Bibliotheca Polyglotta

GRÅBERG.
Om forladelse, herr grosserer, men jeg kan ikke slippe ud.

GRÅBERG.
Pardon, Herr Werle, aber ich kann nicht heraus.

GRABERG.
Excuse me, sir, but I can’t get out.

格罗勃格
对不起，我走不出去了。

WERLE.
Nå, er De nu ble’t låset inde igen?

WERLE.
Man hat Sie da drin schon wieder eingeschlossen?

WERLE.
Have you been locked in again?

威利
你又让人家锁在屋里了?

GRÅBERG.
Ja, og Flakstad er gåt med nøglerne –

GRÅBERG.
Jawohl, und Flakstad hat die Schlüssel mitgenommen –

GRABERG.
Yes, and Flakstad has carried off the keys.

格罗勃格是的，钥匙让富拉克斯达带走了。

WERLE.
Nå, så gå De bare her igennem.

WERLE.
Na, dann gehen Sie nur hier durch.

WERLE.
Well, you can pass out this way.

威利
好，你就走这儿出去吧。

GRÅBERG.
Men der er én til –

GRÅBERG.
Aber da ist noch wer –

GRABERG.
But there’s some one else —

格罗勃格
可是还有个人--

WERLE.
Ja kom, kom begge to; genér Dem ikke.
(Gråberg og gamle Ekdal kommer ud fra kontoret.)

WERLE.
Ja, kommt nur, kommt nur, Ihr zwei beiden; geniert Euch nicht.
Gråberg und der alte Ekdal kommen aus dem Kontor.

WERLE.
All right; come through, both of you. Don’t be afraid.
[GRABERG and OLD EKDAL come out of the office.]

威利
行，你们俩都从这儿走出去。别不好意思。
(格罗勃格和老艾克达尔从办公室走出来。)

WERLE
(uvilkårligt).
Uf da!
(Latter og passiar forstummer mellem gæsterne. Hjalmar farer sammen ved synet af sin far, sætter sit glas fra sig og vender sig mod kaminen.)

WERLE
unwillkürlich.
Nanu!
Lachen und Gespräch der Gäste verstummen. Hjalmar fährt beim Anblick seines Vaters zusammen, stellt sein Glas hin und wendet sich dem Kamin zu.

WERLE
[involuntarily.]
Ugh!
[The laughter and talk among the Guests cease. HIALMAR starts at the sight of his father, puts down his glass, and turns towards the fireplace.]

威利
(不由自主)
噢!
(客人马上停止谈笑。雅尔马看见父亲走出来，吃了一惊，赶紧放下酒杯，转过身去，向着壁炉。)

EKDAL
(ser ikke op, men gør korte buk til siderne idet han går og mumler).
Ber om forladelse. Er kommen den gale vejen. Porten lukket; – porten lukket. Ber om forladelse.
(han og Gråberg går ud i baggrunden til højre.)

EKDAL
sieht nicht auf, macht aber während des Gehens kurze Verbeugungen nach allen Seiten und murmelt:
Bitte um Verzeihung. Bin den falschen Weg gekommen. Unten war zu; – war unten zu. Bitte um Verzeihung.
Er und Gråberg durch den Hintergrund rechts ab.

EKDAL
[does not look up, but makes little bows to both sides as he passes, murmuring.]
Beg pardon, come the wrong way. Door locked — door locked. Beg pardon.
[He and GRABERG go out by the back, to the right.]

艾克达尔
(低着头，一边走一边向两旁的人哈腰施礼，嘴里叽叽咕咕)
对不起，走错了道儿。门锁了--门锁了。对不起。
(他和格罗勃格从后方转向右下)

WERLE
(mellem tænderne).
Den forbistrede Gråberg!

WERLE
zwischen den Zähnen.
Der verdammte Gråberg!

WERLE
[between his teeth.]
That idiot Graberg.

威利
(咬牙低声)
格罗勃格这蠢家伙!

GREGERS
(med åben mund og stirrende øjne, til Hjalmar).
Men det var da vel aldrig –!

GREGERS
starrt Hjalmar mit offenem Munde an.
Das war doch nicht etwa –!

GREGERS
[open-mouthed and staring, to HIALMAR.]
Why surely that wasn’t — !

格瑞格斯
(张嘴瞪眼，向雅尔马)
刚才那人不是--?

DEN FEDE HERRE.
Hvad er det for noget? Hvem var det?

DER BELEIBTE.
Was ist das? Wer war das?

THE FLABBY GENTLEMAN.
What’s the matter? Who was it?

苍白臃肿的客人
怎么回事?那人是谁?

GREGERS.
Å, det var ingen; bare bogholderen og én til.

GREGERS.
O, das war weiter niemand. Nur der Buchhalter und noch einer.

GREGERS.
Oh, nobody, only the bookkeeper and some one with him.

格瑞格斯
喔，没什么，那是管账员和另外一个人。

DEN NÆRSYNTE HERRE
(til Hjalmar).
Kendte De den manden?

DER KURZSICHTIGE
zu Hjalmar.
Kannten Sie den Mann?

THE SHORT-SIGHTED GENTLEMAN
[to HIALMAR.]
Did you know that man?

眼睛近视的客人
(向雅尔马)
你认识那人吗?

HJALMAR.
Jeg véd ikke –; jeg la’ ikke mærke til –

HJALMAR.
Ich weiß nicht –; ich habe nicht acht gegeben –

HIALMAR.
I don’t know — I didn’t notice —

雅尔马
我不认识--我没留神。

DEN FEDE HERRE
(rejser sig).
Hvad pokker er der dog i vejen?
(han går hen til nogle andre, som taler dæmpet.)

DER BELEIBTE
steht auf.
Donnerwetter, was ist denn los?
Geht zu einigen anderen, die leise sprechen.

THE FLABBY GENTLEMAN.
What the deuce has come over every one?
[He joins another group who are talking softly.]

苍白臃肿的客人
你们一个个的打什么闷葫芦?
(另外几个客人正在低声谈话，他凑上前去)

FRU SØRBY
(hvisker til tjeneren).
Stik noget til ham derude; noget rigtig godt.

FRAU SÖRBY
flüstert dem Diener zu:
Geben Sie ihm draußen etwas mit; etwas recht Gutes.

MRS. SORBY
[whispers to the Servant.] Give him something to take with him; — something good, mind.

索比太太
(低声向培特森) 给他点东西带回去。给他点好东西，记着。

PETTERSEN
(nikker).
Skal så gøre.
(går ud.)

PETTERSEN
nickt.
Soll geschehen.
Ab.

PETTERSEN
[nods.]
I’ll see to it.
[Goes out.]

培特森
(点头)
是，错不了。

GREGERS
(sagte og rystet, til Hjalmar).
Det var altså virkelig ham!

GREGERS
leise und bewegt zu Hjalmar.
Er war es also wirklich!

GREGERS
[softly and with emotion, to HIALMAR.]
So that was really he!

格瑞格斯
(不胜感慨，低声向雅尔马)
这么说，真是他呀!

HJALMAR.
Ja.

HIALMAR.
Yes.

雅尔马
是他。

GREGERS.
Og endda så stod du her og nægted, at du kendte ham!

GREGERS.
Und doch hast Du dagestanden und ihn verleugnet!

GREGERS.
And you could stand there and deny that you knew him!

格瑞格斯
可是你居然忍心硬说不认识他。

HJALMAR
(hvisker heftigt).
Men kunde jeg da –!

HJALMAR
flüstert heftig.
Aber konnte ich denn –!

HIALMAR
[whispers vehemently.]
But how could I— !

雅尔马
(低声用力)
我怎么好意思--?

GREGERS.
– kendes ved din far?

GREGERS.
– zu Deinem Vater Dich, bekennen?

GREGERS.
— acknowledge your own father?

格瑞格斯：　--认你自己的父亲?

HJALMAR
(smerteligt).
Å, hvis du var i mit sted, så –
(Samtalerne mellem gæsterne, som har været ført med lavt mæle, slår nu over i en tvungen højrøstethed.)

HJALMAR
schmerzlich.
O, wärest Du nur an meiner Stelle –
Die Unterhaltung der Gäste, die bis jetzt mit leiser Stimme geführt worden, wird jetzt gezwungen laut.

HIALMAR
[with pain.]
Oh, if you were in my place —
[The conversation amongst the Guests, which has been carried on in a low tone, now swells into constrained joviality.]

雅尔马
(心里难受)
唉，要是你替我设身处地--
(刚才客人们的低声谈话现在变成不自然的高声欢笑)

DEN TYNDHÅREDE
(nærmer sig venskabeligt til Hjalmar og Gregers).
Aha, står man her og frisker op gamle minder fra studenterårene? Hvad? Røger De ikke, herr Ekdal? Vil De ha’ ild? Nå, det er sandt, vi må jo ikke –

DER GLATZKOPF
nähert sich Hjalmar und Gregers freundschaftlich.
Aha, da frischt man wohl alte Erinnerungen aus der Studentenzeit auf? Was? Rauchen Sie nicht, Herr Ekdal? Wünschen Sie Feuer? Ist ja wahr, wir dürfen nicht –

THE THIN-HAIRED GENTLEMAN
[approaching HIALMAR and GREGERS in a friendly manner.]
Aha! Reviving old college memories, eh? Don’t you smoke, Mr. Ekdal? May I give you a light? Oh, by-the-bye, we mustn’t —

秃顶的客人
(好意殷勤地走近雅尔马和格瑞格斯)
哈哈!两个老同学在叙旧情，是不是?艾克达尔先生，你抽烟不抽?我给你个火，好不好?哦，我想起来了，这儿不准抽烟。

HJALMAR.
Tak, jeg skal ikke ha’ –

HJALMAR.
Danke, ich rauche nicht – –

HIALMAR.
No, thank you, I won’t —

雅尔马
谢谢，我不抽。

DEN FEDE HERRE.
Har De ikke et lidet net digt at deklamere for os, herr Ekdal? Før i tiden gjorde De det så nydeligt.

DER BELEIBTE.
Wollen Sie uns nicht ein kleines nettes Gedicht vordeklamieren, Herr Ekdal? Früher konnten Sie das so hübsch.

THE FLABBY GENTLEMAN.
Haven’t you a nice little poem you could recite to us, Mr. Ekdal? You used to recite so charmingly.

苍白臃肿的客人
你有没有好的短诗给我们念一首，艾克达尔先生?我记得你从前念得好听极了。

HJALMAR.
Jeg kan desværre ikke huske noget.

HJALMAR.
Ich kann leider keins mehr.

HIALMAR.
I am sorry I can’t remember anything.

雅尔马
可惜我都忘了。

DEN FEDE HERRE.
Å, det var skade. Ja, hvad skal vi så finde på, Balle?
(begge herrerne går hen over gulvet og ud i den anden stue.)

DER BELEIBTE.
Ach, das ist aber schade. Ja, was wollen wir denn jetzt machen, Balle?
Beide Herren gehen ab in den anderen Raum.

THE FLABBY GENTLEMAN.
Oh, that’s a pity. Well, what shall we do, Balle?
[Both Gentlemen move away and pass into the other room.]

苍白臃肿的客人
哦，真可惜。嗯，那么，咱们干点儿什么，巴尔?
(两人一同走开，进了里屋)

HJALMAR
(dystert).
Gregers, – jeg vil gå! Når en mand har følt skæbnens knusende slag på sit hoved, ser du –. Sig din far farvel fra mig.

HJALMAR
düster.
Gregers, – ich will fort! Wenn ein Mann auf seinem Haupt des Schicksals zermalmende Hand gefühlt hat, siehst Du –. Empfiehl mich Deinem Vater.

HIALMAR
[gloomily.]
Gregers — I am going! When a man has felt the crushing hand of Fate, you see — Say good-bye to your father for me.

雅尔马
(闷闷不乐)
格瑞格斯--我要走了!你看，一个人遭了命运的打击--。请你代我向你父亲告辞吧。

GREGERS.
Ja, ja. Går du lige hjem?

GREGERS.
Ja, ja. Gehst Du gleich nach Haus?

GREGERS.
Yes, yes. Are you going straight home?

格瑞格斯
好，好。你是不是一直回家?

HJALMAR.
Ja. Hvorfor det?

HJALMAR.
Ja. Weshalb fragst Du?

HIALMAR.
Yes. Why?

雅尔马
是。你为什么问这话?

GREGERS.
Jo, for så kommer jeg kanske hen til dig siden.

GREGERS.
Weil ich dann vielleicht später zu Dir komme.

GREGERS.
Oh, because I may perhaps look in on you later.

格瑞格斯
回头我也许去看你。

HJALMAR.
Nej, det skal du ikke. Ikke hjem til mig. Min bolig er trist, Gregers, – især ovenpå et strålende gilde, som dette her. Vi kan altid træffes et steds ude i byen.

HJALMAR.
Nein, das sollst Du nicht. Nicht in meine Wohnung. Bei mir ist es trist, Gregers, – besonders nach einem so glänzenden Fest, wie diesem hier. Wir können uns ja immer irgendwo in der Stadt treffen.

HIALMAR.
No, you mustn’t do that. You must not come to my home. Mine is a melancholy abode, Gregers; especially after a splendid banquet like this. We can always arrange to meet somewhere in the town.

雅尔马
哦，使不得。你千万别上我家来。格瑞格斯，我的家是一座愁城。尤其是刚吃过这么一顿讲究的酒席以后，你千万别上我家来。咱们可以想办法在城里找个地方见面。

FRU SØRBY
(har nærmet sig, dæmpet).
Går De, Ekdal?

FRAU SÖRBY
hat sich genähert; mit gedämpfter Stimme.
Wollen Sie fort, Ekdal?

MRS. SORBY
[who has quietly approached.] Are you going, Ekdal?

索比太太
(悄悄走过来) 艾克达尔，你是不是要走?

HJALMAR.
Ja.

HIALMAR.
Yes.

雅尔马
是。

FRU SØRBY.
Hils Gina.

FRAU SÖRBY.
So grüßen Sie Gina.

MRS. SORBY.
Remember me to Gina.

索比太太
替我给基纳问好。

HJALMAR.
Tak.

HJALMAR.
Danke.

HIALMAR.
Thanks.

雅尔马
谢谢。

FRU SØRBY.
Og sig, at jeg ser op til hende en af dagene.

FRAU SÖRBY.
Und sagen Sie ihr, ich würde nächstens mal zu ihr kommen.

MRS. SORBY.
And say I am coming up to see her one of these days.

索比太太
还告诉她，我一半天过去看她。

HJALMAR.
Jo, tak. (til Gregers.) Bliv her. Jeg vil forsvinde ubemærket.
(han driver hen over gulvet, derefter ind i den anden stue og ud til højre.)

HJALMAR.
Besten Dank. Zu Gregers. Bleib hier. Ich will unbemerkt verschwinden.
Geht langsam durchs Zimmer, dann hinein in die andere Stube und schließlich rechts ab.

HIALMAR.
Yes, thank you. [To GREGERS.] Stay here; I will slip out unobserved.
[He saunters away, then into the other room, and so out to the right.]

雅尔马
是，谢谢。 (向格瑞格斯) 你别动，让我趁着没人看见的时候从这儿溜出去。
(他一步一步慢慢地溜过去，走进里屋，转向右下)

FRU SØRBY
(sagte til tjeneren, som er kommen tilbage).
Nå, fik så den gamle noget med?

FRAU SÖRBY
leise zum Diener, der zurückgekommen ist.
Na, hat der Alte was mitgekriegt?

MRS. SORBY
[softly to the Servant, who has come back.] Well, did you give the old man something?

索比太太
(培特森已经回来了，她低声问) 你给那老头儿东西没有?

PETTERSEN.
Ja da; jeg stak til ham en flaske konjak.

PETTERSEN.
Jawoll, ich hab’ ihm ’ne Flasche Kognak zugesteckt.

PETTERSEN.
Yes; I sent him off with a bottle of cognac.

培特森
给了。给了他一瓶法国白兰地，把他打发走了。

FRU SØRBY.
Å, De kunde da fundet på noget bedre.

FRAU SÖRBY.
Na, Sie hätten auch was Besseres aussuchen können.

MRS. SORBY.
Oh, you might have thought of something better than that.

索比太太
你应该给他点好东西。

PETTERSEN.
Nej da, fru Sørby; konjak er det bedste, han véd.

PETTERSEN.
Nee, Frau Sörby; was Besseres als wie Kognak, das kennt der nicht.

PETTERSEN.
Oh no, Mrs. Sorby; cognac is what he likes best in the world.

培特森
喔，索比太太。他最喜欢法国白兰地。

DEN FEDE HERRE
(i døren med et notehæfte i hånden).
Skal vi kanske spille lidt sammen, fru Sørby?

DER BELEIBTE
in der Tür mit einem Notenheft in der Hand.
Wollen wir nicht zusammen etwas spielen, Frau Sörby?

THE FLABBY GENTLEMAN
[in the doorway with a sheet of music in his hand.]
Shall we play a duet, Mrs. Sorby?

苍白臃肿的客人
(在门口，手里拿着一张乐谱)
索比太太，咱们来个二部合奏，好不好?

FRU SØRBY.
Ja nok; lad os det.

FRAU SÖRBY.
Ach ja, – tun wir das.

MRS. SORBY.
Yes, suppose we do.

索比太太
好，就来一个。

GÆSTERNE.
Bravo, bravo!
(Hun og alle de fremmede går gennem stuen ud til højre. Gregers blir stående ved kaminen. Grosserer Werle søger noget på skrivebordet og synes at ønske, at Gregers skal gå; da denne ikke rører sig, går grossereren mod udgangsdøren.)

DIE GÄSTE.
Bravo, bravo!
Sie und alle Gäste gehen durch das Zimmer rechts ab. Gregers bleibt am Kamin stehen. Werle sucht etwas auf dem Schreibtisch und scheint zu wünschen, Gregers möge gehen. Da dieser sich nicht rührt, geht Werle der Ausgangstür zu.

THE GUESTS.
Bravo, bravo!
[She goes with all the Guests through the back room, out to the right. GREGERS remains standing by the fire. WERLE is looking for Something on the writing-table, and appears to wish that GREGERS would go; as GREGERS does not move, WERLE goes towards the door.]

客人们
好极了!好极了!
(她带着所有的客人穿过里屋向右下。格瑞格斯独自站在壁炉旁。威利正在写字台上找东西，看样子好像要他儿子走出去。格瑞格斯既然站着不动，威利就只好朝着门走过去)

GREGERS.
Far, vil du ikke vente lidt?

GREGERS.
Vater, willst Du nicht einen Augenblick bleiben?

GREGERS.
Father, won’t you stay a moment?

格瑞格斯
爸爸，请你等会儿好不好?

WERLE
(standser).
Hvad er det?

WERLE
bleibt stehen.
Was ist?

WERLE
[stops.]
What is it?

威利
(站住)
什么事?

GREGERS.
Jeg må tale et ord med dig.

GREGERS.
Ich habe mit Dir zu reden.

GREGERS.
I must have a word with you.

格瑞格斯
我要跟你说句话。

WERLE.
Kan ikke det vente til vi blir alene?

WERLE.
Hat das nicht Zeit, bis wir allein sind?

WERLE.
Can it not wait till we are alone?

威利
等客人走了，剩下咱们俩的时候再说，行不行?

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=10bdc8aa-ab9f-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display