ROSMER.
Det var jo vakkert tænkt af dig. Du er jo altid så hensynsfuld. Men det var aldeles unødvendigt at bli’ borte af den grund. – Kom, du; lad os sætte os i sofaen. (de sætter sig.) Nej, det står sandelig ikke for mig som nogen pine at tænke på Beate. Vi taler daglig om hende. Hun hører endnu ligesom huset til, synes vi.
ROSMER.
Das war ja von Dir schön gedacht. Du bist ja immer so rücksichtsvoll. Aber es war ganz unnötig, aus diesem Grunde fortzubleiben. – Komm, Du; wir wollen uns aufs Sofa setzen. Sie setzen sich. Nein, der Gedanke an Beate hat wirklich nichts Quälendes für mich. Wir sprechen täglich von ihr. Für uns gehört sie sozusagen noch zum Hause.
ROSMER.
It was a very kind thought on your part. You are always so considerate. But it was altogether unnecessary to keep away from us on that account. Come along, let us sit down on the sofa. (They sit down.) I can assure you it is not in the least painful for me to think about Beata. We talk about her every day. She seems to us to have a part in the house still.
罗斯莫
这是你的一番好意——你老是那么会体贴人。然而你也不必因此就不来啊。过来，坐在沙发上。 (两人一齐坐下) 你放心，提起碧爱特，我不会伤心。我们天天提起她，几乎觉得她好像还活着。
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=5b81d85e-c18e-11e0-ab97-001cc4df1abe
