HILDE
(atter livfuld).
For det var så forfærdelig dejligt og spændende. Jeg kunde ikke skønne, at der fandtes en bygmester i hele verden, som kunde bygge så umådelig højt tårn. Og så, at De stod allerøverst deroppe selv! Lyslevende! Og at De sletikke blev en smule svimmel! Det var nu det aller mest – så’n – svimlende at tænke sig.
HILDA.
[Lively again.]
Oh, it was so gloriously thrilling! I could not have believed there was a builder in the whole world that could build such a tremendously high tower. And then, that you yourself should stand at the very top of it, as large as life! And that you should not be the least bit dizzy! It was that above everything that made one--made one dizzy to think of.
HILDE
(wieder lebhaft).
Es war ja so entsetzlich schön und spannend. Ich konnte mir nicht denken, daß es in der ganzen Welt einen Baumeister gebe, der einen so ungeheuer hohen Turm bauen könnte. Und dann, daß Sie selber droben standen, an der allerobersten Spitze! Ein wirklicher lebendiger Mensch! Und daß Ihnen gar nicht ein bißchen schwindlig wurde! Das war's eigentlich, wovor einem am allermeisten – so – schwindelte.
希尔达
（又活泼起来）
哦，真是惊心动魄！ 从前我简直不信世界上有个建筑师能盖那么高的塔楼。你自己还亲身站在塔楼顶上！ 并且你一点儿都不头晕！ 可是，这件事我一想起来就头晕。
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=6a07c288-b6d2-11e0-ab97-001cc4df1abe
