGNES steht in Trauerkleidung am Fenster und starrt ins Dunkel hinaus.)

AGNES.
Endnu ikke! Endnu ikke! –
O, hvor tungt det er at vente, –
længsels råb på råb at skikke, –
aldrig noget svar at hente! –
Sneen falder blødt og tæt,
har, som med et lin-skaut, klædt
taget på den gamle kirke – –
(lytter.)
Hyss! Jeg hører grinden knirke!
Fodtrin; faste mandetrin;
(iler til døren og lukker op.)
Er det dig? Kom ind, kom ind!
(Brand kommer ind, tilsneet, i rejseklæder, som han under det følgende kaster af sig.)

AGNES.
Still he comes not! Comes not yet!—
Oh, how hard, with gloom beset,—
Still to wait and still to cry,—
Winning never a reply!—
Fast they fall, the softly sifted
Snowflakes; in a shroud-like woof
They have swathed the old church roof
[Listens.]
Hark! the garden-latch is lifted!
Steps! A man’s step, firm and fast!
[Hurries to the door and opens it.]
Is it thou? Come home! At last!
[BRAND comes in, snowy, in travefling dress, which he removes during what follows.]

AGNES.
Immer noch nicht! Immer noch nicht!
O, wie Stund’ um Stunde leer ist!
Und zu sehen, er kommt doch nicht,
Wie das Herz auch sehnsuchtsschwer ist!
Sacht fällt Schnee auf Berg und Wald;
Selbst das Kirchlein alt ist bald
Wie mit weißem Lein verhangen – –
(Lauscht.)
Horch! Die Zauntür ist gegangen!
Tritte! Fester Mannesfuß!
(Eilt zur Tür und schließt auf.)
Lieber, Einziger, bist Du’s?
(BRAND tritt ein, beschneit, in Reisetracht, die er während des Folgenden abwirft.)

AGNES
(slår armene om ham).
O, hvor du blev længe borte!
Gå ej fra mig, gå ej fra mig;
ensom kan jeg ej de sorte
natteskygger ryste af mig!
Hvilken nat og hvilke dage,
disse to og denne nat!

AGNES.
[Throwing her arms about him.]
Oh, how long thou vast away!
Go not from me, go not from me;
All alone I cannot sway
The black clouds that overcome me;
What a night, what days have been
These two-and the night between!

AGNES
(schlingt die Arme um ihn.)
O, wie lange warst Du draußen!
Geh nicht von mir, weich’ nicht von mir!
Bin ich einsam, läßt der grausen
Nachtgespenster Reich nicht von mir!
Was sank alles auf uns nieder
Diese Tage, diese Nacht!

BRAND.
Barn, nu har du mig tilbage.
(tænder et enkelt lys, som kaster et svagt skær over stuen.)
Du er bleg.

BRAND.
I am with thee, child, once more.
[He lights a single candle, which throws a pale radiance over the room.]
Thou art pale.

BRAND.
Kind, nun hast Du mich ja wieder.
(Zündet ein einzelnes Licht an, daß einen schwachen Schimmer über die Stube wirft.)
Du bist bleich.

AGNES.
Og træt og mat.
Jeg har længtet, spejdet, stundet, –
og så har lidt grønt jeg bundet, –
lidt! men det var, hvad jeg ejed,
alt ifra isommer plejet
til at pynte juletræet.
Busken kaldte jeg for hans;
ja, han fik den og – som krans!
(brister i gråd.)
Se, nu er den halvvejs sneet
ned – o Gud –

AGNES.
And worn and sad.
I have watch’d and long’d so sore;
And this little leafy bough—
Little, it was all I had,
Saved from summer until now
To bedeck our Christmas-tree,—
I have hung it there, Brand, see!
H i s the bush was, so we said;
Ah, ’t w as his-it crown’d him dead!
[Bursts into tears.]
Look, from the snow it peers
Yonder, his-O God—

AGNES.
Und überwacht.
Hab’ gesehnt mich all die Stunden, –
Dann ein wenig Grün gebunden, –
Wenig nur! Doch selbst gehegtes,
Noch vom Sommer her gepflegtes,
Längst zum Christbaumputz geweihtes.
Ihm bestimmt hatt’ ich den Strauch;
Nun, – als Kranz bekommt er ’n auch!
(Bricht in Tränen aus.)
Gott im Himmel! Und nun schneit es
Auf ihn –

BRAND.
På kirkegården.

BRAND.
His grave.

BRAND.
– auf dem Kirchhof drüben.

AGNES.
O, det navn!

AGNES.
O that word!

AGNES.
O, dies Wort!

BRAND.
Tør af dig tåren.

BRAND.
Have done with tears.

BRAND.
Du mußt Dich üben,
Es zu hören.

AGNES.
Ja jeg skal, men vær tålmodig;
endnu er min sjæl som blodig;
såret er så friskt og nyt,
ud min styrkes væld er flydt; –
o, men det skal snart bli bedre;
er jeg over disse dage,
skal du aldrig se mig klage.

AGNES.
Yes-be patient-I’ll be brave!
But my soul is bleeding still,
And the wound is raw and new
Sapp’d is all my strength of will.
Oh, but better shall ensue!
Once these days are overworn,
Thou shalt never see me mourn!

AGNES.
Ja; doch quäle
Mich nicht so; sieh, meiner Seele
Wunde blutet noch zu stark;
Krank ward meines Willens Mark; –
Aber erst aus diesen Tagen,
Will ich nimmer, nimmer klagen,
Soll sich’s rasch zum Bessern kehren.

BRAND.
Er det Herrens helg at hædre?

BRAND.
Keep’st thou so God’s holy Night?

BRAND.
Heißt das Gottes Festtag ehren?

AGNES.
Nej, jeg véd –; men vær tålmodig!
Husk, ifjor så sund og frodig,
og iår ifra mig båren,
båren ud –
(gyser tilbage for ordet.)

AGNES.
Ah! Too much thou must not crave!
Think-last year so sweet and bright,
This year carried from my sight;
Carried-carried——

AGNES.
Nein –; doch mußt Du mir vergeben!
Denk, – noch vorig Jahr welch Leben!
Dann des Fiebers bang Geflacker!
Und jetzt auf dem –
(Schaudert vor dem Wort zurück.)

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=a8b7876c-a8c6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display