HJALMAR
(taler med sig selv, halvhøjt og forbittret, mens han tømmer bordskuffen).
Du er en skurk, Relling! – En kæltring er du! – Ah, skændige forfører! – Kunde jeg så sandt få nogen til at snigmyrde dig!
(han lægger nogle gamle breve til side, finder det overrevne papir fra gårsdagen, tar det og ser på stykkerne; lægger det hurtigt fra sig idet Gina kommer.)
HJALMAR
spricht halblaut und erbittert mit sich selbst, während er die Schublade leert:
Du bist ein Schurke, Relling! – Ein Spitzbube bist Du! – Ah, niederträchtiger Verführer! – Wüßt’ ich doch nur wen, der Dich meuchelte.
Er legt einige alte Briefe beiseite; findet das zerrissene Schriftstück vom vorhergehenden Tage, nimmt es und betrachtet die Stücke; legt sie hastig beiseite, als Gina kommt.
HIALMAR
[talks to himself in a low tone of irritation, whilst he empties the table-drawer.]
You’re a scoundrel, Relling! — You’re a low fellow! — Ah, you shameless tempter! — I wish I could get some one to stick a knife into you!
[He lays some old letters on one side, finds the torn document of yesterday, takes it up and looks at the pieces; puts it down hurriedly as GINA enters.]
雅尔马
(一边把抽屉倒空，一边满腔烦恼地自言自语)
瑞凌，你是个坏蛋!你是个下流东西!你这不要脸的迷魂鬼!我恨不得找个人一刀子把你扎死!
(他把几封旧信搁在一边，找着了昨天撕碎的那张赠予字据，拿起撕碎的两片细瞧，看见基纳走进来，赶紧把字据放下)
