Bibliotheca Polyglotta

GREGERS.
Har vildanden sovet godt i nat?

GREGERS.
Hat die Wildente heute nacht gut geschlafen?

GREGERS.
Did the wild duck sleep well last night?

格瑞格斯
昨晚野鸭睡得好不好?

HEDVIG.
Jo tak, jeg tror visst det.

HEDWIG.
Danke sehr, ich glaube schon.

HEDVIG.
Yes, I think so, thanks.

海特维格
谢谢你，大概睡得不错。

GREGERS (vendt mod loftsrummet.) Ved dagslys ser det ganske anderledes ud end igår i måneskin.

GREGERS
nach dem Bodenraum gewendet.
Bei Tage sieht es ganz anders aus als gestern bei Mondschein.

GREGERS
[turning towards the garret.]
It looks quite different by day from what it did last night in the moonlight.

格瑞格斯
(转身向阁楼)
这间阁楼白天看着跟昨晚在月光底下看着很不一样。

HEDVIG.
Ja, det kan være så svært forskelligt. Om morgenen ser det anderledes ud end om eftermiddagen; og når det regner, ser det anderledes ud, end når det er godt vejr.

HEDWIG.
Ja, es kann unendlich verschieden sein. Des Morgens sieht es anders aus als nachmittags; und wenn es regnet, sieht es anders aus als bei gutem Wetter.

HEDVIG.
Yes, it changes ever so much. It looks different in the morning and in the afternoon; and it’s different on rainy days from what it is in fine weather.

海特维格
是啊，它常改样子，白天跟晚上不一样，下雨跟晴天也不一样。

GREGERS.
Har De lagt mærke til det?

GREGERS.
Haben Sie das beobachtet?

GREGERS.
Have you noticed that?

格瑞格斯
你觉得它时常变动吗?

HEDVIG.
Ja, for det ser en jo.

HEDWIG.
Ja, das sieht man doch.

HEDVIG.
Yes, how could I help it?

海特维格
我怎么会不觉得?

GREGERS.
Holder De også gerne til der inde hos vildanden?

GREGERS.
Sind Sie auch gern da drin bei der Wildente?

GREGERS.
Are you, too, fond of being in there with the wild duck?

格瑞格斯
你也喜欢在阁楼里跟野鸭待在一块儿吗?

HEDVIG.
Ja, når det lar sig gøre, så –

HEDWIG.
Ja, wenn es sich machen läßt, so –

HEDVIG.
Yes, when I can manage it —

海特维格
喜欢，要是我有工夫的话--

GREGERS.
Men De har sagtens ikke så megen fritid; De går vel på skolen?

GREGERS.
Aber Sie haben wohl nicht so viel freie Zeit. Sie gehen ja doch zur Schule.

GREGERS.
But I suppose you haven’t much spare time; you go to school, no doubt.

格瑞格斯
我想你没有多少闲工夫。不用说，你一定上学念书喽。

HEDVIG.
Nej, ikke nu længer; for far er ræd, jeg skal fordærve øjnene.

HEDWIG.
Nein, jetzt nicht mehr. Denn Vater ist bange, ich verderbe mir die Augen.

HEDVIG.
No, not now; father is afraid of my hurting my eyes.

海特维格
我现在没上学。爸爸怕我眼睛受伤。

GREGERS.
Nå, så læser han altså selv med Dem.

GREGERS.
So? Dann gibt er Ihnen wohl selbst Unterricht?

GREGERS.
Oh; then he reads with you himself?

格瑞格斯
哦!这么说，是不是他自己教你?

HEDVIG.
Far har lovet, at han vilde læse med mig; men han har ikke fåt tid til det endnu.

HEDWIG.
Vater hat versprochen, mir welchen zu geben; aber er hat noch keine Zeit dazu gehabt.

HEDVIG.
Father has promised to read with me; but he has never had time yet.

海特维格
爸爸说过要自己教我，可是他一直没有工夫。

GREGERS.
Men er der da ikke nogen anden, som hjælper Dem lidt?

GREGERS.
Ist denn sonst niemand da, der sich Ihrer ein bißchen annimmt ?

GREGERS.
Then is there nobody else to give you a little help?

格瑞格斯
也没有别人教你念书?

HEDVIG.
Jo, det er kandidat Molvik; men han er ikke altid slig, rigtig – sådan –

HEDWIG.
Ja, der Kandidat Molvik; aber er ist nicht immer so – so ganz richtig –

HEDVIG.
Yes, there is Mr. Molvik; but he is not always exactly — quite —

海特维格
有，莫尔维克先生教我念书，可是他不是经常很--很--

GREGERS.
Er han fuld da?

GREGERS.
Betrunken?

GREGERS.
Sober?

格瑞格斯
他常喝醉酒，是不是?

HEDVIG.
Han er visst det.

HEDWIG.
Ja freilich.

HEDVIG.
Yes, I suppose that’s it!

海特维格
对了，恐怕是!

GREGERS.
Nå, så har De jo tid til noget af hvert. Og der inde, der er det vel som en verden for sig selv, der, – kan jeg tænke?

GREGERS.
Na, dann haben Sie ja Zeit zu allerhand. Und da drin, das ist wohl so eine Welt für sich, – wie?

GREGERS.
Why, then you must have any amount of time on your hands. And in there I suppose it is a sort world by itself?

格瑞格斯
这么说，你的闲工夫多得很。阁楼里大概是另外一个世界吧?

HEDVIG.
Så rent for sig selv. Og så er der så mange underlige ting.

HEDWIG.
Ja, ganz und gar. Und dann sind da so viel merkwürdige Dinge.

HEDVIG.
Oh, yes, quite. And there are such lots of wonderful things.

海特维格
对了，那是另外一个世界。阁楼里好玩的东西多极了。

GREGERS.
Så?

GREGERS.
So?

GREGERS.
Indeed?

格瑞格斯
真的吗?

HEDVIG.
Ja, der er store skabe med bøger i; og i mange af de bøgerne er der billeder.

HEDWIG.
Ja, da sind große Schränke mit Büchern, und in vielen Büchern sind Bilder.

HEDVIG.
Yes, there are big cupboards full of books; and a great many of the books have pictures in them.

海特维格
真的，有好几个大柜子，里头净是书；好些书本里都有画儿。

GREGERS.
Aha!

格瑞格斯
哦!

HEDVIG.
Og så er der et gammelt skatol med skuffer og klaffer i, og et stort ur med figurer, som er til at komme frem. Men det uret går ikke længer.

HEDWIG.
Und dann ist da eine alte Schatulle mit Schubladen und Klappen und eine große Uhr mit Figuren, die herauskommen können. Aber die Uhr geht nicht mehr.

HEDVIG.
And there’s an old bureau with drawers and flaps, and a big clock with figures that go out and in. But the clock isn’t going now.

海特维格
还有一张带抽屉和铰链板的旧写字台，还有一座大钟，钟上有小人儿会出来进去的。可是那座钟现在不走了。

GREGERS.
Tiden er altså gåt istå derinde – hos vildanden.

GREGERS.
Die Zeit ist also stehen geblieben – da drin, bei der Wildente.

GREGERS.
So time has come to a standstill in there — in the wild duck’s domain.

格瑞格斯
所以在野鸭的世界里时间已经站住了。

HEDVIG.
Ja. Og så er der gamle farveskrin og sligt noget; og så alle bøgerne.

HEDWIG.
Ja. Und auch alte Farbenkasten sind da und dergleichen. Und die vielen Bücher.

HEDVIG.
Yes. And then there’s an old paint-box and things of that sort; and all the books.

海特维格
对。还有一只旧的颜色盒什么的。还有一大堆书。

GREGERS.
Og de bøgerne læser De vel i?

GREGERS.
Und die Bücher – in denen lesen Sie wohl?

GREGERS.
And you read the books, I suppose?

格瑞格斯
那些书你大概都看吧?

HEDVIG.
Å ja, når jeg kan komme til. Men de fleste er på engelsk; og det skønner jeg ikke. Men så ser jeg på billederne. – Der er en svært stor bog, som heder „Harrysons History of London“; den er visst 100 år gammel; og den er der så umådelig mange billeder i. Foran står afbildet døden med et timeglas, og en jomfru. Det synes jeg er fælt. Men så er der alle de andre billederne med kirker og slotte og gader og store skibe, som sejler på havet.

HEDWIG.
O ja, wenn ich kann. Aber die meisten sind englisch, und das verstehe ich nicht. Aber dann sehe ich mir die Bilder an. – Da ist ein mächtig großes Buch, das heißt »Harrysons History of London«; das ist wohl an die hundert Jahr alt; und dann sind so eine Masse Bilder drin. Vorn steht der Tod abgebildet mit einem Stundenglas, und eine Jungfrau. Das finde ich häßlich. Aber dann sind noch viele andere Bilder drin mit Kirchen und Schlössern und Straßen und großen Schiffen, die auf dem Meere segeln.

HEDVIG.
Oh, yes, when I get the chance. Most of them are English though, and I don’t understand English. But then I look at the pictures. — There is one great big book called “Harrison’s History of London.”¹ It must be a hundred years old; and there are such heaps of pictures in it. At the beginning there is Death with an hour-glass and a woman. I think that is horrid. But then there are all the other pictures of churches, and castles, and streets, and great ships sailing on the sea.

海特维格
可不是吗!我有机会就看。可惜那些书多半是英文，我不懂英文，只能瞧瞧画儿。有一本大书，名字叫“海吕森的伦敦史” 。这本书一定有一百年了，里头画儿多极了。第一页画着一个死神、一个计时的沙漏和一个女人。我觉得那张画难看极了。另外那些画儿都好看，有教堂、城堡、街道，还有在海里走的大船。

GREGERS.
Men sig mig, hvor har De fåt alle de rare sagerne fra?

GREGERS.
Sagen Sie einmal, woher haben Sie all die seltenen Sachen?

GREGERS.
But tell me, where did all those wonderful things come from?

格瑞格斯
那些好玩的东西都是哪儿来的?

HEDVIG.
Å, her har engang bodd en gammel sjøkaptejn, og han har ført dem hjem. De kaldte ham „den flyvendes Hollænderen“. Og det er underligt; for det var ikke nogen Hollænder.

HEDWIG.
Ach, hier hat mal ein alter Schiffskapitän gewohnt, und der hat sie mitgebracht. Sie nannten ihn »den fliegenden Holländer«. Und das ist seltsam, denn er war gar kein Holländer.

HEDVIG.
Oh, an old sea captain once lived here, and he brought them home with him. They used to call him “The Flying Dutchman.” That was curious, because he wasn’t a Dutchman at all.

海特维格
从前有—位老船长在这儿住过，那些东西都是他从外国带回来的。人家叫他“飞行荷兰人” 。这名字真怪，他根本不是荷兰人。

GREGERS.
Ikke det?

GREGERS.
So?

GREGERS.
Was he not?

格瑞格斯
他不是荷兰人?

HEDVIG.
Nej. Men så blev han borte tilsidst; og så er alt det ble’t stående efter ham.

HEDWIG.
Nein. Aber eines Tages war er weg. Und da sind die ganzen Sachen von ihm hier zurückgeblieben.

HEDVIG.
No. But at last he was drowned at sea; and so he left all those things behind him.

海特维格
不是。后来他在海里淹死了，留下了那些东西。

GREGERS.
Hør, sig mig nu, – når De sidder der inde og ser på billeder, får De så ikke lyst til at komme ud og se på den store rigtige verden selv?

GREGERS.
Nun sagen Sie mir einmal, – wenn Sie nun so da drin sitzen und sich die Bilder anschauen, bekommen Sie da nicht Lust hinauszukommen und die große, wirkliche Welt zu sehen?

GREGERS.
Tell me now — when you are sitting in there looking at the pictures, don’t you wish you could travel and see the real world for yourself?

格瑞格斯
告诉我，你在阁楼里瞧画儿的时候，心里想不想出去旅行，亲眼看看真实的世界?

HEDVIG.
Nej da! Jeg vil altid bli’ her hjemme og hjælpe far og mor.

HEDWIG.
O nein! Ich will immer hier bleiben und Vater und Mutter helfen.

HEDVIG.
Oh, no! I mean always to stay at home and help father and mother.

海特维格
喔，不想!我愿意老待在家里帮着爸爸妈妈。

GREGERS.
Med at gøre fotografier istand?

GREGERS.
Und Photographien machen?

GREGERS.
To retouch photographs?

格瑞格斯
帮他们修照片?

HEDVIG.
Nej, ikke med det alene. Aller helst vilde jeg lære at gravere slige billeder, som de, der står i de engelske bøgerne.

HEDWIG.
Nein, nicht das allein. Am liebsten möchte ich lernen solche Bilder zu radieren, wie da in den englischen Büchern stehen.

HEDVIG.
No, not only that. I should love above everything to learn to engrave pictures like those in the English books.

海特维格
不单是修照片。我最喜欢学习雕刻像英国书里那些画儿。

GREGERS.
Hm; hvad siger Deres far til det?

GREGERS.
Hm, – und was sagt Ihr Vater dazu?

GREGERS.
H’m. What does your father say to that?

格瑞格斯
唔。你父亲怎么说?

HEDVIG.
Jeg tror ikke far liker det; for far er så underlig i sligt. Tænk, han snakker om, at jeg skal lære kurvfletning og stråfletning! Men det synes jeg da ikke kan være noget.

HEDWIG.
Vater, glaube ich, sieht das nicht gern; denn er ist so wunderlich in solchen Dingen. Denken Sie nur, er spricht davon, ich soll das Korbflechten und Strohflechten lernen! Aber ich meine, das kann doch nichts sein.

HEDVIG.
I don’t think father likes it; father is strange about such things. Only think, he talks of my learning basket-making, and straw-plaiting! But I don’t think that would be much good.

海特维格
爸爸不见得愿意。在这些事情上，爸爸的脾气怪得很。你想，他说要我学习织草、编篮子!我觉得那种事没多大意思。

GREGERS.
Å nej, det synes ikke jeg heller.

GREGERS.
Das meine ich auch.

GREGERS.
Oh, no, I don’t think so either.

格瑞格斯
对，我也觉得没多大意思。

HEDVIG.
Men far har jo ret i det, at havde jeg lært at flette kurve, så kunde jeg nu ha’ gjort den nye kurven til vildanden.

HEDWIG.
Aber darin hat Vater ja recht: hätte ich gelernt Körbe flechten, so könnte ich jetzt den neuen Korb für die Wildente machen.

HEDVIG.
But father was right in saying that if I had learnt basket-making I could have made the new basket for the wild duck.

海特维格
可是爸爸说，要是我会编篮子，我就可以给野鸭编那只新篮子，他这句话倒没说错。

GREGERS.
Det kunde De, ja; og De var jo også nærmest til det.

GREGERS.
Ja allerdings; und Sie wären auch die Nächste dazu.

GREGERS.
So you could; and it was you that ought to have done it, wasn’t it?

格瑞格斯
可不是吗，那只篮子应该你编，你说是不是?

HEDVIG.
Ja; for det er min vildand.

HEDWIG.
Ja; denn es ist meine Wildente.

HEDVIG.
Yes, for it’s my wild duck.

海特维格
是，因为野鸭是我的。

GREGERS.
Ja, det er jo det.

GREGERS.
Ja, freilich.

GREGERS.
Of course it is.

格瑞格斯
那还用说。

HEDVIG.
Jaha; jeg ejer den. Men far og bedstefar får lånt den så tidt de vil.

HEDWIG.
Jaha, mir gehört sie. Aber Vater und Großvater kriegen sie geborgt, so oft sie wollen.

HEDVIG.
Yes, it belongs to me. But I lend it to father and grandfather as often as they please.

海特维格
是啊，野鸭是我的。可是爸爸和爷爷什么时候要，我就什么时候把野鸭借给他们。

GREGERS.
Så; hvad bruger de den da til?

GREGERS.
So? Wozu brauchen die sie denn?

GREGERS.
Indeed? What do they do with it?

格瑞格斯
真的吗?他们借野鸭干什么?

HEDVIG.
Å, de steller med den og bygger for den, og sådant noget.

HEDWIG.
O, sie hegen sie und pflegen sie und bauen ihr was zurecht und so weiter.

HEDVIG.
Oh, they look after it, and build places for it, and so on.

海特维格
喔，他们照顾它，还给它盖窝什么的。

GREGERS.
Kan tænke det; for vildanden er vel den aller fornemste der inde.

GREGERS.
Kann mir denken; denn die Wildente ist wohl von allen das vornehmste Tier da drin.

GREGERS.
I see; for no doubt the wild duck is by far the most distinguished inhabitant of the garret?

格瑞格斯
我明白了。不用说，那只野鸭比阁楼里其他的动物高贵的多喽!

HEDVIG.
Ja, det er hun da; for det er jo en rigtig, vild fugl. Og så er det så synd i hende; hun har ingen at holde sig til, hun, stakker.

HEDWIG.
Ja, das ist sie; denn sie ist doch ein wirklicher wilder Vogel. Und dann kann sie einem auch so leid tun. Sie hat keinen, an den sie sich halten kann, das arme Ding.

HEDVIG.
Yes, indeed she is; for she is a real wild fowl, you know. And then she is so much to be pitied; she has no one to care for, poor thing.

海特维格
当然，你知道，它是一只真正的野鸟。再说，它真可怜，孤零零的没人亲热。

GREGERS.
Har ingen familje ligesom kaninerne. –

GREGERS.
Hat keine Familie wie die Kaninchen. –

GREGERS.
She has no family, as the rabbits have —

格瑞格斯
它没有亲人，不像兔子似的有亲人。

HEDVIG.
Nej. Hønsene har jo også så mange, som de har været kyllinger sammen med; men hun er kommen så rent bort fra alle sine, hun. Og så er det jo alt det svært forunderlige ved vildanden. Der er ingen, som kender hende; og ingen, som véd, hvor hun er fra heller.

HEDWIG.
Nein. Die Hühner haben doch auch so viele, mit denen sie zusammen Küchlein gewesen sind; aber sie ist allen den Ihren so ganz entrissen worden. Und dann hat es ja doch auch so eine eigene Bewandtnis mit der Wildente. Keiner kennt sie; und keiner weiß, woher sie stammt.

HEDVIG.
No. The hens too, many of them, were chickens together; but she has been taken right away from all her friends. And then there is so much that is strange about the wild duck. Nobody knows her, and nobody knows where she came from either.

海特维格
它没有。老母鸡也有亲人，好些老母鸡都有小鸡。只有它硬让人家弄来了，跟它的伴儿分散了。可是这只野鸭真古怪，谁都不认识它，也不知道它是哪儿来的。

GREGERS.
Og så har hun været på havsens bund.

GREGERS.
Und dann ist sie auf dem Meeresgrund gewesen.

GREGERS.
And she has been down in the depths of the sea.

格瑞格斯
它到过海洋深处。

HEDVIG.
(ser flygtig hen på ham, undertrykker et smil og spør).
Hvorfor siger De havsens bund?

HEDWIG
sieht ihn flüchtig an, unterdrückt ein Lächeln und fragt:
Warum sagen Sie Meeresgrund?

HEDVIG
[with a quick glance at him, represses a smile and asks:]
Why do you say “depths of the sea”?

海特维格
(很快地瞟了他一眼，忍着笑问)
你为什么说“海洋深处”?

1. A New and Universal History of the Cities of London and Westminster, by Walter Harrison. London, 1775, folio.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=11eee5f6-ab9f-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display