SKIKKELSEN.
Den gamle læge,
som har læst så mangen bog, –
han, som er til bunden klog,
fundet har din sygdoms spor.
Alle syner, stygge, blege,
mantes frem med trende ord.
Dem må kækt du overstrege,
ud af mindebladet slette,
væk fra lovens tavle stryge.
De har voldt, at sotten faldt
på dig som en vildsinds-byge; –
glem dem, glem dem, vil du tvætte
sjælen ren for sot og syge!
THE PHANTOM.
The aged leech,
Who has conn’d so many a page,—
The unfathomably sage,
He discovered where thou ailest.
All the phantoms of thy strife,
Three words conjured them to life.
Them thou boldly must recall,
From thy memory efface them,
From thy conscience blot, erase them;
At their bidding, lo, thou burnest
In this maddening blast of bane;—
O forget them, if thou yearnest
To make white thy soul again!
DIE ERSCHEINUNG.
Der Arzt, der alte,
Den so manches Buch belehrt,
Der so klug, wie selten einer,
Fand drei Wörtlein als den Herd
Deiner Krankheit, deren kalte
Schauder Dich mit Wahnsinn schlagen.
Denen mußt Du ganz entsagen,
Die aus dem Gedächtnis bleichen,
Die von jeder Tafel streichen.
Die sind all des Schreckgesichts,
Das Dich anfiel, anzuklagen;
Die vergiß, soll Deiner reichen
Seele Siechtum endlich weichen!
