HEDDA. Ja, han! For han synes nu, det er det dejligste han véd at gå og rode i bogsamlingerne. Og få sidde og skrive af gamle pergamentblade, – eller hvad det nu er for noget.
HEDDA. Oh, Tesman! You see, he thinks nothing is so delightful as grubbing in libraries and making copies of old parchments, or whatever you call them.
HEDDA. Ja, er! Denn er meint nun einmal, das Schönste, was man sich denken kann, sei, in Büchersammlungen herumzuwühlen. Und sich hinsetzen und alte Pergamentblätter abschreiben – oder was es nun sein mag.
