LYNGSTRAND. Men bedst som han sidder, så hører jeg, at han gir ligesom et brøl ifra sig. Og da jeg så ser på ham, så ser jeg, at han er kridenes hvid i ansigtet. Og så gir han sig til at knase og mase bladet sammen og plukke det i tusend små stykker. Men det gjorde han så ganske stille, stille.
LYNGSTRAND. But just as he was sitting there quietly reading, I heard him utter a sort of yell. And when I looked at him, I saw his face was as white as chalk. And then he began to crush and crumple the paper, and to tear it into a thousand shreds. But he did it so quietly, quietly.
艾梨达 他没说话吗？他什么话都没说？
LYNGSTRAND ...ahogy ott javában olvas, egyszer csak felüvölt, odanézek, és látom, fehér, mint a kréta. Aztán fogja, és gyűri, gyömöszöli, majd ezernyi kis darabra tépi az újságot. De ezt már csendben, egész csendesen.
