MADAM RUNDHOLMEN. Ja, forbi er han kørt, det véd jeg. Å, men frøken Monsen, De kan ikke tro hvor glad jeg er! Vent nu lidt, mens jeg løber ned i kælderen og henter en flaske af den ægte. (ud til venstre.)
MADAM RUNDHOLMEN. Yes, I know for certain he drove down the road. Oh, my dear Miss Monsen, you can’t think how happy I am! Wait a moment -- I’ll just run to the cellar, and fetch up a bottle of the real thing. [Goes out to the left. ]
