KVINDEN.
Jo, du kender godt til tingen!
Sligt et under mægter ingen, –
skal ej mægte det engang!
Krig med jer, som har forstødt ham!
Véd du, hvor hans moer har født ham.
Jo, på grøftekantens hælding,
under drik og spil og sang.
Han blev døbt i sluddets vælling,
korset med et kul af asken,
læsket med en klunk af flasken; –
samme stund han slap sin moer,
stod der om os folk, som svor; –
véd du hvem det var? Gudbedre; –
ungens faer – og ungens fædre!
THE WOMAN.
Much, sooth, thou dost understand!
Such a wonder none on earth
Can, nor shall do, though he can!
War on you that set the ban,—
Wot ye where it was, that birth?
In a ditch-side, on the ground,
Gamblers drank and shouted round
Christen’d in the sleety slime,
Cross’d with charcoal-ashes grime,
Suckled with a spirit-flask;
When his mother bore him first
There were some stood by and cursed,
Who could they be, do you ask?
Bless you! Why, the baby’s father,
Or,-the baby’s fathers rather!
DAS WEIB.
Ja, Du weißt es gut wie einer!
Solch ein Wunder tut Dir keiner, –
Soll’s nicht einmal! Krieg, jawohl,
Euch, durch die mein Jung’ verloren!
Weißt Du, wo ich ihn geboren?
An der Straßengrabenkante,
Unter Trinken, Spiel, Gejohl’.
Tauft’ ihn aus ’ner Pfütz’, einbrannte
Mit ’ner Kohl’ ihm ’s Kreuzeszeichen,
Tat ihm meine Schnapsflasch’ reichen; –
Und just als ich ihn gebar,
Stritt um mich die halbe Schar –
Bessre Gott die Missetäter! –,
Wer der Vater, – wer die Väter!
