PEER GYNT.
I hunde! I krystersjæle! Kan I glemme,
det er folk, som har kærring og unger hjemme?
Nu sidder de og venter –
PEER
You hounds! You chicken-hearts! Can you forget
these are men that have goodwives and children at home?
There they’re sitting and waiting —
PEER GYNT.
Ihr Hunde! Ihr Memmen! Ihr könnt Euch verstocken!
Die Leut’ haben Weiber und Kinder; die hocken
Daheim und warten –
PEER GYNT.
Hitvány ebek! ah ezer átok!
Azoknak is van honn családjok,
Mely várja őket.
PEER GYNT
Ti, gyáva kutyák, nem jut eszetekbe,
hogy várja őket is otthon epedve
gyerek és feleség -
Пер Гюнт
Псы вы и трусы! При этом, заметьте,
Этих несчастных ждут жены и дети
Так же, как вас.
培尔
那像话吗?
(对船员)
有种的,就应该想法去搭救他们!身上淋湿算得了什么!
BÅDSMANDEN.
Var de gifte, som De tænker,
så fik verden ret nu tre nybagte enker.
(Uvejret vokser. Peer Gynt går agterover dækket.)
THE BOATSWAIN
Were they married, as you think,
there are three new-baked widows even now in the world.
[The storm increases. PEER GYNT moves away aft.]
DER BOOTSMANN.
Tat’s verehlichte Leut’ ab,
So gibt’s drei neubackne Witwen von heut ab.
(Das Unwetter wächst. Peer Gynt geht das Deck nach hinten.)
CSÓNAKOS.
Vége a hajónak,
S most három új özvegy zokoghat.
(A vihar nagyobbodik, P. a hátsó fedélzetre megy.)
A KORMÁNYOS
Hogyha nősek voltak amottan,
három friss özvegy van falujokban.
(A vihar erősödik. Peer Gynt a hátsó fedélzetre megy.)
Боцман
Когда в самом деле
Ждали их жены, - все три овдовели.
Буря усиливается. Пер переходит па корму.
PEER GYNT.
Der er ingen tro mellem menneskene mer, –
ingen kristendom, slig, som skrevet og sagt er; –
lidet gør de godt, og mindre de beer,
og har slet ingen agt for de vældige magter. –
I et vejr, som inat, er Vorherre farlig.
De bæster skulde hytte sig, tænke, som sandt er,
det er vogsomt at lege med elefanter; – –
og så lægger de sig ud med ham åbenbarlig!
Jeg er skyldløs; på offerpynten,
kan jeg bevise, jeg stod med mynten.
Men hvad har jeg for det? – Der går jo det ord:
Samvittighedsfred er en dejlig pude.
Å ja, det holder stik på den tørre jord,
men duer s’gu ikke for en snus ombord,
hvor en skikkelig mand er blandt pakket ude.
Tilsjøs får en aldrig være sig selv;
en får følge de andre fra dæk til hvælv;
slår hævnens time for bådsmand og kokken,
så stryger jeg sagtens i vasken med flokken; –
ens særlige tarv sættes rent til siden;
man gælder som en pølse i slagtetiden. –
Fejlen er den, jeg har været for from.
Og utak har jeg for hele stasen.
Var jeg yngre, tror jeg, jeg sadled om,
og prøved en stund at spille basen.
Der er tid endnu! Det skal spørges i bygden,
at Peer er kommen over havet i højden!
Gården vil jeg vinde med ondt eller godt; –
jeg vil bygge den om; den skal lyse som et slot.
Men ingen får lov at komme ind i stuen!
For porten skal de stå og dreje på luven; –
tigge og trygle, – det kan de frit;
men ingen får en eneste skilling af mit; – –
måtte jeg under skæbnens piskeslag hyle,
så findes vel de, jeg igen kan prygle – –
PEER
There is no faith left among men any more,—
no Christianity,— well may they say it and write it;—
their good deeds are few and their prayers are still fewer,
and they pay no respect to the Powers above them.—
In a storm like to-night’s, he’s a terror, the Lord is.
These beasts should be careful, and think, what’s the truth,
that it’s dangerous playing with elephants;—
and yet they must openly brave his displeasure!
I am no whit to blame; for the sacrifice
I can prove I stood ready, my money in hand.
But how does it profit me?— What says the proverb?
A conscience at ease is a pillow of down.
Oh ay, that is all very well on dry land,
but I’m blest if it matters a snuff on board ship,
when a decent man’s out on the seas with such riff-raff.
A
t sea one never can be one’s self;
one must go with the others from deck to keel;
if for boatswain and cook the hour of vengeance should strike,
I shall no doubt be swept to the deuce with the rest;—
one’s personal welfare is clean set aside;—
one counts but as a sausage in slaughtering-time.—
My mistake is this: I have been too meek;
and I’ve had no thanks for it after all.
Were I younger, I. think I would shift the saddle,
and try how it answered to lord it awhile.
There is time enough yet! They shall know in the parish
that Peer has come sailing aloft o’er the seas!
I’ll get back the farmstead by fair means or foul;—
I will build it anew; it shall shine like a palace.
But none shall be suffered to enter the hall!
They shall stand at the gateway, all twirling their caps;—
they shall beg and beseech — that they freely may do;
but none gets so much as a farthing of mine.
If I’ve had to howl ’neath the lashes of fate,
trust me to find folks I can lash in my turn —
PEER GYNT.
Es gibt keinen Glauben mehr auf der Welt,
Kein Christentum mehr, wie’s bezeugt und geschrieben steht; –
Man betet, tut Gutes wie’s einem gefällt,
Bis daß man mit Gott ganz nach seinem Belieben steht.
Doch in solch einer Nacht ist mit ihm nicht zu handeln.
Die Kerle sei’n auf der Hut; denn – gewißlich! –
Mit Elefanten zu spielen ist mißlich! – –
Und da wagen sie’s dreist mit ihm anzubandeln!
Ich, ich bin schuldlos; der Opferteller,
Kann ich beweisen, empfing meinen Heller.
Doch was hab’ ich davon? – Es gibt zwar ein Wort:
Ein gut Gewissen ein sanft Ruhekissen.
Das hilft wohl auf trockenem Boden fort,
Doch taugt es auch nur einen Deut an Bord?
Da wird das Lamm mit den Böcken zerrissen.
Zur See kannst du niemals du selber sein,
Mußt mit den andem von Deck zu Freund Hein.
Schlägt die Stunde der Strafe für Bootsmann und Koch,
So heißt es fein mit in das naßkalte Loch; –
Als einzelner wird man da glatt übergangen,
Und – mitgefangen, heißt’s, mitgehangen. –
Du warst zu fromm, Peter; das war dumm.
Jetzt lohnt dir Undank das ganze Wesen.
Weiß Gott, wär’ ich jünger, ich sattelt’ noch um,
Ging’ hin und kehrte mit schärferem Besen.
Pah; noch ist es Zeit! Man soll von mir sagen:
Peer Gynt hat gelernt, den Kopf hoch zu tragen!
Den Hof will ich wieder, ob’s biegt oder bricht; –
Ein Schloß soll draus werden, hochragend und licht.
Doch keinen will ich im Haus drinnen sehn!
Vorm Tor soll’n sie stehn und die Hüte drehn; –
Bitten und betteln, – das sei ihr Pläsier;
Doch keiner bekommt einen Schilling von mir; – –
Wenn mich das Schicksal immer bloß knechten kann,
So find’ wohl auch ich Leut’, mit denen ich rechten kann – –
PEER GYNT.
Nincs hűség többé emberek szívében,
Meghalt a keresztényi szeretet,
Csak megszokásból imádkoznak éppen,
Az Úr előtt már senkisem remeg.
De ilyen éjben az Úrral tréfálni
Koczkázatos, ezt már láthatja mind,
Nem jó dolog az elefánttal játszni,
S ők megteszik, habár a vihar int.
Én, én teljesen ártatlan vagyok,
Erszényemet azonnal megnyitottam,
S mégis mi hasznom? alhatom nyugodtan,
Mert lelk' ösméretem tisztán ragyog?
Még szárazon tán némi haszna vón' ...
De mitsem ér viharban a hajón.
Az egy igaz is elpusztul azokkal
Az istenkáromló hitvány gazokkal.
Az ember itt magában semmi, semmi,
A többiek példáját kell követni,
S mert e barmoknak órájuk ütött,
El kell pusztulnom a népség között.
Az egyes ember itt semmit sem ér,
A többséggel együtt hal, együtt él.
Én mindig jámbor voltam, s fájdalom,
Hálátlanság lesz végül is jutalmam,
Csak volnék ifjú még, hogy abbahagyjam
A régi nótát s kezdjek új dalon!
De nem késő. Megtudja a világ,
Hogy megjött Peer Gynt a nagy vizén át.
Még megkerítem régi udvarom,
Pompás kastélyt építek föl azon,
De be a házba senkit sem bocsátok,
Kolduljanak csak künn a jó barátok.
Kolduljanak, kezükben a kalappal,
De tőlem el nem mennek egy garassal.
Ha már a sors engem megkínozott,
Lesz a kin én is kaczagni fogok.
PEER GYNT
Az ember mily hitetlen lelkü ma -
a keresztyénség szavára se hallgat,
kevesebb a jótett és az ima,
nem tiszteli senki az égi hatalmat.
Veszélyes az Úr ilyen éjjeli vészben,
s gondolhatná ez a banda, az átkos,
elefánttal játszani mégse tanácsos; - -
s mégis vele ujjat húz ma merészen!
Én ártatlan vagyok itt egészen,
én áldozatra kináltam a pénzem,
De mit ér? Igaz, egy szó erre tanít:
jó párna az ember lelki nyugalma.
Ez a szárazon érhet tán valamit,
de fityinget sem a fedélzeten, itt,
hol a jó a gonosz módjára halna.
Itt az “önmaga lenni” nem sikerül,
az ember mással a mélybe kerül:
ha a bosszú lesújt ladikosra, szakácsra,
velük együtt jutsz le a nagymosásba; -
külön értéked itt nincsen a sorban,
kolbásznak sincsen a disznótorban. -
Jó voltam, és ez volt a hibám,
s hálátlanság volt mindig a bére.
Ifjabb fővel Peer mást cselekedne tán -
megpróbálná rászedni a rosszakat érte.
Van idő! A falu majd mondja felőlem:
megjött Peer, tengeren át, levegőben!
Megszerzem a házat, a gynti tanyát,
ragyogó kastéllyá épitem át.
Be nem engedek senkit a szobába,
hadd álljanak a kapunál kunyerálva; -
koldulni és könyörögni szabad;
Peer senkinek egy fillért sem ad; -
ha engem ütött a sors, hogy üvöltsek,
legyenek, akiken bosszút kitöltsek -
Пер Гюнт
Ныне веры не стало в сердцах у людей,
Христианское чувство в их душах пропало,
Добрым делом души не потешат своей,
Даже страха господнего в людях не стало.
А всевышний в такую погоду суров -
Этим жалким скотам бы теперь подобало
Поразмыслить о том, что им всем угрожало,
Что напрасно они задевали слонов.
Я ни в чем не повинен. Для доброго дела
Заработанных денег душа не жалела.
Только что получилось? Подчас говорят,
Будто сладостен сон, коли совесть в порядке.
На земле поученье подобное - клад.
А вот на море взять его надо назад,
Ибо шансы твои на спасение шатки.
Здесь не важно, как ты поведешь себя сам,
Здесь идешь поневоле по чьим-то стопам,
Если будет наказан за подлости боцман,
Вместе с ним отправляться мне к черту прядется.
Здесь достоинства личные в пренебреженье, -
Ты один не одержишь победу в сраженье.
Я, к несчастью, не в меру был благочестив,
Но за праведность мне не досталась награда.
Быть бы мне помоложе, - единый порыв -
И я зажил бы жизнью не этого склада.
Впрочем, есть еще время и целы деньжата,
Что на черный денек приберег я когда-то.
Починю я наш дом, и, уж раз я богат,
Станет он у меня краше царских палат.
Но никто преступить не посмеет порога,
Хоть просителей-нищих потянется много.
Будут плакать. Но, хоть изошла бы душа,
От меня не получат они ни гроша.
Коль сносил я судьбы беспощадную плетку,
То достанутся розги всему околотку.