HEDDA (nervøs, går hen over gulvet). Ja, ser De, – sligt noget kommer over mig ret som det er. Og så kan jeg ikke la’ det være. (kaster sig ned i lænestolen ved ovnen.) Å, jeg véd ikke selv, hvorledes jeg skal forklare det.
HEDDA. [Nervously crossing the room.] Well, you see--these impulses come over me all of a sudden; and I cannot resist them. [Throws herself down in the easy-chair by the stove.] Oh, I don’t know how to explain it.
HEDDA (nervös, geht durch's Zimmer.) Ja, wissen Sie, – so was kommt über mich, eh' ich mich's versehe. Und dann kann ich's nicht lassen. (wirft sich in den Lehnstuhl beim Ofen.) Ach, ich weiß selbst nicht, wie ich's erklären soll.
