HJALMAR
(tar en saks).
Bare en papirstrimmel på bagsiden –. (klipper og klistrer.) Det være langt fra mig at ville forgribe mig på fremmed ejendom, – og aller mindst på en uformuende oldings. Nå, ikke på – den andens heller. – Se så. Lad det ligge der så længe. Og når det er ble’t tørt, så ta’ det væk. Jeg vil ikke se det aktstykke for mine øjne mere. Aldrig!
(Gregers Werle kommer ind fra gangen.)
HJALMAR
nimmt eine Schere.
Nur einen Streifen Papier auf die Rückseite –. Schneidet und kleistert. Fern sei es von mir, mich an fremdem Eigentum zu vergreifen, – und am allerwenigsten an dem eines bedürftigen Greises. Na, und an dem – anderer auch nicht. – So. Laß es vorläufig da liegen. Und wenn es trocken ist, so tu es weg. Ich will das Aktenstück nie mehr vor Augen sehen. Nie mehr!
GREGERS tritt vom Flur her ein.
HIALMAR
[takes a pair of scissors.]
Just a strip of paper at the back — [Clips and gums.] Far be it from me to lay hands upon what it not my own — and least of all upon what belongs to a destitute old man — and to — the other as well. — There now. Let it lie there for a time; and when it is dry, take it away. I wish never to see that document again. Never! [GREGERS WERLE enters from the passage.]
雅尔马
(拿起一把剪子)
在背后贴上一个小纸条儿--。 (剪纸，刷胶水) 不是我的东西我绝不想沾光--我尤其不想沾一个苦老头子--和--和那个人的光。好了。搁着让它干一干。干了就把它拿走。我绝不想再看这张东西。绝不再看!
(格瑞格斯从过道上)
