SOLNESS (nikker langsomt). Og som jeg igrunden stunder så sårt imod. (Hilde rejser sig, går hen til det lille bord og henter Ragnar Broviks mappe.)
SOLNESS. [Nods slowly.] And which, in my heart, I yearn towards so deeply. [HILDA rises, goes to the little table, and fetches RAGNAR BROVIK’S portfolio.]
SOLNESS (nickt langsam). Und die ich doch im Grunde so sehnlich herbeiwünsche.
