SKOLEMESTEREN.
En uvejrskveld, og fogden stræved;
det var, som om han tifold leved; –
men fanden stod og lo i stuen;
og fluks hun så ham, hylte fruen:
o, frels din sjæl, min kære ven, –
den onde står dig efter livet!
Da råbte fogden gennem luen:
min sjæl? Til helvede med den, –
hjælp blot at bære bort arkivet!
Se, han er foged ud og ind
med hud og hår, i sind og skind,
og derfor véd jeg visst han vinder
didhen, hvor han sin livsløn finder.
THE SCHOOLMASTER.
Wild and wet,
And like ten toiling men toiled he;
But indoors stood the Devil in glee
Guffawing, and his wife shriek’d out:
“O save your soul, sweet husband! See,
Satan will have you!” Then a shout
Rang backward through the surging vapours:
“My soul may go to hell for me;
Just lend a hand to save the papers!”
Look, that’s a Mayor-without, within!
From top to toe, from core to skin;
He’ll win his way, I’m certain, yonder,
Where his life’s toil shall have its price.
DER SCHULMEISTER.
Wie da der Mann zu helfen strebte!
Es war, als ob er zehnfach lebte!
Der Teufel aber stand im Zimmer;
Sein Weib – ihn sehn! und ein Gewimmer –:
"Dein Seelenheil! Dein ewig Teil!
Der Schwarze will Dir an den Kragen!"
Da ruft der Vogt, beherzt wie immer:
Mein Heil? Zur Höll’ mit meinem Heil!
Helft mir bloß das Archiv wegtragen!
Der Mann ist Vogt, seht, ganz und gar,
Mit Leib und Leben, Haut und Haar,
Und wird auch einst dahin gelangen,
Wo Lob und Lohn ihn laut empfangen.