M. Cum fortuna malis prospera arriserit et eos copia de suo cornu his bonis quae enumerasti, repleverit, tunc assimilantur pisci qui mordeus hamum gratulatur, sed hoc tripudio de aqua tractus enecatur, aut illi cui poculum mellis praebet':" et post sine fine amarum mare epotare cogetur, nam pro epulis replentur, ut ille dives, “absinthio amaritudiuis” (cf. Jer. Lam., III, 15), pro mulierum amore sulphureo faetore, pro vestmm nitore induentur confusione, pro pecunia et aedificiis “haereditabunt vermes” (cf. Eccli., X, 13) in infernalibus antris; unde dicitur: “Ducunt in bonis dies suos et in puncto ad inferna descendunt (Job., XXI, 13).
“Porro boni, quos asseris hujuscemodi incommodis affici, similes sunt illi qui piper vel aliam amaram herbam gustu praelibat, ut vinum post sumptum suavi us sapiat.
Ita ipsi pro carcere “recipientur in aeterna tabernacula” (cf. Luc., XVI, 9).
pro verberibus “obtinebunt gaudium et laetitiam” (cf. Isa., L, II), pro fame et siti “non esurient neque sitient” (Isa., XLIX, IO) amplius, pro cruciatibus “fugiet dolor et gemitus” (Isa., XXXV, 10) Ex qua re (412) probatur justos semper locupletes et beatos, impios semper esse inopes et miseros.
Þá er hamingja hlær við illu[m] ok fýsir þá góða slíkra hluta sem þú taldir, þá líkjask þeir fiski þeim er fagnar lítilli beitu ok verðr hann þá dreginn upp ór vatni, því at þeir fyllask bitrleiks fyrir krásum ok brennustei[n]sdaun fyrir munugð, en skemmdir fyrir fegrð klæða. Ok taka þeir myrkvar helvítis grafir fyrir fegrð húsa ok eilífa fatœkð fyrir auðœfi er þeir tóku. Fram leiða þeir daga sína í góðum hlutum en þeir stíga á augabragði til pínsla. En þá er góðir taka slík mein sem þú segir þá likjask þeir þeim er bergja á pipar eða ǫðru rǫmmu grasi at hann megi betr standask víndrykkju. Svá taka ok pínslir eilífar tjaldbúðir fyrir myrkvastofu ok fagnað fyrir bardaga ok mun þá eigi síðan þyrsta né hungra ok mun allr sárleikr flýja frá þeim. Af þessum hlutum reynisk at góðir eru jafnan sælir ok auðgir en illir eru jafnan veslir ok aumir.
L.: Naar Lykken smiler til de Onde og de Gode attraae slige Ting, som du opregnede, da ligne de den Fisk, som frydes ved liden Madding, og bliver da trukken op af Vandet; thi de fyldes med Bitterhed i Stedet for Lækkerheder og med Svovelstank i Stedet for Vellyst, men Skamfuldhed i Stedet for Klædernes Skjönhed, og modtage de mörke Helvedes Grave i Stedet for Husenes Skjönhed, og evig Fattigdom i Stedet for den Rigdom, som de (her) modtoge. De henleve deres Dage i gode Ting, men de nedstige i et Oieblik til Pinsler. Men naar de Gode modtage (lide) slige Meen, som du siger, saa ligne de den, som nyder Peber eller en anden bitter Urt, forat han bedre kan nyde Viindrikken. Saaledes modtage ogsaa Pinsierne (de her pinte Retfærdige) evige Pauluner i Stedet for Fængsel, og Fryd i Stedet for Hug, og ville de ikke siden törste eller hungre, og vii al Smerte flygte fra dem. Af disse Ting sees, at de Gode ere stedse salige og rige, men de Onde ere stedse elendige og fattige.