You are here: BP HOME > MI > Brand > fulltext
Brand

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Brand
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
Back to library
BRAND.
Ej noget nyt jeg stunder til;
det eviges ret jeg hævde vil.
Det er ej dogmer eller kirke,
som jeg vil løfte med mit virke;
thi begge så sin første dag,
og derfor var det muligt vel
de begge ser sin sidste kveld.
Alt skabt har jo et finis bag;
det fanger mén af møl og orm,
og må ifølge lov og norm
afvejen for en ufødt form.
Men der er noget til, som står; –
det er den ånd, som ej blev skabt,
som løstes, da den var fortabt,
i tidens første friske vår,
som slog med frejdig mandetro
fra kød til åndens ophav bro,
Nu er i småt den høkret ud, –
tak være slægtens syn på Gud; –
men frem af disse sjælestumper,
af disse åndens torsoklumper,
af disse hoder, disse hænder,
et helt skal gå, så Herren kender
sin mand igen, sit største værk,
sin ætling, Adam, ung og stærk! 
BRAND.
Nothing that’s new do I demand;
For Everlasting Right I stand.
It is not for a Church I cry,
It is not dogmas I defend;
Day dawn’d on both, and, possibly,
Day may on both of them descend.
What’s made has “finis” for its brand;
Of moth and worm it feels the flaw,
And then, by nature and by law,
Is for an embryo thrust aside.
But there is one that shall abide;—
The Spirit, that was never born,
That in the world’s fresh gladsome Morn
Was rescued when it seem’d forlorn,
That built with valiant faith a road
Whereby from Flesh it climb’d to God.
Nov but in shreds and scraps is dealt
The Spirit we have faintly felt;
But from these scraps and from these shreds,
These headless hands and handless heads,
These torso-stumps of soul and thought,
A Man complete and whole shall grow,
And God His glorious child shall know,
His heir, the Adam that He wrought! 
BRAND.
Nichts Neues soll durch mich geschehn;
Aufs Recht des Ewigen will ich sehn.
Nicht Dogmen oder Kirche sollen
Mir Dank für neue Formen zollen;
Denn wie einmal ihr Sein begann,
So ist wohl auch der Tag bestimmt,
An dem ihr Sein ein Ende nimmt.
Erschaffnem hängt sein finis an;
Es liegt in der Verwesung Bann
Und eilt, nach unverrückter Norm,
Von Form zu immer neuer Form.
Doch was in all dem ewig kreist,
Das ist der unerschaffne Geist,
Dem, nach dem Fall im Paradies,
Der Heiland neue Bahnen wies:
Da schlug er glaubensstark die Brück’
Vom Fleisch zum Urquell Gott zurück.
Heut weist er sich verblaßt, verflacht, –
Ganz nach dem Gott, den Ihr Euch macht; –
Doch soll aus diesen Seelenstümpfen,
Aus diesen Geistestorsorümpfen,
Aus diesen Köpfen sich und Händen
Ein Ganzes wiederum vollenden,
Daß sich, wie einst am Schöpfungstag,
Gott seines Adam freuen mag! 
EJNAR
(afbrydende).
Farvel. Jeg mener, det er bedst
vi skilles her. 
EINAR.
[Breaking of]
Farewell. I judge that it were best
We parted. 
EJNAR,
(Brand unterbrechend.)
Leb’ wohl! Ich glaub’, es ist am besten,
Wir trennen uns. 
BRAND.
Går I mod vest,
går jeg mod nord. To veje bær
til fjorden, begge lige nær.
Farvel! 
BRAND.
You are going west, I northward.
To the fjord from here
Two pathways lead,-both alike near.
Farewell! 
BRAND.
Geht Ihr nach Westen,
So ich nach Norden. Hier wie dort
Erreicht man gleich geschwind den Ort.
Lebt wohl! 
EJNAR.
Farvel. 
EINAR.
Farewell. 
EJNAR.
Leb’ wohl! 
BRAND
(vender sig ved nedgangen).
Skil lys fra dunst.
Husk, – det, at leve, er en kunst. 
BRAND.
[Turning round again.]
Light learn to part
From vapour.-know that
Life’s an art! 
BRAND
(dreht sich im Abstieg noch einmal um.)
Scheid Licht und Dunst!
Das Leben, Freund, – ist eine Kunst. 
EJNAR
(vinker ham fra sig).
Vend du kun verden op og ned;
min gamle Gud jeg holder ved! 
EINAR.
[Waving him off]
Go, turn the universe upside down;
Still in my ancient God I trust! 
EJNAR
(winkt abwehrend.)
Mach’ Du nur alle Dinge neu;
Ich halt’ dem alten Gott die Treu’! 
BRAND.
Godt; mal ham du med krykkestav; –
jeg går og lægger ham i grav!
(går ned over stien.) 
BRAND.
Good; paint his crutches and his crown,—
I go to lay him in the dust!
[Disappears over the pass.]  
BRAND.
Gut, mal’ ihn Du am Krückenstab; –
Ich geh’ und leg’ ihn in sein Grab!
(Steigt den Felspfad hinab.) 
EJNAR
(går i taushed hen og ser ned efter Brand). 
[EINAR goes silently to the edge and looks after him.] 
EJNAR
(schickt sich schweigend an zu gehen und blickt dem sich Entfernenden nach.) 
AGNES
(står et øjeblik som åndsfraværende; derpå farer hun op, ser sig urolig
om og spørger):
Gik solen ned? 
AGNES.
[Stands a moment lost in thought; then starts, looks about her uneasily, and asks.]
Is the sun set already? 
AGNES
(steht einen Augenblick wie geistesabwesend; dann fährt sie auf, sieht sich unruhig um und fragt:)
Verlosch die Sonne? 
EJNAR.
Nej, kun en sky
strøg for; nu lyser den påny. 
EINAR.
Nay,
A shadowing cloud; and now ’tis past. 
EJNAR.
Nur ein Flor
Verhüllt sie. Da! Schon kommt sie vor. 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login