BRAND
(ser efter hende).
Villig, villig midt i vånden,
villig midt i martrens ild;
svigter evnen, segner ånden,
sker det, skønt hun offret vil.
Herre, lægg din styrke til; –
og fra mig tag hvervets kalk,
bittrest kalk, at måtte skikke
lovens grumme høg og falk
over hende for at drikke
hjertets fulde varme flod.
Jeg har kræfter, jeg har mod;
læss på mig din vægt for tvende, –
vær barmhjertig blot mod hende!
(Det banker på gangdøren. Fogden kommer ind.)
BRAND.
Willing in her torments still,
Willing at the martyr’s stake;
Flesh may flag and spirit break,
But unbroken in her Will.
Lord, to her poor strength add Thine;—
Be the cruel task not mine
At Thy bidding to unchain
Angry vultures of the Law,
Swift to swoop with ravening maw,
And her heart’s warm blood to drain!
I have strength to stand the strain.
Twofold agony let me bear,—
But be merciful to her!
[A knock at the outer door. THE MAYOR enters.]
BRAND
(blickt ihr nach.)
Willig, willig stets beweist sie
Übermenschliche Geduld;
Weicht die Kraft, verläßt der Geist sie,
Trägt ihr Wille keine Schuld.
Hilf ihr, Herr, in Deiner Huld; –
Und mir nimm der Fordrung Kelch,
Grausamer Gesetzeswut
Grimmem Geier kalt zu winken,
Sie zu packen, – welch, ach welch
Zarten Herzens Flut zu trinken!
Ich hab’ Kräfte, ich hab’ Mut;
Gib die Last mir von uns beiden, –
Laß nur sie nicht so viel leiden.
(Es klopft an die Flurtür. DER VOGT tritt ein.)
