KONSUL BERNICK (ser et øjeblik efter dem, går så hen og lukker den øverste dør til venstre, derpå går han hen til Johan, griber begge hans hænder, ryster og trykker dem). Johan, nu er vi alene; må jeg nu få lov at takke dig.
BERNICK sieht ihnen einen Augenblick nach, schließt darauf die oberste Tür links; dann geht er auf Johann zu, faßt dessen beide Hände, schüttelt und drückt sie. Johann, jetzt sind wir allein; jetzt laß mich Dir danken.
BERNICK. Johan, now that we are alone, you must let me thank you.
