Bibliotheca Polyglotta

Brand

Complete text

BRAND.
Den vil De rydde ud?

BRAND.
You would uproot it?

BRAND.
Und auszurotten?

FOGDEN.
Nej visst; –
den er jo en nødvendig brist
i alle samfund; den må døjes;
men med lidt klogskab kan den bøjes
i visse former, strængt begrændses,
såfremt itide blot den ændses.
Vi véd jo, armod er det dynd,
som gødsler bedst al landsens synd; –
for dyndet vil jeg dæmning sætte.

THE MAYOR.
No, not I!
It is a necessary ill
In every state: we must endure it;
Yet may we, with a little skill,
In certain forms confine, secure it,
If only we begin in time.
He who would grow a bed of crime,
Let him with poverty manure it:
I’ll set a dam to this manure!

DER VOGT.
Nein; das läßt
Sich nicht; sie ist nun mal der Brest
Jeder Gesellschaft – und zu leiden;
Doch läßt sie sich in Formen kleiden
Mit etwas Witz und streng bezirken,
Sofern zurzeit wir auf sie wirken.
Man weiß, der Armut Unrat ist
Der Sünde bester Düngermist; –
Man soll nicht länger in ihm waten!

BRAND.
På hvilken vis?

BRAND.
How?

BRAND.
Was woll’n Sie tun?

FOGDEN.
Ja, kan De gættes?
Afhjælpes skal et dybtfølt savn,
idet jeg til distriktets gavn
får bygt et armodsdommens pesthus;
ja, pesthus siger jeg, fordi
det skal for brødens smitte fri.
Og denne bygning har jeg tænkt,
forbindes nemt med et arresthus,
så virkning blir med årsag stængt
bag samme bom og samme lås,
med væg kun mellem bås og bås.
Og da jeg engang er på gled,
så er min agt at bygge med
en fløj indunder samme tag,
som bruges kan til valg og lag,
til alvorshandling som til fester,
med talerstol og rum til gæster, –
kort sagt, et pent politisk festhus.

THE MAYOR.
Do you take me? I can cure
A want, of long and bitter proof,
By building, for the Town’s behoof,
A Pest-house for the afflicted Poor.
Pest-house I call a thing projected
To rid us of the crime-infected.
And, I reflected, to the Pest-house
Might well be added an Arrest-house,
The cause with its effect confined
The selfsame bars and bolts behind,
And nothing but a wall between.
And, while my hand is in, I mean
In the same block to build withal
A wing for balls and ballotings,
Social and business gatherings,
With platform and Assembly-Hall;
In short, a half-political,
Half-social, smart and festive Guest-house.

DER VOGT.
Ob Sie’s erraten? –
Ich bau’ zur Lösung des Konflikts,
Zu Nutz und Frommen des Distrikts,
Der Armut hier ihr eigen Pesthaus;
Ja, Pesthaus sag’ ich, absichtsvoll,
Weil’s Ansteckung verhüten soll.
Mit diesem dacht’ ich mir im Bund
Als zweiten Flügel ein Arresthaus:
So sitzt die Wirkung samt dem Grund
Im selben Schloß- und Riegelfrieden,
Nur durch die Zwischenwand geschieden.
Und da ich nun einmal im Schuß,
So denk’ ich mir zum guten Schluß
Noch unterm selben Dach ’nen Saal,
Teils zu Gelagen, teils zur Wahl,
Zu ernsten Dingen, wie zu Festen,
Mit Rednerpult und Raum zu Gästen, –
Kurzum, ein schmuck politisch Festhaus.

BRAND.
Sligt trænges hårdt; især det sidste;
dog véd jeg ét, som trænges mere.

BRAND.
Sorely required; this most of all;
But yet there’s o n e thing needed more.

BRAND.
Was gilt’s, Sie haben stets ein voll Haus!
Doch Eines brauchten wir noch mehr.

FOGDEN.
De tænker på en dårekiste?
Ja, ganske visst; den trænges hårdt.
Den også var min første tanke;
men efter overlæg med flere
jeg ganske kom fra tanken bort;
thi hvorfra skal vi midler sanke
til noget overvættes stort?
Og tro De mig, en sådan kiste
vil kræve en alvorlig sum,
hvis hver og en skal der få rum,
som trang og værdighed beviste.
Man tænke må på tidens elv,
og ej blot bygge for sig selv; –
alt går jo frem med kæmpeskridt;
ifjor tilpas, iår forlidt; –
De ser, i hvilke dimensioner
hvert folkeligt behov har vækst;
med syvmils-støvler, rent forhekst,
udvikles kraft og alslags evne,
i hvilket fag De så vil nævne.
Det altså blev for dyr en spas
at skaffe efterslægten plads
for sig og sine børn og koner.
Jeg siger derfor: Herregud;
den tand, den får vi nok slå ud!

THE MAYOR.
You mean a Mad-house? Yes, indeed;
A very peremptory need;
That was my own idea before.
But now, by friendly counsel wrought,
I’ve utterly renounced the thought;
For who’s to furnish the supplies
For such a giant enterprise?
To put a Mad-house up would come,
Believe me, to a pretty sum,
H all whom need and merit fitted,
Should be within its walls admitted.
We must not build for our caprice,
But note Time’s current as it glides;—
The world moves on with giant strides,
Last year abundance, famine this;
You see to what a monstrous girth
The folks’ necessities have swell’d,
Talents for everything on earth,
Headlong by seven-league boots propell’d,
Are swarming madly to the birth.
Thus it would be too dear a jest
To build posterity a nest
And let self, wife, and children go;
This tooth, I say, we can’t afford:
Out with it, therefore, by the Lord!

DER VOGT.
Ich weiß, Sie denken an ein Tollhaus?
Ja, freilich brauchten wir das sehr.
Ich dacht’s zuerst als erstes Drittel;
Doch nach so manchem Hin und Her
Verwarf ich’s doch als schönen Wahn.
Denn woher nehmen wir die Mittel
Zu einem solchen Riesenplan?
Und, glauben Sie, ein solcher Kasten
Erheischt ein Kapital von Rang,
Will jeder, der da Wert und Drang
Beweist, in seinen Mauern gasten.
Man muß dem Lauf der Zeit vertraun,
Und nicht nur für sich selber baun.
Jetzt geht ja alles wie der Blitz,
Vorm Jahr entsprechend, dies Jahr minder; –
Und da mit jedem Jahr geschwinder
Jedwed’ Bedürfnis wächst und wächst,
Und Kräft’ und Gaben, rein verhext,
Auf Siebenmeilenstiefelsohlen
In jedem Fach sich überholen,
So würd’ ’s doch ein zu teurer Witz,
Dem Nachwuchs so ’nen Edelsitz
Zu baun für sich und Weib und Kinder.
Drum sag’ ich: Mag das nur noch ruhn;
Der Zahn soll uns nicht wehe tun!

BRAND.
Og ter sig nogen altfor gal,
så har De jo den store sal.

BRAND.
And then, there’s the great Hall, you know,
For any madder than the rest.

BRAND.
Und macht mal wer zu arg Skandal
So hat man ja den großen Saal.

FOGDEN
(fornøjet).
Ja, rummet står som oftest ledigt!
Det indfald, Brand, var ganske snedigt!
Vil byggeplanen blot ej briste,
så har vi gratis dårekiste,
har samlet under fælles tag,
beskyttet af det samme flag,
de væsentligste elementer,
hvorfra vor bygd sin farve henter; –
vi har vor hele armodsdom
samt slyngelflokkens syndeflom
og dårerne, som før gik om
foruden røgt og uden tugt, –
og så har vi vor friheds frugt
med valgkamp og med talers flugt;
vi har vor rådssal, hvor vi drøfter,
hvad gøres kan til bygdens tarv, –
vor festsal, hvor vi giver løfter
om skøtsel af vor fortids arv.
Hvis altså blot ej sagen faldt,
så får jo klippesønnen alt,
hvad han med billighed kan kræve,
for ret sit eget liv at leve.
Gud véd, vort strøg er ikke rigt;
dog, står først fællesgården bygt,
så tror jeg, det kan kaldes trygt
et vel organisert distrikt.

THE MAYOR.
[Delighted.]
Yes, it would mostly be to spare!
Why, Brand, you’ve hit the nail-head there!
If fortunate our project’s fate is,
We get to boot-a Mad-house gratis;
Here, shelter’d by the selfsame roof,
And by the selfsame flag defended,
All the essential strands are blended
That tinge and tone our social woof.
Here in one haven disembogues
The flood of Paupers and of Rogues;
With Lunatics who roajn’d at large,
Subject to no man’s check or charge;
Here too our Freedom’s highest reach,
The election-strife, the storm of speech;
And here our Council-Hall, for framing
Measures to meet each public pest;
And here our Feast-Hall, for proclaiming
How well we’ll guard the Past’s bequest.
You see, then, if our project stand,
The Cragsman has at his command
All he in reason can demand,—
The right to live as he thinks best.
God knows, how slender our resources,
But once our enterprise in force is,
I trust we may be with impunity
Styled a well-organised community.

DER VOGT
(vergnügt.)
Gewiß, der ist ja meist geschlossen!
Da liegt der Vogel abgeschossen!
Ersteht der Bau nach meinen Datis,
So haben wir das Tollhaus gratis –
Und unter einem Dach gesellt,
Von einem Wimpel überwellt,
Die Elemente, die vor allen
In unserm Kreis ins Auge fallen.
Wir haben die ohn’ Hab’ und Gut,
Dazu der Sünder Satansbrut,
Dazu die Narr’n, die ohne Hut
Bislang gehaust und ohne Zucht;
Des weitern unsrer Freiheit Frucht:
Wahlkampf und weiser Reden Flucht;
Dazu ’nen Ratssaal, zu beschließen,
Zum Wohl des Kreises, das und dies;
Dazu ’nen Festsaal, zu begießen,
Daß unser Urahn Bele hieß.
Geht also alles bloß nach Lust,
Bekommt der Berge Sohn ja just,
Was, recht sich selber auszuleben,
Sein billig Sehnen ist und Streben.
Wir sind nicht reich hier im Gebirg’;
Doch steht erst dies Gemeindehaus,
So ruft wohl jeder Kenner aus:
Welch wohlgeordneter Bezirk!

BRAND.
Men midlerne –?

BRAND.
But then the means—?

BRAND.
Allein die Mittel –?

FOGDEN.
Ja, det er knuden
i denne som i hver en sag;
til ydelser er viljen svag,
og står jeg Deres hjælp foruden,
jeg véd, at jeg må stryge flag.
Men støtter De med ordets magt
min tanke, vil den letvindt fremmes, –
og får jeg den til modning bragt,
skal Deres gode hjælp ej glemmes.

THE MAYOR.
Ay, there’s the knot,
As in all other things, in this.
Hardly to contributions wrought
Is Will, and if your help I miss,
I furl my flag without a thought:
But with your eloquent alliance
I’ll bid all obstacles defiance,
And when all’s done, your kind compliance,
Believe me, shall not be forgot.

DER VOGT.
Ja, die hapern
In dieser wie in jeder Sach’;
Die Lust zu Leistungen ist schwach,
Und kann ich Sie nicht für mich kapern,
So kommt nichts unter Dach und Fach.
Doch stützen Sie mit Wortes Macht
Mein Werk, so fallen die Beschwerden, –
Und hab’ ich’s gut zu End’ gebracht,
Soll Ihrer nicht vergessen werden.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=a8d9c3a4-a8c6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display